mandag den 12. marts 2007

Passes hos Moar

Om et par dage (faktisk på torsdag) skal jeg opereres. Jeg er begyndt at blive temmelig nervøs, og forsøger ikke at tænke for meget på det. Men der skal tages nogle beslutninger inden. Og en af dem bragte min mor op i dag.

Eftersom det er en knæoperation, kan jeg ikke gå bagefter. Det betyder at jeg er en kende hjælpeløs og faktisk nærmest må bæres rundt. Temmelig uværdigt, skulle jeg hilse og sige!!! Jeg har lidt tænkt, at jeg bare ville blive herhjemme, og så bare få Lækkerkæresten til at passe mig, men i dag meddeler han så, at han har aftaler torsdag aften, fredag dag, lørdag aften og hele søndagen... Nå! Jamen så fuck-fuck da! Det betyder altså, at jeg ikke kan regne med hans hjælp til andet end at hente og bringe fra hospitalet. Min mor tilbød at jeg kunne blive passet hos dem fra torsdag-søndag. Det er jo sødt og lyder umiddelbart rart, men jeg vil egentlig helst blive herhjemme... Der er dog et andet problem. Jeg er lidt nervøs for Tyttebøvserne kommer til at hoppe op på mit knæ. Det er jo ikke utænkeligt, at de gerne vil den vej, og så dør jeg eventuelt af smerte.

Åh, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal! Skal jeg tage hjem til Moar og blive passet, eller skal jeg blive herhjemme og blive passet, ganske sporadisk, af Lækkerkæresten?

3 kommentarer:

Zette sagde ...

Du skal blive hjemme hos dig selv og så følge Zettes fantastiske råd - jeg har nemlig været igennem adskillige knæoperationer:
1. Du får garanteret krykker med hjem og kan derfor godt gå rundt.
2. Man kan ikke bære en skid (ikke engang en kaffekop) med en krykstok i hver hånd. Derfor kan en rygsæk være en god løsning mellem køkken og værelser. Okay lyder psykopatisk, men det er altså effektivt.
3. Du skal inden torsdag sørge for, at der er masser af mad i køleskab og fryser, så du ikke skal sulte. Man orker ikke at lave mad på krykker.
4. Tyttebøvserne hopper ikke på dit knæ. De har finfølelse og vil bare putte hos dig og trøste, hvis det gør ondt.
5. Sørg for at få smertestillende med hjem, der er ingen grund til at spille helt og martyr, det går det ikke hurtigere over af
6. Hvis alt kikser, så tag alligevel hjem til moar. Eller få moar til at komme hos dig, mens lækkerkæresten gør det, han skal gøre.
7. Sørg for at have noget tøj på på hospitalet, der er nemt at få på, når du er nyopereret - glem stramme bukser, høje sko osv. Praktisk som en bondekone er mere stilen!
8. Hav godt med blade, dvd'er og andet underholdning inden for rækkevidde. dagene kan være lange, når man er stavnsbundet
9. Ring til en masse bekendte og fortæl, hvor sølle du er!
10. Fortæl på bloggen, om du har overlevet!

Anne O'Manne sagde ...

Jeg synes, du skal gøre som Zette skriver. Og 10eren er MEGET vigtig!

Uh, jeg får kuldegysninger. Det må ikke være rart at blive "pillet" i knæet.
På torsdag kan du være sikker på, at der bliver sendt masser af varme tanker til dig fra Århus N.

Miss Blue Eyes sagde ...

Zette: Tak for dine råd. Dette er min 7. operation i det knæ, så jeg kender såmænd trummerummen. Det gør det dog ikke mere sjovt af den grund :oS Det er dog en fin liste, med nogle gode punkter, som får mig til at slappe lidt af.

Anne: Tak for det :o) Varme tanker kan altid bruges. Og skal nok huske nr 10 :o)

Jeg tror jeg gør som I anbefaler og bliver hjemme. Havde lige en langt ude samtale med Lækkerkæresten, men vi kom frem til at jeg bliver hjemme, og så siger jeg til når han skal være hos mig. Resten af tiden må vi se om ikke jeg kan få et par veninder og min mor til at komme forbi. Nogen skal jo lave min kaffe!

Nu skal jeg så ha' lavet en indkøbsliste, så der er proviant nok i huset.