tirsdag den 30. januar 2007

Hmmm... en ide formes

Under en snak om en forestående polterabend kommer snakken til at falde på strippere. Strippere er åbenbart blevet plat og ucharmerende. Nå...
Jeg har jo været gift, og har derfor været igennem hele det der polterabend-ræs. Og ved I hvad? Jeg blev faktisk lidt skuffet... For jeg fik ingen stripper! Hører det ikke med? Hele det der polterabend-noget er blevet lidt kedeligt. Specielt til os piger... Lidt lækkert wellness og en god middag... Helt ærlig! Det kan da gøres sjovere. Jeg ville ha' en stripper og ud og springe i faldskærm! Men næ nej...

Vil det egentlig være meget mærkeligt at holde en post-ægteskab-polterabend? Så kunne man selv arrangere den, og få alle de ting med som man gerne ville... Det tror jeg sq jeg gør. Må hellere forfatte en mail til tøserne, og foreslå en polterabend mere... for os der ikke skal giftes.... en Bolterslaben! Med stripper!!!!

Lad mig høre; hvis I selv kunne arrangere jeres polterabend, hvad skulle der så ske?

Når det er gråt udenfor...

...og det regner og er koldt, så falder fingrene automatisk på taster der leder en til rejsebureauernes hjemmesider. For hvem drømmer ikke om rejser, oplevelser, forkælelse og tid til hinanden og kærligheden? Hos Travelstart fandt jeg en konkurrence, hvor præmien opfyldte det hele, og nu bliver de næste par dage brugt på et krydse fingre.

Pleeeeeeaaaaase kære Travelstart ;o)

mandag den 29. januar 2007

Tju-hej for en dag!

Jeg var skidegod på klinikken og har nu fået indkaldt mine første klienter (eller patienter, tror jeg faktisk de hedder dér... det skal jeg lige vænne mig til). Bagefter var jeg ude og lave et interview (og jeg kom næsten til tiden... det var fandme ikke nemt at finde!) som bare blev supergodt. Det er meget af det jeg kan bruge, og jeg måtte tage mig sammen for ikke at komme til at klappe begejstret adskillige gange. Jeg har fået løst et teknisk problem om hvorfor jeg ikke har kunne modtage mails *host-indbakke-fuld-host*, og sidst, men ikke mindst, har Præmietyren lige inviteret på lasagne senere. Jeg skal møde et par stykker mere af hans venner (hvor mange har han lige!?! Jeg har sq da efterhånden mødt nogle stykker!).
Nu sidder jeg og nyder at livet er som det er...


Den eneste lille torn i øjet er, at mit komfur i morgen bliver hentet og det nye afleveret, og at jeg i den forbindelse bør flytte en reol, som nok står i vejen. Men for at flytte den skal man jo tømme den, og det gider jeg ikke rigtig... Så satser på at man bare liiiige så forsigtigt kan skubbe den lidt, uden at alle flaskerne falder ned... Hmm... lyder som noget dumt noget at gøre... men man skal vel være lidt dum, en gang imellem.

************************************************************************************
UPDATE
Ja-ja, flaskerne faldt ned, men de gik ikke i stykker, og så kan man bare sætte dem op igen :D Hun er nu så smart, hende Miss Blue Eyes :oP

Dejlig weekend

Dejlig, men lidt sær weekend. I lørdags var vi til min nevøs 1 års fødselsdag. Hans mor er brasiliansk, og de har åbenbart tradition for at den første fødselsdag bliver fejret kæmpestort. Så der var lejet lokaler, lavet middag til 80 personer, knægten var i smoking og der blev konstant spillet meget højt brasser-musik. Det var sært. Det var et cirkus. Det var sjovt at opleve. Og det var rigtig rart da vi tog derfra.
Fra lørdag aften til søndag eftermiddag stod den på hygge, mad, sex og dvd'er. Vi trængte virkelig til sådan en dag begge to... I går aftes var vi til middag hos svigerforældrene. Og jeg tror faktisk at det er de sødeste svigerforældre jeg nogensinde har haft. Måske fordi det ikke lyser ud af dem at de ikke kan lide mig... som det er sket før :s

I dag står den på konference på klinikken og et par interviews.

fredag den 26. januar 2007

Melodi grand prix, semifinale nr 1

Så sidder man her og ser Melodi Grand Prix. Jeg har spist lækker mad så det står mig ud af ørerne (og tyttebøvserne har for første gang i deres liv fået engelske bøffer med whiskeysauce... det ku' de godt li'!) og var helt klar.

Men helt ærlig!

De der værter.... de ødelægger det altså for mig! Til gengæld må jeg erkende, at lige meget hvor meget jeg elsker min dejlige kæreste, så er det lidt sug i maven at se ex'en. Han har været med et par gange, ikke som solist men som korsanger. Og han ser sq godt ud, som han står der på scenen. Han er nok en af dem jeg har været allermest forelsket i. Jeg er fuldstændig på det rene med at vi overhovedet ikke ville være gode sammen, han ville drive mig til vanvid, er for vattet, for kedelig til daglig, ikke intelligent nok og vi vil noget helt forskelligt med vores liv. Ikke desto mindre må jeg dog stadig erkende, at jeg for fanden da godt kan se hvorfor jeg fandt ham tiltrækkende, dengang for...10 år siden! Hold fast, som tiden dog går...

Nå, tilbage til musikken. Skal vi ikke bare blive enige om at der er nogle der, som slet ikke burde være der host-Anette-host... Vi er, i skrivende stund, nået ca halvvejs, og der har ikke just været nogle vindersang endnu. Ham der Jacob synger godt, men nummeret er ikke just MGP-stilen.

Nå, nu begynder det at ligne lidt. Ham den lille fængselsmus (tjek lige den der trøje...), Elmo, er da ganske talentfuld.. omend det ikke er MGP-agtigt. Og så har han jo en ganske god korsanger... Ej, nu skal jeg nok stoppe med ham. Men helt ærlig, han synger sq kor på næsten alle sangene! Han vil nok gerne til Finland i år :D (skide sjov vittighed, hvis man er MGP-fan...ikk?).

Sonny & Cher er inde og se showet, og jeg kigger ihærdigt hver gang kameraet panorerer hen over folk. Jeg kan ikke se dem... gud ved om de er der?

Jeg kan forresten godt afsløre, at jeg selv har drukket det meste af en flaske god rødvin. Så jeg er ved at være lidt fuld... mægtig hyggeligt at sidde herhjemme og drikke sig fuld mens man ser Melodi Grand Prix... det gør man generelt for lidt... det er selvfølgelig også kun én gang om året det er her...

Okay, nr 7... trods fin øjen make-up holder det der altså ikke! Mon man skulle stille op selv en dag? Jeg mener, hvor svært kan det være??? Nogle af dem der, klare det da i hvert fald ikke særlig godt! (Jeg kan forresten også afsløre at MGP får min indre bitch frem... men jeg plejer også at se det sammen med en flok homoer, og så falder man ligesom bedre ind, hvis man er lidt dramabitch... i hvert fald blandt "mine" homoer).

Den der nr 8 er ikke supergod, men den ville gøre det ok i det internationale... Hmm... den tror jeg skal videre. En chick med lækker mave, en cool kvindelig dj og to lækre dansefyre... det går man aldrig af vejen med.

Jeg håber altså at semifinale nr. 2 indeholder lidt mere substans, for de første 8 var da rimelig dårlige.

Ja, dette indlæg er skrevet fordi jeg ikke havde nogle at kommentere det med... jeg er en sørgelig bugger...

Hilsen damen med de blå tænder

P.S. Har lige snakket med Sonny... Han er ikke inde og høre det... skal først derind til finalen, den heldige hund!


Slut med overspringshandlinger

Jeg har transkriberet alt hvad jeg skulle idag. Trak for lidt siden i noget andet tøj og smuttede i Kvickly. Har købt lækre bøffer, dejlig rødvin og guf. I aften er der den første semifinale i Melodi Grand Prix, og det skal fejres med manér. Glææææder mig :D
Kæresten leger med drengene, og kommer hjem en gang i nat, plakatvissen, og højest sandsynlig med en pose fra McD under armen. Det er nu meget hyggeligt at blive vækket af nøglen i døren, og en stille banden når han falder over katten eller sine egne fødder. Så breder der sig en stank af junkfood og øl, og han kommer hoppende ind i sengen, efter at have tændt lys lige ned i hovedet på mig. Han insisterer på at spise burger i sengen, spilder gerne lidt på min hovedepude, og falder i den dybeste søvn, når først han er sikker på at han har vækket mig fuldstændig med sang, kild, vrøvl og uanstændige berøringer.


Kors, hvor er man forelsket når man ligefrem glæder sig til det! Har også købt ind, så jeg kan lave den perfekte tømmermandsbrunch til ham i morgen...

Dagens overspringshandling nr 3

Vi bringer hermed billeder af de tre seneste skoindkøb...

Fine, ikk? Jeg er personligt helt forelsket i de røde.

Dagens overspringshandling nr 2

Jeg ringede til Mutti. Hende og Hansi (som er min papfar) tage om et par timer til Kina. Heldige hunde (altså det er ikke hundene i Kina der er heldige... de bliver jo spist!). De skal på den fedeste rundrejse i 3 uger. Jeg synes at det er så fedt at de tager sig tid og råd til at rejse så meget som de gør.
Nå, de skal altså til Kina. De skal ned sydpå, og der er vist dejlig varmt. Kunne godt lige bruge 3 uger i varmen. Min mor spurgte om der var noget hun skulle købe med hjem til mig, og jeg bad om en lille kineser som kunne gøre rent i lejligheden og så sove inde i mit skab. Det mente min mor ikke var politisk korrekt. Betyder det at jeg ikke får den (og må man godt skrive "den" når man nu var så fleksibel, at man ikke krævede et bestemt køn?)?

Dagens overspringshandling nr 1

Your Brain is 67% Female, 33% Male

Your brain leans female
You think with your heart, not your head
Sweet and considerate, you are a giver
But you're tough enough not to let anyone take advantage of you!

torsdag den 25. januar 2007

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Det siger min mormor altid. Og minsandten om hun ikke har ret, i denne sag. I et tidligere indlæg, kan I læse hvordan jeg er en lillebitte smule sur over, at der er nogle dumme mennesker der siger dumme ting om mig og mit speciale. Men de sidste par dage er der så sket noget. Der er en hel del andre der har kunne se at det var dumme mennesker. Derfor har jeg, for det første fået vildt meget PR og hele miljøet kender nu til mit projekt. Og for det andet har det medført at de sidste par testpersoner jeg manglede, har meldt sig ganske frivilligt, fordi de nu har hørt om projektet. Det er da fantastisk :D Samarbejdet som jeg overvejde at stoppe inden det gik i gang, er nu i gang, og jeg tror det kan blive ganske udbytterigt for alle parter.

Jeg er stresset, fortravlet, har sovet for lidt, lever i et frygteligt rod, fryser hele tiden fordi vinteren desværre har meddelt sin ankomst, spiser for usundt, og er i dag skvattet på isen og har slået mit knæ.
Men specialet kører på skinner, jeg er forelsket til op over begge ører og bliver konstant bekræftet i at han fortjener alt min kærlighed, suger til mig når jeg er på arbejde, og lærer hele tiden nyt, og sidder pt. med en spindende kat på skødet. Så faktisk synes jeg livet er temmelig skønt... men har lidt for få timer i døgnet.

Og så en intern til Blondie: Er det virkelig lykkedes? Er det fuldpakken som har leveret pakken?

tirsdag den 23. januar 2007

Fuck, hvor pisser det mig af

Når folk tror de ved en masse om mig og specialet, fordi de hører tre ord om det. Og når det så bliver bragt offentligt, men er fuld af fejl og fuldstændig forkerte antagelser, så kommer jeg altså helt op i det røde felt. Vi snakker damp ud af næsen og ord der er så grimme at de næsten ikke kan udtales.
Skal vi ikke bare sige at jeg kraftigt overvejer at droppe et samarbejde, som ellers tegnede lovende, før det overhovedet er begyndt!!

Skumle-skumle-skumle... forbandende fordomsfulde mennesker der tror de ved noget om forskning.... latterlige imbeciler... skumle-skumle-skumle

Er klar over at jeg må udvikle lidt hård hud, hvis jeg skal være forsker, for det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg bliver fejlciteret og misforstået, for at skabe lidt ravage. Men ærlig talt - min hud er SÅ blød, og det eneste sted jeg har hård hud, er på den ene hæl... Kan vi ikke bare lade det blive ved det?

mandag den 22. januar 2007

Mums filibaba...

...hvor var det bare dejligt at få kæresten hjem :D I'm in låååååve!

søndag den 21. januar 2007

Blond igen

Holy tamale... Jeg har farvet hår...

Det er blevet blond... Det plejer jeg nu også at være, synes bare at det var blevet lidt vinterkedeligt. Hvad gør en klog (læs; fattig!) så? Hun går ned i matas og køber en hårfarve. Nå, det er nu blevet meget pænt... Jeg er blevet gyldenblond (det står der i hvert fald på æsken).

Så nu tuller jeg nøgen rundt, synger opera og svinger mit gyldenblonde hår, mens jeg venter på at selvbruneren skal tørre. Jo-jo, man skal skam være lækker-smækker til Præmietyren kommer hjem i morgen :D

Vildt griner

Inspireret af hende her fandt jeg denne side. Og på sådan en kedelig søndag trænger vi til lidt at grine af ;o)
Og når I er blevet trætte af den side så tjek den her dansende hund og den her skizofrene hund. Jeg ved ikke med jer, men jeg er færdig af grin...

Puha, det er tidligt!

Specielt når man er småsyg som undertegnet og burde ligge i sin seng.

Men jeg har været i bad og sidder nu og spiser morgenmad. Skal ud af døren om et kvarter, og møde mormor inde ved Imperial. Vi skal se Tryllfløjten. Glæder mig faktisk vildt meget, for elsker virkelig opera, og Tryllefløjten er den første opera jeg nogensinde så, så den har en særlig plads i mit hjerte.

Men synes godt nok at sengen ser dejlig ud lige nu!!!


P.s. savner kæresten ret meget... Nu er det ikke sjovt længere. Kom så hjem!

lørdag den 20. januar 2007

Okay, ikke mere stilhed

Der har været stille en uge. Ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive. Heller ikke fordi jeg har ligget syg el.l. Næ, jeg fik bare lige nok. Jeg følte lige pludselig at jeg havde udleveret lidt for meget af mig selv, og jeg blev bedt om detaljer, både her og IRL, om noget jeg havde skrevet. Jeg var nok en kende pms'et, men jeg følte pludselig at mine grænser blev lidt overskredet.

Det er selvfølgelig mig selv der vælger hvad jeg skriver om her, og hvis jeg bliver tøsefornærmet, kan jeg bare lade være. Men jeg må indrømme at ganske ofte glemmer jeg at folk læser med her.

Okay, nok ynk.

Den sidste uge har været hektisk. Vi bringer et kort resumé:

Jeg var til et fabelagtigt ph.d.-forsvar med en endnu mere fabelagtig fest bagefter. Jeg gnubbede albuer med et par verdenskendte pinger, og dansede med et par knap så verdenskendte humser. Det var fedt og jeg blev endnu en gang bekræftet i at networking... det kan betale sig!!! Så hvis alt går vel og ph.d.'en ansøgningen bliver godtaget, så skal jeg på 4 mdrs forskningsophold på UCLA i Californien.

Jeg er også startet nyt job i denne uge. Vildt... Enough said.

Så har specialet rykket sig et stort skridt fremad og jeg sidder lige nu og forbereder næste store skridt som kommer om et par dage. Det er en smule angstprovokerende, for jeg føler lidt at jeg kaster mig ud i noget, som jeg ikke helt har styr på... Men det får jeg vel :s Og det hele ser ud til at flaske sig, selv om der konstant bliver lavet ændringer.

Lækkerkæresten er taget til Amsterdam og jeg er for en kort stund græsenke. Første aften var det hyggeligt at være alene. Nu er det røv.

Jeg var lige ved at få et panikangst anfald i går aftes, da sidste afsnit af SATC gled over skærmen. Siden jeg købte boxen for nogle måneder siden, har det været min afslapnings-hygge-måde. Og nu er den sluuuuut :( Jeg kunne selvfølgelig bare starte forfra...

Ugen har også stået på tøsefrokost, middag med min familie (et fuldstændig gedemarked... de er vanvittige!), middag med svigerfamilien (de er totalt søde... og slet ikke vanvittige!), for lidt søvn, et par lange sørgelige tlf samtaler og en masse missekattekæl.

Resumé slut

søndag den 14. januar 2007

Stilhed...

Gider ikke rigtig bloggen de dage her, så der er stilhed herfra...

fredag den 12. januar 2007

Fra jydens land

Et par døgn på bølgen blå med Lækkerkæresten, og man kommer hjem træt, søsyg og udmattet. Men det var en rigtig god tur, omend Præmietyren igen viste nogle sider af sig selv, som jeg lige er nødt til at forholde mig til.
Jeg var lige hjemme og vende, skifte tøj, pakke taske på nu, og så afsted mod Århus.
Nu sidder jeg hos Blondie og venter på hende og morgenmaden. Bagefter skal vi op på instituttet og der står den på vejledning, kopiering, frokost med vennerne og så: Pornopusherens forsvar. Glæder mig til at høre det! Bagefter er det herhjem og vende, gøre sig lækker og så til stor fest. Bliver sjovt :o)

tirsdag den 9. januar 2007

Aj, helt ærlig!

En enkelt lille overspringshandling, og man tror man kan blive bekræftet i, at man er lidt ligesom en løvinde eller delfin eller sådan noget...

Jeg tog denne her test, og fandt ud af at jeg var en:

Brumbasse!!!!You are a Bumble Bee! A beautiful insect that is good at working with teams and produces something many want: honey! A bumble bee commands great respect, and will respond to a bad situation with a quick sting! Bumble bees are serious and very wise.

Helt, ærlig... jeg vil da ikke være et lille tykt insekt som virker lidt dum.... Øv.

Sikke hun kan!

I går aftes stod jeg overfor en, næsten uoverkommelig, opgave. Jeg skulle sy! Ikke noget vildt og stort, men jeg skulle sy 6 cm på en kjole, hvor den var gået op i syningen. Nu sidder du måske og tænker, at det kan da ikke være så svært, og det er da slet ikke noget at gå i panik over. Men jo, det er det!
Vi spoler tiden 2o år tilbage:

Lille uskyldige Miss Blue Eyes skulle have sin første håndarbejdstime. Hun var rimelig sikker på, at det ikke var dér hendes talenter lå, men havde dog besluttet sig for at sy en lille blå bamse til sin kære lillesøster.
Den søde lærinde spottede vist også Miss Blue Eyes manglende talenter indefor dette fag, men hjalp så godt hun kunne.
I anden time blev det slemt. Filten var klippet ud, og lidt over halvdelen af bamsen var syet sammen. Men så skete det; der kom en knude på tråden! Oh ve, oh skræk. Stolt som den lille møgunge var, prøvede hun først selv... Saksen blev taget til hjælp... Det hjalp ikke! Nu blev hun sur! Hun prøvede igen med den lille fine saks, men ikke om knuden ville gå op. Og så slog det klik...

Den dag i dag ved man ikke hvordan det skete, men pludselig greb den lille pige, lærerindens store saks og klippede hovedet af bamsen.

Efter den episode måtte lille Miss Blue Eyes til skolepsykolog. Han bad hende tegne tegninger af hendes familie, testede hende, snakkede med hende og var stille. Til sidst måtte han erkende at der vist havde været tale om sindssyg i gerningsøjeblikket...

Lille Miss Blue Eyes vidste bedre. Hun vidste at hun aldrig skulle forsøge sig med den slags igen, for der slumrede en uhåndterlig vrede i hende, som kun syning kunne vække.


Nu er Miss Blue Eyes ikke så lille mere, og hun har lært at vreden faktisk ikke er spor uhåndterlig. Hun er dog stadig ikke glad for at sy.

Men ved I hvad???? Jeg var god! Okay-okay, god er måske så fint et ord at bruge i denne sammenhæng, men jeg syede kjolen fint. Og så fik jeg blod på tanden og syede også det lille hul der var kommet under armen på min yndlingstrøje... Og det blev også pænt!

Er det muligt at forvandle sig til Martha Stewart på ca 20 år?

Ohøj sailor

For et par uger siden fik jeg et rigtig godt tilbud, og så skal man jo slå til. Så i eftermiddag tager Præmietyren og undertegnede et smut til Oslo. Bare på sådan et minicruise, så vi har en lille dags tid i Oslo i morgen. Det bliver dejligt med et lille afbræk fra hverdagen, og hvis ikke jeg ligger og kaster op over rælingen, bliver det sikkert også en kende romantisk.

Jeg havde forsøgt at finde et par dage hvor Blondie og jeg kunne lave samme stunt, minus romantik, plus venindehygge, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre... Men så må vi jo bare finde på noget andet. London anyone?

mandag den 8. januar 2007

Årgh manner....

Hvor plat er det lige at man kan sidde med et stort smil på og gå helt amok over det her?

Om bomber, kufferter og hovedløse handlinger

Jeg sad, under morgenkaffen, og så hvordan Ikea var blevet lukket i morges, fordi de havde fundet en kuffert. De ventede spændt på den lille Rullemarie med dertil hørende sprængningseksperter. Det var selvfølgelig ikke noget (vist noget dameundertøj el.l.), men det fik mig til at tænke på en episode forrig år.

Året er 2005, det er juli måned. Bomberne i London sprang to dage før, og den unge Miss Blue Eyes skal et smut til Montreal. Hun glæder sig som et lille barn, og synger højt, hele vejen ud til lufthavnen. Bilen bliver parkeret i kælderen, og den daværende gemal får ordre til at snuppe kufferten i bagagerummet, mens undertegnet spæner over til elevatoren. Efter febrilsk trykken på knappen, siger det "Ding" og dørene åbner sig...

Dér står en kuffert. En lille pæn en... Miss Blue Eyes kigger over skulderen, hen på gemalen, som stadig bakser med kufferten (som var forholdsvis stor, turen taget i betragtning). Og så kommer den lille kriminelle tøs op i hende. Hun snupper kufferten og ryster den heftigt et par gange (vist nok for at vurdere om der var noget af værdi i den). I slow motion ser hun ud af øjenkrogen gemalen kaste hendes kuffert fra sig, og løbe over mod hende mens han råber: "Sæææææt deeeeeen neeeeeeeeed!"
Hun gjorde pænt som hun fik besked på, og modtog et møgfald og en prædiken af rang. Så stod de lidt der og så på den. Den så ret uskyldig ud. Og den var jo ikke sprunget i luften da hun rystede den. Så de hoppede ind i elevatoren og tog op. Der fandt de en politibetjent, som de informerede. Han panikkede fuldstændigt, så vist allerede for sig at hele Kastrup Lufthavn var sprunget i luften. Han sagde:
"I rørte vel ikke ved den, vel?"
Hun kiggede bare ned på sine skosnuder og sagde ingeting, så gemalen sagde meget tørt; "Jo... hun rystede den skam også lidt".
Lad os bare sige at Miss Blue Eyes fik lidt skæld ud igen... Og så besked på ikke at røre ved noget som helst, før hun var på sit hotelværelse i Montreal.
Synes at de overreagerede lidt...

Hurra!

Hr. Udlejer mente at det var smartest at købe et nyt komfur. Så jeg har været nede hos Punkt 1 og vælge et fint et. Jeg får det i slutningen af måneden, så indtil da må Lækkerkæresten levere mad til mig :o) Her er vidunderet:

Jeg er lige kommet hjem fra frisøren. Mmmm, mit hår dufter dejligt... Men jeg ved nu ikke rigtig med klipningen. Synes godt nok hun tog meget af. Hvorfor gør de det? Får de betaling pr. cm de klipper af, eller hvad? Jeg synes altid at jeg kommer derfra 8-10 cm kortere end beregnet. Og jeg brokker mig selvfølgelig hver gang så meget, at jeg godt ved at jeg nok ikke kan vise mig dér mere...
Så hvis der er nogle af jer kloge hoveder, som kender en god frisør der ikke er alt for magtliderlig med sin saks, så sig lige til. Hvis den så oven i købet ligger i Kbh er det rigtig godt :o)

søndag den 7. januar 2007

Statistik for optimister

Okay, det her er altså lidt sjovt:

http://politiken.dk/videnskab/article222508.ece

Vi citerer lige: Helt op til to ud af ti kvinder beskriver en øget seksuel lyst.
Nu vil jeg gerne bryste mig lidt med at jeg forstår statistik. Og to ud af ti... 20%!!! Det er altså ikke særlig meget... Depressionsmidler er kendt for at have forholdsvis mange bivirkninger (bl.a. nedsat lyst - paradoksalt nok!), og hvis det kun er 20% af kvinderne der oplever en øget lyst, så ville jeg sq være noget betænkelig ved at benytte dem her... Men det er måske bare mig.

Zoo

Jeg var i zoo i går, sammen med lækkerkæresten. Det er godt nok mange år siden jeg har været der. Det var superhyggeligt, og rigtig dejligt at gå rundt der, hånd i hånd, og kigge på det hele. Nu er der jo ingen søkøer i Kbh Zoo, så jeg måtte finde et andet yndlingsdyr derinde. Det blev faktisk til hele tre!
Først og fremmest præriehundene. De er fandme søde :D Små tykke sataner, som løber helt fjollet og som siger sjove lyde. Jeg var solgt!

Dernæst okapien. Den er også lidt fjollet. Og samtidig vildt smuk. Må man godt have en okapi på 2. sal?
Til sidst forelskede jeg mig lidt i en eller anden fugl (og den er der ikke noget billede af... det er meget svært at finde et billede af en fugl man ikke eknder navnet på... der er ret mange at vælge imellem!!!). Den hed noget langt og besværligt, som jeg ikke kan huske, men den havde et mærkeligt næb og stoooore brune øjne som kiggede på en som om man var dens livs kærlighed. Vi connectede...

Jeg fandt til gengæld også hadedyret derinde, og selv om kæresten grinede af mig, nægtede jeg at nærme mig indhegningen. Køer er og bliver nogle sataner og jeg nægter simpelthen at komme i nærheden af dem! For pokker hvor er jeg dog bange for dem... Ja-ja, jeg ved godt at det er en irrationel angst, men prøv du lige at forklare mit hjerte og koldsveden det!

Jeg har fået et årskort til zoo, og jeg glæder mig rigtig meget til at opleve årstidernes skiften derinde. Jeg glæder mig til at sidde på en bænk og kigge på dyr og mennesker. Jeg glæder mig også til at cykle derind på en varm sommerdag, og bare gå en tur og spise en is.

Kan man forresten godt købe turpas til dyrerne?

Jeg har længe haft mistanke om at det var på vej...

... og nu er det så sket. Min ovn er død. Som i; fuldstændig død med flere simultane skader.
For det første kan lågen ikke lukke. Det er rigtig praktisk at have en ovn hvor lågen kan lukke, har jeg fundet ud af... Der bliver i hvert fald meget varmt i lejligheden, og kartoflerne bliver aldrig nogensinde færdige, når man bare forsøger at skubbe den lidt til...
Det problem har jeg så ikke mere, for nu virker ovnen slet ikke mere! Der sker simpelthen ingeting når man tænder den. Så nu kan man ikke engang bruge den til opvarmning af lejligheden, og da slet ikke til at lave mad!

Der er forfattet en mail til Hr. Udlejer. Jeg håber han vurderer, at det er billigst og nemmest at købe et nyt komfur til mig. Så slipper jeg også for at gøre ovnen ren...

fredag den 5. januar 2007

Jeg kiggede mistænksomt på Johnson...

...min fede sorte kat, da jeg for lidt siden konstaterede at min hårtørrer var væk.

Helt ærlig, jeg bor i en to-værelses lejlighed. Der er kun et vist antal gemmesteder sådan en satan kan være. Og der er den så ikke! Enten har fedekatten ædt min hårtørrer eller også har der været en listetyv i nattens mulm og mørke.... Ved ikke rigtig helt hvad der er mest sandsynligt...

Afsløring for kæresten

Jeg fortalte i går Lækkerkæresten om bloggen. Ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har gjort det før. Måske fordi det ikke er kommet op. Måske fordi jeg egentlig gerne ville beholde den for mig selv.
Men nu kom det altså op i en snak om blogs generelt og i forbindelse med et speciale. Jeg fortalte at jeg har en, hvilket vist overraskede ham lidt. Han spurgte lidt til hvad jeg skrev om, og jeg forklarede overfladisk hvad den tidligere handlede om, og hvorfor jeg nu havde lavet en ny. Og så sagde jeg at han gerne måtte læse den, hvortil han svarede:

"Det behøver jeg ikke. Det er helt okay at du har noget, som bare er dit."

...

...

Lad os lige få én ting på det rene! Hvis det nu var omvendt, og det var ham som havde en blog, hvor han bl.a. skrev om mig og vores forhold, så ville jeg være meget tæt på at dø af nysgerrighed! Og hvis han ikke frivilligt gav mig linket, ville jeg udsætte ham for den ondeste seksuelle tortur jeg kunne finde på, til han overgav sig!

Hvor er der dog stor forskel på mænd og kvinder nogle gange...

Og så må jeg jo hellere tilføje, at en bemærkning som den han kom med der, bare får mig til at elske ham meget højere :D

torsdag den 4. januar 2007

Jeg indrømmer det...

... sidste indlæg, var en overspringshandling. Helt i modsætning til det her, som bare undskylder overspringshandlingen.

Kl er 17.16 og jeg er slet ikke gået i gang med specialet endnu. I stedet har jeg sovet længe, spist brunch med yndlingskæresten på Cup Cake, været i Fields og shoppe og har købt ind i Netto. Nu skal jeg virkelig i gang med dagens dont, for Lækkerbuksen har lige ringet og inviteret mig ud og spise kl 20.00... For pokker hvor er jeg skudt i den mand!

Sponsorbørn


Når jeg ser en reference til Madonna og hendes sponsorbarn i Malawi, kommer jeg til at tænke på Howie, Dana & mig.

Da jeg første gang modtog papirerne som dokumenterede at jeg havde fået to sponsorbørn, Howie & Dana, måtte jeg stille mig selv de store spørgsmål: Er Howie virkelig en forældreløs dreng, som trænger til hjælp? Vil Dana nogensinde tegne en tegning til mig? Får man en børnechek, når man nu åbenbart har fået børn? Jeg må nok også svare nej til alle spørgsmål.

Howie & Dana er søkøer. De bor i Florida og vejer i nærheden af 400 kg hver. Og jeg er rimelig sikker på at de ikke kan tegne... men håber nu stadig lidt på en kreation jeg kan hænge op på køleskabsdøren, så jeg med stolthed i stemmen kan sige; Den har mit sponsorbarn tegnet!

Jeg valgte disse to, fremfor lille Mgala, da jeg har været dybt forelsket i søkøer de sidste mange år. Det er ikke de nemmeste dyr at promovere. De ligner lidt forvokset søpølser og bliver omtalt som Natures speedbump af sejlere i området. Pandaer derimod er jo fabelagtige til at promoverer sig selv, og selv om det er nogle bidske sataner, er ingen i tvivl om at deres nuttethedsfaktor er kæmpestor, og at de derfor fortjener den publicity som de får. Hvis nu søkøer var ligeså nemme at promovere, ville alle vide at disse dyr er tæt på at blive udryddet. Dels pga af forurening, som ødelægger deres føde, og dels pga uvidenhed og ligegyldighed, som gør at de bliver sejlet ned (eller hedder det mon sejlet over?) og får voldsomme sår af skribsskruerne. En beskytter til skruen koster $7 men hvorfor dog ofre det, på en flodhest uden ben? I kan godt høre harmen i min stemme nu, ikk?

I får lige et par billeder af de kære "små":

Først Howie:
Og så Dana (nej-nej, hun er ikke tyk... det er bare en dårlig vinkel :oP):

tirsdag den 2. januar 2007

Må jeg præsentere: Blondie (nej, ikke mig denne gang!)

Jeg har tidligere skrevet noget om, at jeg var glad for at der ikke var så mange af mine venner IRL som læste med her. Faktisk er der kun tre som kender mig "rigtigt" der læser her. Her til aften ændrede det sig.
En af mine bedste veninder, Blondie, har længe hintet at hun altså gerne ville læse den, og efter en pludselig indskydelse, sendte jeg linket.

Indskydelsen kom sig af, at hun ringede og bad om hjælp med noget, som var så sjovt og hun var så ubehjælpelig, at jeg vist sagde at jeg ville smide det på bloggen. Det skal jeg nok lade være med, men jeg kan da sige, at jeg til stadighed kan være imponeret over hvor store ens tomme huller kan være.

Blondie er et af de sødeste, smukkeste og mest intelligente mennesker jeg kender (med en forfærdelig smag i mænd!!!), men (som alle os andre) har hun altså nogle sorte huller ;o) Uden at gå i detaljer kan vi vist godt afsløre, at internettet ikke er hendes stærke side...

Jeg har en anden veninde, Psykoen. Hun er superklog, tjekket, sjov og alt det der. Men er du så færdig, hun har nogle store huller!!! Hun fortæller fuldstændig bramfrit om sine bommerter, og denne her er min favorit:
Psykoen og gemalen, der er biolog, sidder derhjemme og ser Animal Planet. Det er et program om savannen, og der er nogle store kattedyr. Psykoen begynder at sidde og snakke om disse dyr, og gemalen ser til med åben mund. Så siger han: "Hvad fanden snakker du om???" Det viser sig så at hun altid har troet at løver er dem med manker og tigre er dem uden manker... Hun er 32! Hun er færdiguddannet psykolog og afsluttede med et 13-tal! Hun ved alt om den menneskelige psyke, men hun ved ikke hvad en tiger er!!!!! Det er sq da skræmmende! Og sjovt...


Bare rolig, Blondie, din var ikke lige så slem ;o)

Hvor distræt og klodset er man så?

Jeg sidder jo og skriver speciale. Eller... det kalder man det jo. Men i virkeligheden skriver man jo ikke særlig meget. Man læser og streger ud og sletter... Og så en gang imellem skriver man lidt. Okay, jeg sidder altså her ved skrivebordet og er omgivet med bøger, noter og kaffekopper. Mit blik er stift rettet mod en meget interessant artikel, som helt sikkert kan bruges. Og så er det, at min ene hånd begynder at lave mærkelige ting. Jeg ved seriøst ikke hvad der sker. Men for et par dage siden klippede den ene hånd i den anden hånds pegefinger. Auvs! Jeg havde slet ikke registrede at den havde snuppet saksen.
Og for lidt siden stak den mig pludselig i øjet! Hvad fanden skal det til for! Det er sq da dumt, og nu sidder jeg med et meget rødt øje der løber i vand, og en hånd der ser ud til at more sig gevaldigt.


Lyder jeg meget skizofren når jeg omtaler min højre hånd i tredje person?

Status over 2006

For et par dage siden sagde jeg, at jeg ville lave en status over 2006 en af de her dage. Den vil jeg nu forsøge at konstruere...

Mit år startede med at jeg var gift med en dejlig mand... som jeg desværre ikke rigtig elskede mere. Til gengæld havde jeg en affære med en anden dejlig mand, hvilket ledte til at mit ægteskab stoppede. Det var så smertefrit og ukompliceret som sådan noget overhovedet kan være. Jeg tror aldrig en skilsmisse er nem, og det var min så sandelig heller ikke. Men vi var begge ret enige om hvilken vej det gik, og ingen af os bar nag. Mens skilsmissen stod på, huset blev sat til salg og alt det der, var jeg i praktik. Jeg havde her mine første klienter, og fandt ud af at det er en måde jeg trives med at arbejde, men at det ikke skal være fuldtid. Det bekræftede mig i nogle faglige valg jeg tidligere har taget, og det var dejligt pludselig at kunne se min fremtid endnu tydeligere. Efter praktikken flyttede jeg fra Århus til Kbh. Jeg fik en fed lejlighed på Nørrebro som jeg elsker! Flytningen gjorde underværker for mit humør og min trivsel. Jeg var tilbage i Kbh, hos min familie og alle mine gamle venner. Der har været rigtig megen gang i den siden da. Jeg datede en masse mere eller mindre dejlige fyre i sommers, så en hel masse til gamle og nye venner, begyndte at træne igen. I det hele taget; jeg fik mit gamle liv tilbage. Det var skønt.
I august havde jeg et fag, som endnu en gang bekræftede mig i, at jeg har fundet min niche, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang.
Efteråret gik med flere dates, en tur til London, begyndelsen på mit speciale, en eksamen og pludselig også; kærligheden. Han kom ind fra højre og væltede alle andre af banen med et enkelt smil. Jeg er helt solgt, og når jeg nu forestiller mig fremtiden, er han der også.
2006 sluttede med at jeg har det bedre end jeg har haft i mange år. Jeg er lykkelig! Det kan jeg sige fuldstændig uden at blinke, og det er helt fantastisk.

2006 var året hvor jeg sagde farvel til et ægteskab, og dermed de drømme der følger med når man indgår et sådan. Jeg sagde farvel til min mand og bedste ven, og goddag til usikkerhed og frustration. Jeg sagde også farvel til min elskede hund, og selv om jeg kan følge hans liv fra sidelinien smerter det mig stadig.

2006 var også året hvor jeg sagde goddag til et par nye venner. Nico startede som en date, men blev en ven. Sarah har jeg egentlig kendt længe, men vi begyndte først rigtig at snakke sammen i år. Det samme med Ida. Nette fandt vist mig og er gået fra at være en netveninde til at være en rigtig en af slagsen :o) Det var også året hvor jeg sagde goddag til en ny, gladere, smukkere version af mig selv. Selvværdet er steget i takt med min trivsel. Det er året hvor jeg har sagt goddag til Master & Johnson, mine to katte og Pacman, min frø. Og endelig er det året hvor jeg har sagt goddag til Stefan, min dejlige, dejlige kæreste, et nyt sæt svigerforældre, og en svigerinde, som jeg allerede er helt vild med.

Jeg har store forhåbninger til 2007. Det er året hvor jeg bliver færdig som psykolog, noget som jeg vist egentlig ikke rigtig har fattet endnu. Året hvor jeg måske flytter sammen med ham den dejlige. Året hvor jeg bliver moster for første gang. Året hvor jeg skal rejse. Året hvor jeg skal grine mere end jeg har gjort de seneste par år. Året hvor jeg skal elske mere...

Nytårsforsætter

Sådan nogle bør man ha', ikk? Jeg har aldrig nogle... men det kunne da være at man skulle begynde at lave et enkelt eller tre...

Hmm...

Okay, her kommer de:
- Jeg vil ud og svæveflyve... Det burde være muligt.
- Jeg vil være psykolog... Det er forhåbentlig muligt!
- Jeg vil ha' udgivet en artikel... helst internationalt... Se, det er så denne her der er min "jeg skal holde op med at ryge" eller "jeg vil tabe 15 kg". Altså den som man godt ved at der skal arbejdes rigtig meget for. Den som ikke er 100% realistisk, men som kan nåes hvis man virkelig kæmper.

Tjuhej, hvor det år bare starter godt!


Rigtig godt nytår, alle sammen. Jeg håber I har holdt det på lige præcis den måde, som I nyder mest.

Jeg fik rigtig holdt fest. Vi var 15 til spisning, og middagen bestod af Tom Kha Gai til forret, sushi som vi selv rullede undervejs til hovedret, og en chocolate lava cake med vanillieis, passionsfrugt, ananas og djævlefrugt (den hedder devilfruit i Thailand, kan ikke finde ud af hvad den hedder herhjemme, så det kalder vi den.) til dessert. Vildt god mad!
Temaet var gangster, og de fleste havde gjort noget ud af det. Jeg havde en kort sort kjole på, kort sort paryk og sort strømpebånd med en pistol i. Tænk Cahtrine Zeta Jones i Chicago, og så er I faktisk ikke helt ved siden af. Lækkerkæresten var i sorte bukser, sort skjorte, hvide seler og butterfly. Hvide ærmeholdere og sort bogarthat. Han var røverlækker! Han havde i dagens anledning også anlagt sig et Clark Gable-skæg som lige fik en gang mascara så det blev sort (hvilket resulterede i, at jeg også gik rundt med sort overskæg hver gang jeg havde kysset ham).
Efter middagen kom der ca 15 andre, så der var fuldt hus. Der var god stemning, folk dansede stort set hele natten. Kl 12 gik vi ned på runddelen og så fyrværkeri. Bortset fra et par spassere som havde misforstået hvilken retning raketterne skulle peges i, var det superflot dernede. Følte mig dog lidt Pretty Woman-agtig (læs; luksusluder!) i min paryk og hvide pels.

Føler på en måde lidt at det er for personligt at skrive her, men har på den anden side lyst til at skrige det ud til hele verden. Kæreste sagde "Jeg elsker dig" for første gang i søndags. Det gjorde jo bestemt ikke min aften dårligere :D Faktisk gjorde det bare at jeg blev helt rundtosset af lykke... er faktisk stadig rundtosset. Det er godt nok en del år siden, at jeg sidst har følt sådan her. Jeg vil ham bare så meget...