mandag den 19. februar 2007

Skide go', var hun (og med "hun" mener jeg mig!)!

Fik humpet ud på klinikken i dag, under stor pinsel (set i bagspejlets klare skær, skulle jeg nok ha' taget en taxi). Havde to nye klienter fra morgenstunden, og det gik supergodt. God kontakt og jeg fik spurgt om alle de rigtige ting (ja-ja, selv om man næsten er færdig, kan man sq stadig godt glemme lidt af det vigtige!). Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg godt kan hjælpe dem, hvilket min supervisor gav mig ret i, til efterfølgende møde. Hun er ret skrap så hun grillede mig lige lidt, men jeg returnerede samtlige af hendes skruede bolde, og til sidst var hun vist ganske tilfreds med mig.
Så fik jeg kastet et blik på mit nye kontor, større end det gamle men lidt mørkere. Til sidst et par timers journalskrivning. Kæmper stadig lidt med deres computersystem. Af så stort et sted, skulle man tro at de havde lavet det forholdsvis logiskt, men det har de bestemt ikke!

Nu har Lækkerkæresten (vi blev gode venner igen i går... er ikke sur eller ked mere) lige inviteret på mad, så når knæet er gjort tilpas følelsesløs med is, humper jeg derover. et par af vennerne kommer nok til middag, så det skal nok blive sjovt.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Pyhhh DET var godt... har været nervøs på jeres vegne :-))

Miss Blue Eyes sagde ...

Ikke være nervøs :D Jeg var bare pms'et (nu satser jeg på at du var nervøs på mine og kærestens vegne, og ikke på mine klienters vegne... det ville ikke være pænt!), og når jeg er pms'et tager jeg alting MEGET tungt...


Hvorfor i øvrigt anonym?

Anonym sagde ...

Helt sikkert på dine og kærestens vegne :-))

Du er en meget god psyk. Kender dig ikke og kommer aldrig til det, men er bare HELT sikker på at du kan dit kram... enough said..

Anne O'Manne sagde ...

Hvor er jeg glad for at læse, at du har haft en god dag! Man har jo tænkt på dig ;-) - Altså tidlig morgen, smadret knæ og dum kæreste er meget på én gang.
Godt at alt er bedre nu.

1000 tak for din mail. Jeg svarer i aften, når den morsyge 3-årige er puttet, og jeg har to hænder at skrive med.

Knus

Anonym sagde ...

Nåååh hvor var det godt :-)
Elsker happy endings.

Miss Blue Eyes sagde ...

Anonymous: Tak for tilliden... Håber du har ret. Jeg er en god psykolog når klienten har nogle problemstillinger, og ikke en særlig god psykolog når det er nogle andre problemer. Det har jeg allerede lært, og det giver en indre faglig ro. At erkende sine begrænsninger gør at man kan arbejde med dem, hvis det er det man vil, eller undgå dem, hvis det er det man vil.
HVor jeg arbejder nu, har jeg klienter med de problemstillinger som jeg er rigtig god til. Det giver et kæmpe kick, når man sidder og tænker "Yes! Det her ved jeg lige hvordan vi skal gribe an!". Da jeg var i praktik, tidligere i studiet, sad jeg med den slags klienter som jeg ikke er særlig god til. Det gav mig det ene knæk efter det andet, og jeg begyndte at føle at jeg slet ikke ville egne mig til at være klinisk psykolog, men at jeg skulle holde mig til forskningen. Nu ved jeg at jeg faktisk egner mig ganske godt til at arbejde med det jeg brænder for, både klinisk og forskningsmæssigt. Så er det bare med at finde stillingen der indeholder begge dele :o)

Anne: Tak for tankerne. Jeg kunne godt mærke at vinden fra Århus bragte noget positivt med sig :o)

Og 526: Det samme til dig. Det er rart at være "tænkt på" ;o)