tirsdag den 10. april 2007

Woohooo!

Så er lejligheden vores! Vi har snakket med mæglergutten og har set hvordan den er skiftet fra at være hvid (ledig) til at blive blå (reserveret) på hjemmesiden. Huuuuuurraaaaaaaaa!!!!
Det er lidt ligesom at være gravid... (okay-okay, nu vil nogle af jer mødre måske modsige mig, men jeg har jo aldrig været gravid, så jeg ved ikke bedre). Man går og tænker på den hver dag, mærker efter (den sparker lidt), kigger i bøgerne om man nu gør det rigtigt, og så en dag, nogle måneder efter, kommer den ud i virkeligheden til os.

Har sagt til Lækkerkæresten at det er HAM der føder den!

7 kommentarer:

Christina sagde ...

lidt specielt billede frøken pyskolog med de blå øjne ;-) hvad ville du sige til dig selv, hvis du ikke var dig, men din klient??

men absolut endnu engang tillykke!!

Miss Blue Eyes sagde ...

Øhm... vi psykologer sætter en ære i IKKE at psykoanalysere os selv... Vi vil meget nødig blive opmærksomme på helt præcis HVOR tossede vi er.
Hvis jeg skulle til at beskæftige mig med mine egne neuroser og traumer, ville jeg jo slet ikke have tid til de andres!
Og så snakker vi ikke mere om det!

Anne O'Manne sagde ...

Fantastisk! Tillykke!!!

Jeg kender godt følelsen. Jeg har selv været ude i det der reservering af nybyggeri-noget.
Og det er altså så spændende, at man gerne må føle sig lidt gravid ;-)

Anonym sagde ...

Og så her i foråret. Tillykke. Det er dejligt man kan mærke lykken helt igennem skærmen :-)

Anonym sagde ...

Tillykke tillykke.. Hvor dejligt...:-)

Zette sagde ...

oss tillykke fra mig. Det fedeste er, at alting også dufter nyt. Jeg tror der gik 1½ år, før træduften fra gulvene var forsvundet fra huset efter vi flyttede ind. Og nogle gange synes jeg, den er der endnu, når jeg har været længe væk... Men fedt. Tilløk!

Frk. Maj sagde ...

Også kæmpe tillykke herfra. Ikke noget bedre end at flytte ind i noget helt nyt :-)