Har I det? Forbilleder? Jeg har. Engang, da jeg var en stædig teenager som mente at jeg vidste alting bedst, var jeg overbevidst om at forbilleder var for svage mennesker der ikke stolede nok på sig selv. Derfor svarede jeg altid på spørgsmålet: Hvem er dit forbillede? Mig! Og det vidner jo nok om lige præcis om den føromtalte svaghed, godt blandet med en vis portion arrogance.
I dag har jeg adskillige forbilleder. Når det kommer til mit faglige liv og min karriere er det G. Siden jeg mødte ham, er jeg blevet hvirvlet ind i en masse projekter. Han tror på mig, giver råd og vejledning, fortæller mig når jeg laver noget lort, hjælper mig i den rigtige retning, inspirerer mig, presser mig til at yde mere, udfordrer mig, åbner dører for mig og her det sidste stykke tid er han også begyndt at søge hjælp hos mig. Derudover er han igennem årerne blevet en fantastisk god ven. Min ex-mand var dødelig jaloux på G, og sikkert med rette. For mødet med G stadfæstede, for mig, vigtigheden af intellekt, faglighed og sparring i mit liv. Og lige præcis de ting kunne ex-manden ikke give mig. Lækkerkæresten kan ret godt lide G. Han kan nemlig se at G ikke er en trussel mod vores forhold, men derimod en som altid vil være i mit liv, og som, ud over det faglige, faktisk er en super fyr der også er interesseret i at kende ham.
Når det handler om personlige, og følelsesmæssige beslutninger er min mor et stort forbillede for mig. Hun kæmper med næb og klør for det hun tror på, og hendes kærlighed er så stor, at den snildt kan dække en kæmpe familie, en masse venner og størstedelen af byen :o) Hun elsker fest og farver, og lever sit liv efter devicen; lev i nuet. Når jeg står i en svær situation, eller er i tvivl om hvilken beslutning jeg skal tage, så prøver jeg at forestille mig hvad hun ville gøre i mit sted, og oftest finder jeg visdom, mod og humor i hendes beslutning.
Min mor er også en pisseirriterende kvinde. Fordi hun næsten altid har ret, fordi hendes kærlighed netop dækker mange andre mennesker og ikke kun mig, fordi hun er lige så stædig som mig, fordi hun er skrap og klog og fordi hun er min mor...
I dag har jeg adskillige forbilleder. Når det kommer til mit faglige liv og min karriere er det G. Siden jeg mødte ham, er jeg blevet hvirvlet ind i en masse projekter. Han tror på mig, giver råd og vejledning, fortæller mig når jeg laver noget lort, hjælper mig i den rigtige retning, inspirerer mig, presser mig til at yde mere, udfordrer mig, åbner dører for mig og her det sidste stykke tid er han også begyndt at søge hjælp hos mig. Derudover er han igennem årerne blevet en fantastisk god ven. Min ex-mand var dødelig jaloux på G, og sikkert med rette. For mødet med G stadfæstede, for mig, vigtigheden af intellekt, faglighed og sparring i mit liv. Og lige præcis de ting kunne ex-manden ikke give mig. Lækkerkæresten kan ret godt lide G. Han kan nemlig se at G ikke er en trussel mod vores forhold, men derimod en som altid vil være i mit liv, og som, ud over det faglige, faktisk er en super fyr der også er interesseret i at kende ham.
Når det handler om personlige, og følelsesmæssige beslutninger er min mor et stort forbillede for mig. Hun kæmper med næb og klør for det hun tror på, og hendes kærlighed er så stor, at den snildt kan dække en kæmpe familie, en masse venner og størstedelen af byen :o) Hun elsker fest og farver, og lever sit liv efter devicen; lev i nuet. Når jeg står i en svær situation, eller er i tvivl om hvilken beslutning jeg skal tage, så prøver jeg at forestille mig hvad hun ville gøre i mit sted, og oftest finder jeg visdom, mod og humor i hendes beslutning.
Min mor er også en pisseirriterende kvinde. Fordi hun næsten altid har ret, fordi hendes kærlighed netop dækker mange andre mennesker og ikke kun mig, fordi hun er lige så stædig som mig, fordi hun er skrap og klog og fordi hun er min mor...
Opslag
5 kommentarer:
Det må da være dejligt at være mor og ens datter skriver sådan :-)
Helt enig med kontorchefen.
Jeg håber, at jeg kan gøre mig fortjent til, at mit barn tænker sådan om mig.
Dejligt indlæg fra dig der, Miss Smukkesen :-)
du har virkelig fået mig til at tænke frøken miss. og dog ikke sikker på at svaret skal offentliggøres (ikke lige nu i hvert fald).
men tak for et temmelig tiltrængt spark bagi ;-)
Kontorchef & Anne: Jeg har skam fortalt min mor det, på et tidspunkt. Men det skader vel aldrig at sige den slags igen... en dag hun ikke er irriterende ;o)
Frøken: Åh, jamen dog... Så håber jeg at det er positivt, og at jeg ikke har åbnet et klogeligt lukket skab som indeholder store uhyrer og grimme skeletter ;o)
alting er positivt set med de rette briller ;-)
(og ellers hjælper en syv - ti store fadøl oftest på det meste...)
Send en kommentar