Verdens sødeste unge

Suk

Storms største fornøjelse søndag morgen kl 6 er at kravle på mors hovede mens han synger højt. Kl 7 er vi nået til at slå en ske hårdt ned i bordet og grine over al den dejlige larm man kan lave.

Verdens sødeste unge

Så er vi vist ved at være der...

Jeg fik jo tilbudt et job, som jeg før har skrevet om. Jeg skulle til en kontraktforhandling, som gik fint, og gik så og ventede på deres udkast. Det kom og jeg var ikke tilfreds! Så jeg sagde nej til kontrakten og vi fortsatte forhandlingerne. Nu er vi vist så endelig kommet til enighed :o)

Det skal fejres med en gang vandaerobic og efterfølgende øl med veninde i aften :o) Og så lige en tur til London om nogle uger :-D

Årets julebillede?

Verdens Bedste Tessy har lavet et fantastisk elgkostume til Storm.




Hvor sød er han lige :o)

Og pludselig går det hele lidt for stærkt...

Min barsel skulle planmæssigt slutte 1/1 2010. Men det krævede altså lige ,at jeg fik et job inden da, da jeg ikke havde lyst til at fortsætte i min gamle stilling. Og er der noget der ser sort ud i lige nu, så er det stillingsmarkedet for psykologer. Så både Lækkerkæresten og jeg havde forberedt os selv på, at vi forlængede min barsel i nogle måneder og derved rykkede Lækkerkærestens.

Så skete der pludselig noget.

På en og samme dag kom der pludselig 3 meget interessante stillinger. Søgte alle tre. Den ene nåede lige at få en ansøgning ind af døren inden fristen, som var forrige fredag.
Mandag morgen kalder de mig til samtale.
Tirsdag er jeg derinde og har en ret god fornemmelse. Får at vide at de vil kalde til 2. samtale onsdag.
Onsdag eftermiddag ringer de og tilbyder mig jobbet (de behøvede ikke 2. samtale).
Torsdag er jeg derinde igen og forhandle løn.
I starten af næste uge sender de deres kontraktforslag til mig og jeg skal så enten godkende eller forhandle videre.

Samme uge som alt det her sker, kommer der lige pludselig gang i min praksis igen, og jeg står nu overfor at finde nyt terapilokale osv. Skal i den forbindelse beslutte hvor ofte jeg vil have klienter ved siden af andet job.

Og nu sidder jeg så med en følelse af, at tingene lige er gået lidt stærkt. Det lyder til at være et superfedt job, og de er virkelig søde derinde. Og jeg glæder mig jo lidt til at komme ud i voksenlivet igen og føre rigtige samtaler osv. Men samtidig er jeg ikke på nogen måde klar til at slippe min lille søn og slutte min barsel om kun 8 uger!

Tur til Malmø

I morgen skal jeg med min mor til Malmø. Uden Storm! Han skal blive hjemme hos sin far og så må jeg ud på et toilet en gang imellem og malke ud så jeg ikke eksploderer.
Er naturligvis ganske ambivalent med det. Glæder mig voldsomt til at komme ud og shoppe i ro og mag uden at skulle tænke på amning, bleskift osv. Og omvendt er jeg lidt spændt på hvordan det kommer til at gå med flaske, mos osv. Har fuld tillid til Lækkerkæresten, men alligevel...


Og apropros mos, så har jeg fundet et mærke som Storm er helt vild med. Ellas Kitchen! Han guffer det i sig og råber på mere når det går for langsomt. Har forsøgt at genskabe blandingen herhjemme, men det er bare slet ikke det samme. Lidt irriterende. Jeg er faktisk ret god til at lave mad, men Storm gider stadig ikke spise noget som ikke kommer fra Kvickly eller Føtex. Nå, har læst at Ellas Kitchen skulle være billigere i Sverige, så måske jeg skulle købe noget med hjem.

Vaccinationsreaktion

Storm har i dag fået sin, lidt forsinkede, 5 mdrs vaccination. Jeg havde forventet en pjevset lille dreng, som helst ville sidde hos sin mor hele iden. I stedet har jeg en dreng der blev lagt til at sove i sin barnevogn ude på terrassen og som har sovet lige siden. Det er nu næsten 3 timer siden.

3 timer!!!


Vi snakker altså knægten som til daglig sover ca 2 x 20 min.


Jeg ved ikke rigtig om jeg skal være nervøs, men har naturligvis tjekket ham et hav af gange og han sover noget så dejligt. Tror nu nok jeg vækker ham om lidt. Mest fordi kloge tunger siger at hvis de sover over tre timer af gange om dagen, går det ud over deres nattesøvn. Og jeg er svært glad for det nattesøvn jeg får. Hvilket egentlig ikke er meget. Men det brokker man sig vist ikke over lige nu :o)

Ska' vi da ikke lige ha' et billede?!?!

Og så lige et indlæg der (næsten) ikke handler om mit barn :o)

Selv om der stadig er et par måneder tilbage af mine barsel, føles det som om den næsten er slut. Hamrende sørgeligt, for kors hvor jeg elsker at gå her hjemme sammen med min søn (det var det med barnet).

Når det er sagt må jeg indrømme, at jeg også glæder mig lidt til at komme ud i voksenlivet igen. Mest fordi jeg forestiller mig, at det må blive en ren ferie, i forhold til nogle af de dage jeg har nu for tiden. Men også fordi det da bliver ret rart at være faglig igen. Omend jeg har svært ved at se hvordan jeg klarer den, for synes godt nok at min hjerne er lidt grødaagtig, når det kommer til alt andet end bleer, amning og gulerodsmos (det har jeg til gengæld så også styr på!).

Min barsel slutter til nytår og derefter skal jeg have nyt job. Jeg har nemlig haft en projektansættelse, som meget belejligt udløber der. Jeg er derfor gået i gang med at læse jobannoncer igennem. Ikke at det tager lang tid, for det er et noget sølle udbud af ledige psykologstillinger nu for tiden. Jeg har nogle forestillinger om hvilken stilling jeg gerne vil have eller i hvilken retning det gerne må være. Men omvendt kan jeg også sagtens se mig selv lave noget i en helt anden retning. Det må jo gøre det lidt nemmere, men jeg synes stadig ikke at der er noget. Hvis det fortsætter sådan er jeg nødt til at forlænge min barsel et par måneder, og så håbe på at der kommer noget.
I dag er jeg gået i gang med at finpudse en tidligere skrevet ph.d. ansøgning. Det har længe været min drøm at skrive en ph.d. og nu er annoncen kommet. Men er det nu det rigtige? Er det det jeg vil nu? Åh, jeg synes det er svært. Jeg skriver nok lidt videre på den, mens jeg stadig kigger efter andre stillinger...

Pige der legede med ilden

Vi har været i babybio i dag. Sammen med noget af mødregruppen og Lækkerkæresten. Det var et totalt hit! Vi så Pigen der legede med ilden (som er klart bedre end 1eren), og selv om tanken "Er det nu fornuftigt at lade ham se al den vold og voldtægter osv" kortvarigt fløj gennem hovedet på mig, så var det virkelig en god oplevelse. Han sad på skødet og fulgte med. Da han på et tidspunkt blev træt gik Lækkerkæresten 4 skridt med ham, så sov han. Ned i min favn og sove videre og så vågne efter en halv times tid og se videre. Han er så sej, min lille søn :o)

Here we go!!!

Sådan sønnike!!! Man skal bare servere det dyreste økologiske gulerodsmos på glas for knægten, så spiser han glad et halvt glas. Oh manner, det er næste sørgeligt hvor glad man kan blive for den slags :o) Men nu er der håb forude. Håb om at Storm ikke bliver den første 15-årige, som stadig kun bliver ammet.

Det gode ved en irriterende situation

Storm gider ikke spise grød. Eller mos. Eller vælling. Eller tage en flaske med modermælkerstatning. Storm gider kun mine bryster. Det betyder at han tager ca en gang i timen og er sulten. Hele natten! Jeg er så træt!
Det gode ved den situation er at han simpelthen suger alt næring ud af mig. Så da jeg i mødte rengøringsdamen i opgangen udbrød hun: Hvor har du tabt dig! Jeg kiggede fornærmet på hende og begyndte at forklare at Storm bestemt ikke havde tabt sig, men tog vældig meget på hele tiden. Det viste sig så at hun mente mig...

Stort dilemma!!!

I dag har jeg fødselsdag. Yipiyaa og alt det der.

I morges fik jeg så en gave af min elskede. Og det har hensat mig i et voldsomt dilemma. Stillet mig overfor et uhyrligt valg.

Sagen er den, at jeg fik et hjemmelavet gavekort. Jeg kunne vælge mellem to ting:

1. En dags shopping så jeg kunne forny garderoben. Alt betalt
2. Eller det kamera jeg har gået og sukket efter.

Meget svært valg! Jeg mener, en shoppingdag med alt betalt er jo sådan lidt Pretty Woman-agtigt (bare uden luderdelen) og det ville jo være fantastisk. Men kameraet er SÅ fedt, og med ham den lille er der jo kodakmoments nok. OG der er videokamera indbygget, og sådan et har vi ikke.
Efter en masse for og imod er jeg kommet frem til:

• Man finder aldrig noget fedt når man endelig har råd til at shoppe. Hvor katastrofalt ville det ikke være at komme hjem med to t-shirts, et par strømper og en cardigan efter sådan en dag. Det ville jo være spildt.
• Jeg er ikke nede i den størrelse jeg gerne vil være endnu. Mine bryster er stadig giga fordi jeg ammer og min røv er desværre det samme. Det går dog den rigtige vej hele tiden og pt. kan jeg ikke længere passe de bukser jeg købte for halvanden måned siden, fordi jeg har tabt mig. En shoppetur skulle derfor ikke være nu men sikkert først efter jul.
• Ville jeg egentlig kunne få mig selv til at gå amok med Lækkerkærestens kort? Jeg tror det egentlig ikke. Jeg ville nok stoppe i god tid.
• Kameraet ville jeg ikke have råd til det næste års tid, hvis jeg selv skulle spare op til det. Shopping kan man bedre gøre i små bider.
• Kameraet ville give os en masse gode billeder af vores skønne unge. OG videoer! Og det tror jeg vi bliver glade for. Jeg er allerede helt ked af at vi ikke tog flere billeder af ham da han var helt lille.

Jeg ender nok med at vælge kameraet.Kan du komme i tanke om nogle for/imod-argumenter som jeg ikke har tænkt på endnu?

Pludder-pladder og lidt af det hele

Jeg kunne skrive et indlæg om vores sommer so far. Jeg kunne skrive et om Storms navngivningsfest. Jeg kunne skrive et om den sindssyge fight der er i gang med min svigermor. Jeg kunne skrive om den nye veninde jeg har fået, som jeg bare klikkede med at once. Jeg kunne skrive om nogle af de sjove oplevelser vi har haft med Storm. Jeg kunne skrive om min manglende nattesøvn. Jeg kunne skrive om alle de tanker jeg gør mig i forhold til hvilket retning min karriere skal gå, efter barsel. Jeg kunne skrive om mine ph.d.-overvejelser. Jeg kunne skrive om at jeg er mere lykkelig end nogensinde før.



Det gør jeg ikke.



I stedet smider jeg et par billeder. Bare fordi jeg har verdens lækreste, sødeste og sjoveste unge.


Storm synes det er hyggeligt når Master ligger med på legetæppet. Og han vil IKKE have at han går!



Vores lille turbanprins :o) Utroligt hvad man skal udsættes for...



Storm har fundet en yndlingsbamse. En lille fimset kanin. Slet ikke så sej som den krokodille jeg gav ham...

First love

Eva-Maria så noget hun kunne lide.


Først var Storm lidt tvivlende, men Eva-Maria vidste hvad hun ville ha'!


Og sværere var han ikke at overtale :o)

Fjernsynsnarkoman

Storm elsker at sidde i sin stol og se House.

Søde kæreste

Så kom Lækkerkæresten lige hjem med smukke blomster. Det syntes han jeg trængte til :) De pynter fint på gavebordet.
Alt er klar så nu må gæsterne gerne komme...

Stort set klar

Der er lavet 103 burgerbøffer, bagt en stor kage, lavet 67 små glas chokolademoussé*, skåret 12 agurker, 6 løg og 30 tomater, sat fadølsanlæg op, lavet isterninger og pyntet op. Mangler vi noget??? Jeg tror det ikke. Mon der er mad nok??? Jeg håber det.
Om et par timer vælter det ind af døren og Storms navngivningsfest løber af stablen. Der kommer vist omkring 50 voksne og 15-20 børn. Ved ikke hvor de skal sidde, men det må de selv finde ud af. Heldigvis er vejret med os, så en del kan vel være på terrassen :o)

Nå jo! Jeg mangler at komme i bad :o) Heldigvis sover Storm sødt, så der er god tid til et langt et af slagsen :o)


*Derudover har min mor lavet kransekage, min svigermor en anden kage og min lillesøster 120 muffins.

Storm i Barbapapaland

Kæmpebaby

Storm er nu næsten 12 uger og vokser stadig sindssygt meget. Han vejer således over 9 kg og måler 68 cm.
Det betyder at han nu er vokset ud af barnevogsdelen i vores combivogn.
At han ikke længere kan sove i sin lift ved siden af sengen.
At han er for tung til at jeg kan gå rundt med ham særlig længe af gangen (hvilket igen gør det der med at gå ham i søvn en umulighed - nye metoder modtages med kyshånd!).
At vi endnu en gang pakker en del tøj væk som næsten ikke er brugt.
At vi begge går rundt med konstant ondt i ryggen.

Men han er stadig en glad og nem dreng, så vi brokker os ikke (særlig meget...).

I morgen står den igen på en uge i sommerhus. Men først skal jeg i byen med en veninde i aften. Der bliver malket ud og så må Lækkerkæresten råbe på hjælp når han løber tør. Og i morgen er der selvfølgelig lige afslutningen på Outgames ugen (som i øvrigt har stået på rigtig mange spændende arrrangementer) - Priden, som vi skal se inden vi tager afsted.

Pasfoto

Om en måneds tid skal vi til Malta. Det betyder at Storm skal have lavet sit første pas. Og dét betyder at man skal have taget et pasbillede.
Efter en hurtig research finder vi ud af at der er rigtig mange regler for hvordan et sådan må se ud. Men hvor svært kan det være? Man kan bestille det over nettet og uploade et billede, så vi kunne da bare tage et selv.

Det er faktisk rigtig svært. For selvom Storm sidder rigtig fint nu, så er han jo ikke så god til at sidde stille. Og se lige ud. Og ikke grine. Eller nyse. Eller forsøge at kravle ud af biledet. Vi tog nok omkring 50 billeder. Og jeg kan jo lige bringe et par af dem her:




P.S. Vi ofrede de 90,- kr og fik en fotograf til at tage dem. Vi fik 4 fine mugshots og han ligner en forbryder. Man sådan skal man vist se ud på pasbilleder.

Lever endnu

Jeg lever endnu. Jeg er bare ikke så god til at få skrevet indlæg. Storm sover nemlig ikke særlig meget for tiden. Det er langt sjovere at være vågen og kræve sin mors fulde opmærksomhed. Han er stadig superglad og græder stort set ikke, men det er nu lidt hårdt at være på hele tiden og aldrig have bare 20 min til sig selv. Det hjælper selvfølgelig på det, at Lækkerkæresten kommer hjem fra arb og tager ham, men så bliver tiden brugt på bad, mad og den slags detaljer.
De næste par uger ser det dog anderledes ud, for nu har Lækkerkæresten ferie. I morgen tager vi en uge i sommerhus, så en uge hjemme. Der er Outgames i den uge, så der skal vi til en masse arrangementer. Og derefter en uge i et andet sommerhus. Bliver skønt. Hvis det da ellers gad at blive ordentlig vejr.

Og nu vågner han igen og kræver et bryst i kæften :o) Over and out...

Gulvludo

Den stolte familietradition; gulvludo, skal til at begynde. Det plejer at blive mægtig sjovt og med risiko for at også at blive lidt ulækkert. Ludobrikkerne er øl og der er mange regler. Overskrides reglerne er der straføl...

Regler i ægtesengen

Mens jeg sov min velfortjente time i morges, gik jeg ud fra at Lækkerkæresten underholdte sønnen. Flere timer senere opdager man så, at han i stedet har siddet og gjort sig vittig og skrevet indlæg på Storms blog (ja, sådan en har knægten... man er vel fremmelig). Jeg tillader at kopiere hans skriverier hertil:

Se Storm har jo sovet i vores soveværelse siden han flyttede ind. Og det tror jeg har han har det ganske fint med. For som en anden minoritet i vores vestlige demokratiske samfund nyder han god beskyttelse via en masse regler og særlove som gælder i ægtesengen. Nogle gjaldt også før Storm fik statsborgerskab hos os, men der er kommet et par nye til. Her er en oversigt over regler i ægtesengen (ok, måske kun semi-ægteseng, for vi er jo ikke lovformeligt gift endnu):

I sengen har det aldrig været tilladt:

• At sove forkert med dynen - dvs. at vende dynens fodende så den ligger i hovedenden af sengen (fodenden er den med knapperne)
• At sove med fødderne udenfor dynen. Ve den der prøver.

Dertil er endvidere ikke tilladt:

• At sove på et lagen som krøller
• At sove på et lagen som krymper
• At svare MBE når hun taler i søvne
• At blive sur på MBE når hun skælder ud i søvne
• At glemme ritualet "øjne". (som går ud på at kigge hinanden i øjnene inden vi lægger os til at sove)

Så kom Storm og så vedtog folkeforsamlingen hurtigt følgende særlove.

Det ophøjes til lov for fædre:

• At et slag på skulderen betyder "skift barnet".
• At to slag på skulderen betyder "tag barnet og forsvind, så mor kan sove i fred"
• At tre slag eller derover betyder "hvorfor fa'en reagerer du ikke på de to første og gør hvad der bli'r sagt?!"
  

Og derpå bemærkede minoritetsfortaleren et par stadigt udestående problematiske forhold og førstekonsulen så sig nødsaget til at beslutte endnu en særlov for at sikre fred i begge sider af sengen:

Det er at anse for særligt forbudt for fædre:

• at vende sig, stå op for at tisse, ytre sig verbalt (selvom det er søde ting man ytrer), sågar rette på lagnet, hoste, nyse, klø sig eller på anden måde forholde sig aktivt i en periode på min. 1 minut efter Storm har fået bryst og er blevet lagt tilbage i sin lift på gulvet.

Regler i ægtesengen er på den måde med til at sikre, at alle får tildelt en efter alt at dømme retfærdig portion af den nattesøvn der tilkommer den enkelte. Reglerne kan ikke bøjes, aller højst skæres ud i pap, når de er svære at huske for den sovende far :o)

Læsning

Jeg er nået det punkt hvor det er muligt at læse mens der ammes. Det betyder at jeg kværner bøger i en uhyggelig fart. Havde en plan om at tage på biblioteket i dag, men et blik på regnen gjorde at jeg i stedet hev Lækkerkærestens 'Den romerske familie' ned fra hylden. Så skulle der vist være læsning nok til resten af ugen :o)

Det er ok

Når man nu ikke kan komme på Roskilde i år, er Islands Brygge faktisk også et ok sted at bruge et par timer.

Smil

For et stykke tid siden skrev jeg at vi ikke har fanget nogle af Storms mange smil med kameraet. Det har vi så nu. Faktisk en hel del. Så her kommer et par stykker.

Stor dreng

Storm er blevet stor nok til sin stol. Men han vejer også 7200 g og måler 63 cm nu. Hvilket vist er ret stort når man er 7 uger gammel.

Meget mystisk

Når man ser amerikanske film og serier, står de altid op midt om natten for at spise. Og de spiser oftest is. Det er da mærkeligt... Altså, bortset fra et par gange i graviditeten, er jeg da aldrig stået op midt om natten for at spise. Gør I andre det? Jow-jow, det er den slags man har tid til at fundere over, når man er på barsel...

Første...

• Første dag uden Lækkerkæresten. Han er i dag startet på arbejde igen, efter 6 ugers fædreorlov/ferie. Heldigvis starter hans sommerfeerie om tre uger, så vi skal ikke undvære ham så længe :o)
• Første gang jeg selv skulle slæbe alt habengut op til 3. sal. Lod liften stå i barnevognen og smed ungen op på skulderen. Forudser kæmpe arm- og benmuskler inden denne barsel er overstået.
• Første gang Storm sover i sin barnevogn ude på terrassen. Efter lidt overtalelse går det fremragende. Efter en hård nat burde jeg sove og ikke skrive indlæg. Så det vil jeg gøre...
  

Skildpaddebaby

Tre minutter i sin nye Bæresele og han sover sødt :) Den er godt nok smart.

Om at vokse

Storm har et mellemnavn der betyder "Den der vokser".

Det har Storm taget temmelig bogstaveligt!

Her til morgen har vi haft besøg af sundhedsplejersken og vores lille dreng er bl.a. blevet målt og vejet. Da han blev født vejede han 4284 g. og målte 55 cm. Nu, hvor han er næsten en måned gammel, vejer han 6000 g. og måler 60 cm. Knægten har taget over 1700 g på, på en måned!! Og ifølge sundhedsplejersken plejer de kun at vokse 2-4 cm om måneden.

Så tror pokker at han bliver ved med at vokse ud af alt sit tøj og at vi nu er oppe i blestørrelse 6 - 11 kg.

Om at smile

Storm er begyndt at smile og grine rigtig meget. Han er i det hele taget en superglad lille dreng som gerne charmer alt af hunkøn, der kommer i nærheden af ham. Grinet er begyndt at få lyd på, nogle små glade grynt og hikkende lyde. Og han kan få fuldstændig grineflip når moderen siger en bestemt lyd eller når der bliver sunget visse sange. Hvilket gerne afstedkommer at vi også får grineflip, for hvem kan stå for den slags?
Noget af det der også fremkalder smil er naturligvis synet af moderesn blottede bryst. Og så hans egne lidt tvivlsomme humor (som minder lidt om hans fars). Han ynder nemlig gerne at slå en stor prut og så begynde at grine. "Ha! Hørte I lige den prut jeg slog!". Fuldstændig ligesom sin far...

Desværre har vi ikke nogle billeder af ham, hvor han smiler. Vores kamera har nemlig den funktion, at der er en ampe der lyser rødt, lige inden det tager billedet. Og selv om Storm ligger med det største grin på, bliver han noget mut og undrende at se på, hver gang den røde lampe lyser. Men vi kæmper videre og har altid kameraet lige ved hånden...

Havenisse

Storm ligner lidt en havenisse i sin nye Sophie Schnoor jakke :)

Min lille leopardunge :)

Knægten har smag!

Hver gang vi spiller enten Prince eller Dire Straits ligger Storm med det største grin. That's my boy!

Logisk

Man kan jo ikke komme til computeren og blogge, når man har sådan en lille frø liggende :)

Badebaby

Storm er faktisk ret vild med at være i bad. Her er han lige inden hormonknopperne gik bananas.

Om alder og udseende

Kierkegaard sagde at livet skal leves forfra men forståes bagfra. Storm har måske misforstået Kierkegaard lidt, for lige nu ser han ud til at leve livet bagfra. Da han kom til verden var han rynket som en gammel mand. Nu er han blevet lidt yngre at se på. Han har fået hormonknopper, så nu ligner han en teenager i fuld flor. Hvem ved - måske begynder han snart at ligne en baby...

Men siden han nu tydeligvis lever livet bagfra, mon han så forstår det forfra?

Fødselsberetning

Okay, here we go. Nu går jeg i hvert fald i gang med at skrive min fødselsberetning, og i erkendelse af at det nok kommer til at tage lidt tid, regner jeg ikke med at den bliver færdig i dag.
Jeg skriver den egentlig mest for min egen skyld. Jeg synes faktisk at min fødsel var rædselsfuld på flere måder, og tror jeg har behov for at skrive forløbet ned, for at få det lidt mere ud af systemet. Lidt ligesom jeg et par gange har tvunget mig selv til at kigge på de billeder Lækkerkæresten har taget undervejs. Billeder som hver gang har givet mig tårer i øjnene. Og ikke kun af glæde.

Torsdag d. 7.maj var jeg 41 + 3 og havde tid på svangergangen til tjek. Jordemoderen derude skønnede ham til at være omkring 4000 g og mente at han var lige på trapperne. Alt så i hvert fald fint ud, og hun lavede en hindeløsning, for at sætte gang i tingene. Jeg fik endvidere tid til igangsættelse søndag morgen, men jordemoderen mente nu ikke at det ville blive nødvendigt.

Ganske rigtigt. Da vi kom hjem fra Hvidovre startede veerne omkring kl 10 om morgenen. I starten stille og roligt. De kom og gik og var ikke særlig kraftige. Hen på eftermiddagen var jeg nu ikke i tvivl om hvad der var i gang og omkring kl 18 var de regelmæssige med ca 8 min imellem. Aftenen og natten igennem fik jeg ikke sovet. Lækkerkæresten gik ind i seng og fik vist et par timer, men omkring kl 3 måtte jeg ind og vække ham. Derefter stod den på massage på lænden og moralsk støtte. Jeg gik også i bad og stod der vist i over en time. Kl 6 ringede jeg til fødegangen. Der var ca 2-3 min imellem veerne og jeg ville gerne lige tjekkes. Jeg fik dog at vide at jeg skulle vente nogle timer, for de havde hverken plads eller tid til mig. Okay... Jeg gik i bad igen og fik Lækkerkæresten til at stå og bruse mig på lænden i ca en time igen.
Kl 10 ringede jeg igen til fødegangen og sagde at nu kom jeg altså. Der var 1-2 min imellem veerne og de varede over et minut. Jeg fik at vide, at jeg da gerne måtte komme, men at jeg nok ville blive sendt hjem igen. På fødegangen kom vi ind på en undersøgelsesstue og blev tilset af en jordemoder og en jordemoderelev. Fik kørt en strimmel og blev undersøgt. Jeg havde åbnet mig 2 cm. De sendte mig hjem igen med beskeden at intervallet mellem veerne var fint, men de skulle være kraftigere.
Vi tog hjem igen. Endnu et bad og lidt mad og så begyndte veerne rigtig at bide. I erkendelse af, at jeg nok ville blive sendt hjem igen, hvis jeg kom for tidligt, bed jeg tænderne samme og holdt ud. Kl 14.30 tog vi afsted igen. og denne gang tog vi tasken med ind, for nu kunne de lige vove på at sende mig hjem.
Vi kom ind på samme undersøgelsesstue og fik det lækre hospitalstøj på. Og så blev vi bedt om at vente, for der var vagtskifte. Efter næsten en time kom vores jordemoder ind. Vi havde i mellemtiden snakket om hvorvidt der mon fandtes mandlige jordemødre. Og om de i så fald hed jordefædre :o) Da det så banker på døren kommer der en mand og en kvinde ind. Kvinden var vores jordemoder og manden var en falckredder der skulle overvære en fødsel. Fint med mig.
Jeg ville gerne føde i vand, så efter en klyx gik vi ned i den anden ende af fødegangen hvor de gamle stuer var. Der havde de nemlig to stuer med fødebassiner.
Vores jordemoder hed Harriet og var helt fantastisk. Hun tog mig på den absolut bedste måde. Tilpas hård og tilpas omsorgsfuld på de rigtige tidspunkter. Falckredderen hed Carsten og var også rigtig god at have med. Noget af det som de begge gjorde, som vi ret godt kunne lide var, at de konsekvent kaldte vores søn for Storm i stedet for babyen el.l. I de timer de var der var bestemt de rareste.
Efter en snak om vandfødsler kom jeg i bassinet. Det var rigtig dejligt. Vandet gjorde ikke rigtig noget for mig under veerne, men det var nemmere at slappe af imellem veerne. Jeg havde nogle rigtig kraftige veer mens jeg lå i bassinet. Jeg lå i vandet i lidt over to timer og skulle så op og undersøges. På det tidspunkt skulle jeg ca åbne mig 1 cm i timen. Efter to en halv time havde jeg åbnet mig lige knap en halv cm. Det var simpelthen så demotiverende at få at vide! Jeg var lige ved at tude. På det tidspunkt havde jeg haft regelmæssige veer i 24 timer, og jeg var ved at være temmelig træt og smadret.
Harriet tog en seriøs snak med mig. Jeg havde to valgmuligheder.
Jeg kunne hoppe i vand igen og fortsætte som planlagt. Med den hastighed jeg åbnede mig på, skulle jeg regne med, at det ville tage 8-10 timer endnu, før jeg var helt åben.
Alternativt kunne jeg bede om en epidural blokade, men ville så ikke kunne føde i vand, da jeg skulle monitoreres. Jeg var så træt, så udmattet og så ked af det der. Jeg havde jo troet at jeg skulle føde i vand, men kunne simpelthen ikke overskue måske 10 timer mere, med veer der kun blev værre end de var der. Så jeg bad om en epidural. Så det en lille smule som en et nederlag, at min krop ikke bare kunne arte sig og gøre som den skulle, så jeg kunne føde i vand.
Jeg fik lagt drop og gjort klar til epiduralen og der blev tilkaldt en anæstæsilæge. Og så ventede vi. Veerne tog endnu mere til, og jeg gik så meget ind i mig selv, at jeg ikke rigtig registrerede meget andet end smerten. I flere perioder kunne Lækkerkæresten og Harriet ikke rigtig få kontakt med mig. Så fik vi at vide at den ene anæstæsilæge der var, var forsinket pga. et akut kejsersnit.
Vi endte med at vente i over 3 timer. De tre timer var så rædselsfulde. Beslutningen var taget og jeg ville bare have noget smertelindring. Prøvede lattergas men det hjalp ikke rigtig. Heller ikke ren ilt. Jeg kan slet ikke beskrive de tre timer, men for pokker... Sjovt var det ikke, vel!

Efter tre timer kom anæstæsilægen Kristian, og jeg ville ha giftet mig med ham på stedet, så glad blev jeg. Han lagde en fabelagtig epidural og i løbet af et par minutter var jeg fuldstændig smertefri. Jeg kunne se på graffen, at nu kom der en stor ve, men jeg kunne ikke mærke den overhovedet. Jeg blev nærmest mig selv igen og kunne både snakke og grine. Det var skønt. Elsker epidural!!! Elsker anæstæsilægen Kristian!! Følte i hvert fald ikke længere noget nederlag over at måtte få en epidural. Bare taknemmelighed.
Da først epiduralen fungerede, tog Harriet vandet. Mærkelig følelse, men udover det våde kunne jeg ikke rigtig mærke noget. Jeg kunne dog se på graffen at veerne tog til, og priste mig endnu en gang lykkelig for Kristian.
En time efter epiduralen måtte vi sige farvel til Harriet og Carsten. Deres vagt var slut og både de og vi var kede af at de ikke kunne være med til slut. Men i stedet sagde vi så goddag til vedrop og Katrine. Katrine var den nye jordemoder. Jeg ville hellere ha' haft Harriet... Katrine var rimelig hardcore. På den ikke-fede måde. Hun var meget effektiv og ikke særlig omsorgsfuld eller medfølende. Hun tog fx ikke hensyn til at jeg havde veer, men fortsatte ufortrødent undersøgelser, tryk på maven og samtaler med mig, når der kom en ve. Det kan man altså ikke! For det første har man slet ikke lyst til at blive moset ned i maven, når man har en kæmpeve, for det andet kan man sq da ikke svare på ligegyldige spørgsmål, når man mest har lyst til at kaste op af smerte! Hun virkede også lidt irriteret over at vi var helt nede i den anden ende, på de gamle fødestuer, så hun mente at vi skulle flyttes over til de nye. Det blev vi dog ikke. Vi var ikke i tvivl om at hun var dygtig... Lige der havde vi måske bare brug for lidt menneskelighed også...

Ca. halvanden time efter epiduralen, begyndte jeg igen at kunne mærke veerne. Katrine gav mig en "jordemoderbonus" som skulle booste epiduralen lidt, men den hjalp ikke rigtig. Så jeg gik i gang igen. Ret hurtigt kom pressetrangen og efter at have holdt den tilbage et stykke tid, fik jeg til sidst lov til at presse. Det gjorde jeg så. I over en time. Havde fået at vide at pressefasen ikke var så slem. Det er løgn. Det gør ondt at presse en unge ud af ens allerhelligeste! Meget ondt!!
Den sidste halve time af pressefasen var der konstant en børnelæge eller to til stede. Fattede ikke rigtig hvorfor på det tidspunkt, og var vist også ret ligeglad. Jeg nåede et punkt hvor jeg ikke længere havde kontrol over min krop. Jeg gik i krampe og kunne slet ikke styre nogle af mine bevægelser. Da Katrine kiggede mig dybt i øjnene og sagde at nu skulle han ud, kunne jeg sagtens forstå hende. Jeg kunne bare ikke styre min krop. Lækkerkæresten fortalte bagefter af børnelægen havde stået klar med sugekoppen. Der blev dog ikke behov for sugekoppen, for min krop fandt vist nogle ubrugte ressourcer. Da hovedet var ude, kiggede jeg ned og så hans krop komme ud. Og den blev bare ved og ved og ved! Katrines kommentar var: "Han er godt nok stor! Og sikke nogle store fødder!!" og så fik jeg ham op på maven.
Han var meget blå. Han bevægede sig, men der kom ikke en lyd fra ham. Han blev tørret og gnubbet og pustet på. Så kom der en smule rallelyde. Og så gik det pludselig stærkt igen. Navlestrengen blev klippet og han blev hevet over på en bord ved siden af. To børnelæger stod over ham og sugede. Lækkerkæresten stod ved min anden side og messede: "Skrig, skrig, skrig, skrig!". Jeg tror ikke at jeg var nervøs på det tidspunkt. Jeg kiggede bare over på min lille blå dreng. Jeg tror at jeg tænkte, at så længe han bevægede sig og så længe jeg kunne høre hans små rallende, gurglende lyde, så skulle det nok gå. Der gik næsten ti min før jeg fik ham over igen. Han havde fået suget en masse fostervand og var begyndt at trække vejret mere roligt. Det rallede og gurglede dog stadig noget. I mellemtiden havde jeg født moderkagen (men det opdagede jeg stort set ikke).

Normalt er det sådan, at når ungen er ude, holder smerterne op. Så er det slut. Men ikke her. Jeg var nemlig gået temmelig meget i stykker og skulle syes. Katrine lagde efter megen møje og besvær (og eder og forbandelser fra mig - tro mig, man har ikke lyst til at der bliver ravet og rodet mere dernede lige der!) en bedøvelse i den ene side. Så skulle hun bedøve den anden side, og så gik det galt. Hun kunne ikke finde stedet hun skulle stikke. Hun forsøgte adskillige gange og måtte så tilkalde en anden. Den anden jordemoder kunne heller ikke finde stedet. Hvilket betød at de måtte sy uden bedøvelse.

Vi lader billedet stå et øjeblik.

Efter en fødsel er man rimelig smadret dernede. Man har ikke lyst til andet end ro og is til hævelsen. Og man har i hvert fald ikke lyst til at blive syet uden bedøvelse! Jeg fik Storm op på maven og fik besked på at ligge stille, og så gik de ellers i gang. Det var taktisk rigtig klogt at give mig min søn. Dels for at distrahere mig lidt, og dels fordi det gjorde det meget sværere for mig at sparke Katrine mens jeg havde Storm i armene. Syet blev jeg og den oplevelse arbejder vi lidt på at glemme.

Fødestuen vi lå på, var smurt ind i blod, og vi glædede os til at komme op på barselsgangen og over i nogle rigtige senge. Kl var blevet ca 4.30 lørdag morgen. Vi ventede. Og ventede. Og ventede. Omkring kl 6 fik vi at vide, at der ikke var plads til os på barselsgangen, så vi ville få nogle senge ind på fødestuen så vi kunne sove lidt og så ville vi få en barselsstue lørdag formiddag.
Lørdag formiddag fik vi samme besked. Der var ikke plads, så vi skulle bare blive der på fødestuen.
Så vi lå på stuen hvor der stadig var blod overalt og kiggede over på det bord hvor han lå da de kæmpede med ham. Det var faktisk enormt traumatiserende og jeg ærgre mig så meget over at jeg ikke instisterede på at blive flyttet.

Søndag morgen kom Harriet fordi for at se Storm. Og da hun spurgte: "Har I tænkt jer at tage hjem i dag?" kiggede vi på hinanden og tænkte bare: "Ja!!". Vi tog hjem søndag eftermiddag, og det var fantastisk at komme hjem. Væk fra fødestuen.

Det er muligt at jeg fylder mere på på et tidspunkt når jeg føler lidt mere efter. Men lige nu har jeg mest lyst til at trykke Udgiv, og så gå ud og tage et langt bad. Så det vil jeg gøre...

Tiden

Tiden går. Det er som om bloggen bliver nedprioriteret en smule disse dage.
Storm sover ret godt om natten, til gengæld er han vågen om dagen. Når han endelig sover, er det som regel en lur, praktiske ting el.l. som bliver prioriteret. Jeg, der tidligere tjekkede mail ca en gang i minuttet, har nu ulæste mails der er flere dage gamle. Til gengæld kender jeg hvert hår på min søns hovede og kan efterhånden oversætte hvert lille grynt han laver :) Og mon ikke det er sådan det skal være? Jeg nyder i hvert fald livet.

Andemor

Andemor med 13 ællinger (den sidste svømmede ud af billedet). Alt respekt til hende! Vi andre synes det kan være hårdt med én...

Hvor dum og naiv er man så?

Jeg trængte seriøst til at få sovet lidt i dag. Hård nat og alt det der. Så Lækkerkæresten foreslog at han kunne trille en tur med Storm, så jeg kunne få lidt shuteye. Lød som en god ide, og of they went.

Var en dårlig ide!!!! Føles jo som om jeg har fået revet hjertet ud! Han kan da ikke bare gå med mit barn! Har skrevet sms om at han skal komme tilbage med det samme! Og hvis han overvejer at kidnappe vores barn, finder jeg ham og slår ham ihjel. Jeg mener det! Hvis ikke han leverer mit barn tilbage NU begår jeg mord. Da skideligeglad med at det også er hans barn. Storm er MIN og han skal være hos mig. Kom så med ham!

Det her indlæg er i øvrigt skrevet mens jeg stortuder fordi jeg savner min søn så meget...

Afstemning og præmie

For lidt over en uge siden lagde jeg en afstemning ud, om hvornår jeg ville føde. 5 stemte på at det ville blive lørdag (som det jo blev), men kun to har skrevet i kommentarfeltet, så lodtrækningen stod mellem Alice og Randi. Og Randi; tillykke! Du har vundet en æske darjlig chokolade :o) Smid mig lige en mail med din adresse, så sender jeg den i næste uge.

1 uge

I dag er Storm en uge gammel. Det er slet ikke til at fatte. Jeg synes at det er en evighed siden, at jeg lå der på hospitalet i ulidelige smerter. Og apropos ulidelige smerter, så er det muligt at jeg kommer til at lave et fødselsindlæg på et tidspunkt. Forestiller mi,g at det er en god måde at bearbejde forløbet lidt. Og lad os bare være ærlige og sige at det ikke just var min drømmefødsel og at det nok kræver lidt bearbejdning. På et tidspunkt...

Okay, vi kom fra at ham den lille lækre er en uge gammel i dag. Og det har været en skøn uge. Og slet ikke så hårdt som jeg havde frygtet. Storm er en super sød og nem baby. Han har vist endnu ikke grædt og er nem at aflæse. Om natten er jeg oppe en enkelt eller to gange. Amningen kører bare. I det hele taget har vi overraskende meget overskud. Selvfølgelig er vi trætte og overvældet. Det er vildt at skulle vænne sig til tanken om at han er vores, at vi har en søn.

Han er en lille kraftkarl. Han har fra day 1 løftet hovedet og kigget sig omkring. Han suger så hårdt at man snildt kan miste en finger (eller brystvorte) hvis man ikke passer på. Og så er han ved at blive en lille tyksak. Sundhedsplejersken var her i torsdags, og på 6 dage har han taget 200 g på. I onsdags voksede han definitivt ud af str 56, og vi har i dag været ude for at købe noget mere tøj i str 62.

Dagens sødeste bil

Dagens sødeste bil spottet på H.C. Ørstedsvej

Hængekøjebarn

Storm i sin slyngevugge

Storm

Her ligger han så, få timer gammel. Han er virkelig det mest fantastiske lille væsen og jeg kan slet ikke nænne at lægge mig til at sove, for hvem skal så kigge beundrende på ham?

Endelig!

I nat kl 3 kom vores søn Storm endelig til verden. Det var en psykohård fødsel der varede 33 timer, men han er den smukkeste og sødeste lille dreng, så det var naturligvis det hele værd :) Vi har endnu ikke sovet så kører nu på 3. døgn. Så mon ikke en lur snart er på sin plads :)
Billeder følger senere.

Hvornår?

Har lavet en afstemning. Tror jeg... Lige nu ser den ikke ud til at virke... Men lad mig høre nogle bud. Hvornår føder jeg?

Har ikke født endnu...

Jeg er nu gået 9 dage over tid. Tror han bliver den store verdenssensation: Baby der blev derinde...

Designer Forum

Hvorfor er det jeg altid glemmer hvor skuffende de her messer er? Skulle ha' valgt Babymessen i Øksnehallen...

Ladies and gentlemen: meet Pacman!

Er han ikke fin?

Woohoo!!!

Jeg fandt den sødeste lille Pacman baby, så nu skal der indrettes terrarie :o) Han er bare så sød og flot! Smider et billede af ham senere :o)


Og nej. Har stadig ikke født :o)

Messe i Rødovre

Sød lille fætter på Reptilmesse. Jeg håber at finde en ny Pacman :)

Nyt legetøj

Har fundet et glimrende nyt tidsfordriv/legetøj. Nemlig Polyvore.

Nedenfor er det outfit som jeg om ganske få uger selvfølgelig kan klemme mig i, når jeg skal ud og lufte baby og barnevogn :o)

Er der sket noget?

Næ, der er sq ikke. Kan overhovedet ikke lave aftaler med ham den lille.

Normalt ser jeg intet problem i at man er 10-15 min forsinket, men to dage! Sq da meget. Kunne i det mindste lige ringe og sige hvornår han så har tænkt sig at komme...

Ja, jeg er utålmodig! Og når så jordemoder siger at man først sætter i gang når jeg er fulde 42 uger, så får jeg altså lige lidt flip. Kom nu bare ud!!!

Så er det planmæssigt i dag

Jeg har termin i dag. Så hvis ellers junior er lige punktlig som sin mor, kommer han til verden i dag.

Noget siger mig dog, at han er lidt mere laid back omkring det med tidspunkter og aftaler - ikke ulig sin far - og derfor lader vente på sig lidt endnu. Han ligger sikkert og hygger sig noget så gevaldigt og kan faktisk ikke se nogen grund til at skulle ud i kulden og larmen. Hviklet man vel dårligt kan bebrejde ham.

Jeg fejrer i øvrigt dagen med shopping, en frokostaftale og en frisørtid. Men altså ikke en fødsel. Tror jeg...

Min udsigt

Jeg har ikke kunne se mine fødder længe...

Hov...

Dette her er indlæg nr. 500....


Burde jeg ha' gemt det til fødselsannouncement?

Lidt utålmodig...

Okay, jeg indrømmer det; jeg er ved at blive lidt utålmodig.

Min termin er lige om hjørnet. Som i på mandag. Jeg er næsten blevet rask. Dvs jeg får ikke hosteanflad af at trække vejret og er nede på en pakke kleneex om dagen.

Så nu er jeg klar.

Nu vil jeg gerne se ham.

Kom bare med ham!


Jeg overanalyserer enhver kropslig reaktion, for at finde ud af om der mon er ved at ske noget. Og det er der måske... Og måske ikke...


For at friste skæbnen har jeg lavet en masse planer de næste par dage og i næste uge. Tænker at det så kan blive sådan en historie med "jeg siger dig jeg var nødt til at aflyse meget, fordi jeg pludselig gik i fødsel!". Mon det virker? For en sikkerheds skyld spiser jeg også stærk indisk mad og dyrker en masse sex...

ELF

Så er pakken fra ELF kommet :)

Har vist lovet at anmelde produkterne. Har jo slet ikke prøvet dem alle sammen endnu, og nogle af dem er til gave, så dem springer jeg over. Men here goes:

Børsterne virker ret gode. Bløde og lækre i hårerne. Specielt den store ("Total Face") er ret lækker.

Lipgloss i tube giver ikke meget farve, men virker ikke super fedtet (det hader jeg i lipgloss).

Lipgloss i "dåse" er rigtig lækker. Føles lidt som læbepomade på læberne. Giver heller ikke meget farve, men fin glans.

Neglelakken er lige lagt på en lillefingernegl, og der dækker den fint. Er nem at lægge på, og gode farver :o)

Ny standardhilsen

Normalt når jeg ringer til nogen, plejer jeg at sige noget i retning af: "Hej, det er MBE".

Jeg kan nu konstaterer at jeg fra nu af, og frem til efter fødslen, er nødt til at sige: "Hej det er MBE - jeg er ikke ved at føde!!!".

Har ringet til tre mennesker i dag, som alle tre troede at jeg ringede for at sige at fødslen var gået i gang :-D Og som alle tre blev helt skuffet og lidt irriteret på mig, fordi jeg ringede og gav dem sådan en forskrækkelse. Fornemmer lidt at der er andre end mig som venter i spænding :o)

Dagens indkøb

Mine fine nye sko :)

Dårlig timming

Siden i torsdags har jeg ligget med en grim influenza. Jeg er hamrende forkølet og får hosteanfald der varer timevis. Jeg er fuldstændig smadret i halsen og min stemme er næsten væk. Jeg sover stort set ikke om natten og heller ikke om dagen.

Jeg har det faktisk ganske rædselsfuldt.


Det var ikke sådan her jeg havde forestillet mig at vi skulle bruge vores sidste dage i tosomhed! jeg havde troet at vi skulle i biografen, på restaurant, gå ture og i det hele taget hygge os gevaldigt. Det har irriteret mig grænseløst, at de planer blev ødelagt. Men hvad der har fyldt endnu mere end det, er frygten for at fødslen skulle gå i gang mens jeg har det sådan. Kan slet ikke overskue at skulle føde uden at kunne trække vejret ordentlig, og mens jeg hoster så meget.

Nu ser det dog ud til at det går i den rigtige retning. Jeg har sovet bedre i nat, er ikke helt så forkølet mere og hoster vist også en smule mindre. Så nu krydser vi fingre for at jeg bliver hurtigt rask og at han bliver derinde indtil da.

Hellige økomødre

Dels inspireret af en kommetar som irriterede mig så meget at jeg slettede den, og dels af en snak ovre på iBaby, har jeg haft lyst til at skrive dette her indlæg et par dage.

Når man (jeg) bliver gravid bliver man pludselig temmelig bevidst om alt det skadelige man omgiver sig med, her i verden. Man bliver meget bevidst om at man skal huske at tage de rigtige vitaminer på de rigtige tidspunkter af døgnet, og nogle ekstreme individer (igen; mig) smider stort set hele sit arsenal af beautyproducts, rengøringsmidler og vaskepulver ud, fordi de enten indeholder, eller mistænkes for at indeholde stoffer som måske, måske ikke, gør skade på den lille guldklump man bærer på. Man gør det ganske frivilligt og ofte gladeligt. For pludselig er den slags bare enormt vigtigt for en. Man har jo ligesom ansvaret for et helt nyt menneske og vil jo gerne give guldklumpen de allerbedste vilkår.

Når man (jeg) har været gravid i nogle måneder, begynder man at tage det hele lidt mere afslappet. Det nytter ikke noget at vække en midt om natten og spørge hvor langt henne man er lige nu, for pludselig skal man til at regne efter (og måske ligefrem til at finde en kalender frem) for at svare på det spørgsmål. Et spørgsmål som få uger før kunne besvares ned til mindste decimal og med største lethed.
Man (jeg) erkender, at nogle af de der super-øko-skide-sunde-og-slet-ikke-hormon-forstyrrende produkter faktisk er pissegode (længe leve Derma). Og at andre er noget være lort. Og når man så når den der mere afslappet periode, begynder man måske at prioriterer en lille smule. Jeg har fx formastet mig til at bruge en mascara som ikke er et super-øko-skide-sunde-og-slet-ikke-hormon-forstyrrende mærke. Til gengæld bruger jeg ikke mascara hver dag mere. Jeg har også måtte erkende, at da jeg var inde i min hedeture-periode (ca. 2 mdr i træk) dur det bare ikke med en deo der er så mild, at den faktisk nærmest er ikke-eksisterende. Så i den periode måtte den gode gamle sanex i brug.

Jeg har haft make-up (andet end mascara) på 4 gange i løbet af graviditeten. Det har været til større fester, hvor den slags var sig passende.

Jeg synes faktisk at jeg har gjort det meget godt. Jeg har i hvert fald gjort det bedste jeg kunne! Men det er åbenbart ikke nok. Der findes nemlig en ganske rædselsfuld mødre-mafia (selv om jeg har nogle af dem mistænkt for fucking aldrig selv at have været gravide!) som jeg har døbt De hellige økomødre.

Deres største glæde her i livet er, at belære os andre om alle de ting vi gør forkert og give os dårlig samvittighed over det. For selvfølgelig gør vi ting vi ikke bør. Jeg anser det som fuldstændig umuligt at følge alle regler og påbud, og jeg kommer helt sikkert til at begå flere fejl i løbet af det her motherhood, end jeg allerede har gjort. Men jeg gør det bedste jeg kan!! Og jeg er faktisk et forholdsvis intelligent menneske, så jeg kan altså godt tænke selv. Derfor bliver jeg noget så frygtelig provokeret når en Hellig økomor fremstiller mig som verdens-dårligste-mor-og-dit-barn-bliver-helt-sikkert-fjernet-fra-hjemmet fordi hun spotter at der ligger to sutter fra mærket MAM. Det er jo ikke øko-sutter af naturgummi!!! Nej, slap nu af dame, det er nogen der følger med de gratis babypakker, og jeg smider dem fandengaleme ikke ud, før jeg ved om jeg får brug for dem.
Jeg bliver også enormt provokeret af en kommentar til et tidligere indlæg, som på en ja-så-må-vi-jo-bare-håbe-at-din-søn-ikke-dør-en-lang-og-pinefuld-død-pga-dine-valg-måde får smidt et link til Babykemi (en hjemmeside som jeg i øvrigt har gennemlæst en af de første dage efter jeg fandt ud af at jeg var gravid).

Jeg er stor tilhænger af at tænke sig om - særlig når man er gravid. Og selvfølgelig ønsker jeg ikke at ødelægge noget som helst for min ufødte søn, hvis jeg kan undgå det. Men jeg er altså ikke fanatisk. Jeg forsøger at leve så sundt og økologisk som jeg kan. Dermed ikke sagt at jeg ikke både spiser usundt og ikke-økologisk en gang imellem. Gu gør jeg da så.
Jeg prøver at skifte alle de skadelige ting i husholdningen ud med nogen som er mindre skadelige. Men det betyder altså ikke at jeg ikke vil vaske hænder hvis jeg er hjemme hos nogen som ikke har en svanemærket sæbe stående.

Jeg er ikke fanatisk, men jeg gør fandme hvad jeg kan, for at gøre tingene rigtigt. Så back off, Hellige økomødre!

Og i øvrigt kan jeg sagtens få dårlig samvittighed uden jeres hjælp.

De sødeste katte :)

Hvor søde katte kan man lige ha'?

Dagens morgenbord

Vi tester lige om jeg kan sende indlæg og billeder fra min nye tlf :)

Mere shopping

Inspireret af Lækkerkærestens guitarindkøb her på det sidste, gik det jo pludselig op for mig, at der er temmelig mange penge at spare på at shoppe over engelske sider lige nu. Så er man jo nødt til det...

Vi startede på Ebay hvor jeg kom til at byde på et hav af Mulberry-ting. Faktisk gik jeg måske en lille smule amok... Indtil videre har jeg vundet budrunden på en rigtig fed agenda i oak. Smider billeder når den kommer, men den ser superfin ud. Den koster fra ny ca 2000,- kr og lade os bare sige at jeg får den ca 80% billigere.
Nu afventer jeg at næste budrunde, en pung, slutter.
Jeg kan se at de tre tasker jeg har budt på er ved at komme op i nærheden af mit max-beløb, så dem får jeg nok ikke.

Så har Fierce & Fattig lige postet om ELF og det kunne jo godt gå hen og blive en dyr affære. Og så alligevel ikke. Jeg proppede en fuldstændig obskur mængde neglelak, lipgloss og make-up pensler i kurven og kom af med 223,- kr inkl forsendelse. Det kan man nok lige klare... Stort set alle tingene derinde koster omkring 15 kr. Det er muligt at det er noget værre l..t, men nu ser vi på det. Et par af tingene jeg købte er dem her:

Argh!!!

Lækkerkæresten har nu øvet sig på den samme sang i TO fucking timer!!! Rettelse; han har øvet sig på de første 30 sekunder af den samme sang i TO fucking timer!!!!!

Elsker hans musik og elsker at høre ham spille, men det der bliver man altså idiot af!

Tror jeg sender ham ned og hente sushi. Så får man da 10 min fred. Og sushi...

Om glæde og angst

Når man som jeg er lige-op-over-og-kan-føde-når-som-helst får man ganske tit spørgsmålet: "Glæder du dig ikke bare?". Det er altid folk der selv har børn, der stiller spørgsmålet (hvilket vel egentlig er meget betryggende, da det indikerer at det er noget jeg bør glæde mig til).

Jeg ved godt, at det korrekte svar er: "Jo, jeg glæder mig helt ustyrligt!!". Men det har jeg af en eller anden grund svært ved at give. Ikke fordi jeg ikke glæder mig, for det gør jeg. Jeg glæder mig, men jeg er også spændt og nervøs og en lille smule bange.

Det er svært at glæde sig til noget, som man vel ret beset ikke kan forestille sig. Det eneste vi med sikkerhed ved det er, at når først fødslen går i gang, så bliver vores liv aldrig det samme igen. Og glæder jeg mig til det? Næ...
Jeg mener, jeg er ret vild med mit liv. Jeg synes faktisk jeg har et fuldstændig fantastisk liv. Og jeg ved da godt at alle siger, at det ændre sig til noget bedre, og det håber jeg da også. Jeg har bare svært ved at forestille mig det. Og jeg er lidt bange for at jeg bedre vil kunne lide Version nu end Version baby... Men det må man ikke sige.

Som regel svarer jeg bare at jo, selvfølgelig glæder vi os helt vildt (hvilket vi jo gør!). Men hvis jeg endelig lufter lidt af nervøsiteten og angsten også, så tror folk altid at det er selve fødslen man frygter (hvilket jeg måske egentlig bør være mere skræmt over, da det åbenbart er noget jeg bør være bange for). Det er det ikke. Faktisk skræmmer fødslen mig ikke synderligt. Jo, det kommer da til at gøre mere ondt end man tror er muligt. Men det er jo en ret tidsbegrænset smerte. Som min jordemoder siger, varer de færreste fødsler mere end 4 døgn. Og faktisk glæder jeg mig en lille smule til at se hvordan både jeg og Lækkerkæresten reagerer i sådan en situation. Så fødslen skræmmer mig ikke. Det er sq mere det efter fødslen...

I ved, det med at man så har et barn...

Er det ikke ok, at være en lille smule pissebange for den del af hele det her show?

Tæt på?

Eller bare overanstrengelse...?


Jeg ved det ikke. Men det er ikke desto mindre de to spørgsmål som rumsterer i mit lille hovede i disse timer.
Jeg har haft et par heftige dage, hvor jeg slet ikke har slappet af som jeg burde. Og hvor jeg har overanstrengt mig big time. I går aftes resulterede det så i voldsomme plukveer. Faktisk så voldsomme at jeg nok lidt troede at nu var det nu. Men det gik i sig selv igen efter nogle timer (som det har gjort to gange før). Jeg fik sovet et par timer i nat, men var godt nok meget vågen. Får nogle jag og smerter som jeg ikke har prøvet før. Måske er det fordi han er ved at skrue sig fast. Måske er der gang i noget andet.

Jeg ved godt at det sker når det sker, men kontrolfreaken i mig vil altså gerne lige have at han bliver derinde næste uge med. Der er nemlig nogle praktiske og sociale ting der lige skal overståes. Men så er jeg også klar :-D

Tror jeg...

Ikke endnu :o)

Ville bare lige skrive at jeg altså ikke har født endnu.

Jeg har bare...


Øhm...


Spist kage og sovet og været ude i solen og været megasocial og hygget med Lækkerkæresten og spist is og kælet katte og... alt muligt andet.

Jeg venter stadig spændt på min nye tlf. Kan se på Sony Ericssons hjemmeside at man kan fotoblogge fra den, så tænker at der bliver rig mulighed for det, når den ankommer.

Og nu kommer der flere gæster (det gælder om at se så mange som muligt inden, så man med god samvittighed, og den sociale konto fyldt op, kan tillade sig at gå i amme-og-sove-mode når først junior kommer).

Om at udvide sin horisont

Jeg har de sidste par dage prøvet noget nyt. Argh, måske ikke helt nyt, men noget som jeg ellers ikke har gjort det meget i, her på det sidste.

Jeg snakker naturligvis om onlineshopping (da det er noget af det eneste jeg får tiden til at gå med. Det og så at spise...). Der er blevet købt en del ind til ham den lille bullerbasse her på det sidste. Alt lige fra tøj til slyngevugge til pusletaske og jeg skal komme efter dig.

Nu har jeg jo hørt at det skulle være så sundt at udvide sin horisont så i går besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Og så shoppede jeg lidt til mig selv!

Først noget som mange måske vil mene er småting. Petitesser. Ligegyldigheder. Men som for mig er noget nær det dejligste, mest nødvendige ja faktisk fuldstændig uundværlige. Og som jeg var ved at løbe tør for.



Læbepomade fra Burt's bees. Som selvfølgelig ikke kan købes i lille Danmark. Jeg prøvede det første gang under et besøg i Montreal, og har være hooked lige siden. Det er ubetinget den bedste, mest fantastiske læbepomade, og jeg har omvendt mangt et menneske de sidste par år. Jeg plejer at købe en ordentlig røvfuld med hjem, når jeg er i London. Men nu har jeg ikke været i London i alt for mange måneder, og så må man tage andre midler i brug. Længe leve HQhair!!! Jeg fik selvfølgelig bestilt så jeg har en til lommen, en til tasken, en til natbordet, en til bilen og et par stykker i reserve.

Så til nsæte køb:
Jeg købt en ny tlf i januar. En mægtig fancy HTC Diamond Touch. Og kors hvor er det bare den dårligste tlf jeg nogensinde har haft!!! Skærmen er allerede så ridset at den registrerer forkert når man trykker på den. Det er helt af helvede til at gå online med den. Den er irriterende at skrive sms'er fra. Og så holder batteriet fra jeg tager den ud af stikket om morgen og til ca kl 21. Det går jo ikke!!!
Så jeg gik ind på 3 for at se om de kunne tilbyde noget bedre. Har altid været glad for Sony Ericsson, så nu har jeg bestilt denne:



Det er en C905 Black med 8 megapixel osv. Den må gerne snart komme, men er selvfølgelig i restordre, så der går lige nogle uger.

Nøj!!

Da jeg var barn syntes jeg denne film var noget af det sjoveste!!


Det er med Marty Feldman, og han er jo noget nær genial!

Jeg tror seriøst ikke jeg har set den siden jeg var 12-13 år, men i aften kommer den! KL 19.25 på TV2 Film. Be there or be square!

Man kan vist lige nå at hente en skål Phish Food :o)