Hvor jeg ikke gider mit liv lige nu. Der er ikke rigtig noget der vil som jeg vil nu for tiden. Ja-ja, jeg er stadig pms'et, så jeg ser måske ikke helt objektivt på tingene, men helt ærlig; hvem ser egentlig objektivt på deres eget liv???
Først har jeg konstateret at min mail vist også er ramt af pms. Jeg får knap 10% af de mails der bliver sendt til mig (søs, jeg har fx ikke fået den mail du sagde du ville sende), og jeg aner ikke hvad der er galt. Nej, det er ikke min indbakke der er fuld igen! Og alle de mails jeg ikke modtager, hører ikke noget om at jeg ikke modtager dem. Så jeg har folk i røret som er sure over at jeg ikke svarer tilbage. Ja undskyld lige mig, ikk!
I nat omkring kl 2 kom Lækkerkæresten hjem. Han havde været til fredagsbar og virkede lidt som om han bare havde lagt sig under hanen og åbnet. Han var fuld! Og så var han som et DAMP- barn på fontex. Han sprang rundt og landende på et tidspunkt på mit knæ. Mit knæ som jeg smadrede for 12-15 år siden og som jeg er blevet opereret i noget nær en million gange. Mit knæ som er blevet værre det sidste stykke tid, og som jeg derfor skal opereres i igen, om tre uger. Så mit skrig vækkede lige hele Nørrebro. Og så brugte jeg resten af natten på sofaen med en ispose på, mens han sov den ud i sengen (den indigneret læser vil nu spørger hvorfor pokker det ikke var ham der lå på sofaen. Og det skal jeg sige jer: Han sov! Jeg kunne fandme ikke vække ham og nænnede trods alt ikke at rulle ham på gulvet). Skal vi ikke bare sige at han ikke just er i kridthuset lige nu??? Kl 7 tog han til Dirch Passer-marathon, hvilket passede mig fint.
Hvad der dog ikke passer mig fint er at jeg faktisk ikke kan gå nu. Jeg sidder med is på og det hjælper lidt. Hævelsen er faldet en del (mit knæ havde størrelse basketball tidligere), men det gør stadig sindssygt ondt.
I aften skal jeg til forsinket julefrokost på arbejdet, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg gør. Jeg håber det bliver bedre, men som det er nu, kan jeg ikke se hvordan jeg skulle kunne komme afsted. Ih altså...
Først har jeg konstateret at min mail vist også er ramt af pms. Jeg får knap 10% af de mails der bliver sendt til mig (søs, jeg har fx ikke fået den mail du sagde du ville sende), og jeg aner ikke hvad der er galt. Nej, det er ikke min indbakke der er fuld igen! Og alle de mails jeg ikke modtager, hører ikke noget om at jeg ikke modtager dem. Så jeg har folk i røret som er sure over at jeg ikke svarer tilbage. Ja undskyld lige mig, ikk!
I nat omkring kl 2 kom Lækkerkæresten hjem. Han havde været til fredagsbar og virkede lidt som om han bare havde lagt sig under hanen og åbnet. Han var fuld! Og så var han som et DAMP- barn på fontex. Han sprang rundt og landende på et tidspunkt på mit knæ. Mit knæ som jeg smadrede for 12-15 år siden og som jeg er blevet opereret i noget nær en million gange. Mit knæ som er blevet værre det sidste stykke tid, og som jeg derfor skal opereres i igen, om tre uger. Så mit skrig vækkede lige hele Nørrebro. Og så brugte jeg resten af natten på sofaen med en ispose på, mens han sov den ud i sengen (den indigneret læser vil nu spørger hvorfor pokker det ikke var ham der lå på sofaen. Og det skal jeg sige jer: Han sov! Jeg kunne fandme ikke vække ham og nænnede trods alt ikke at rulle ham på gulvet). Skal vi ikke bare sige at han ikke just er i kridthuset lige nu??? Kl 7 tog han til Dirch Passer-marathon, hvilket passede mig fint.
Hvad der dog ikke passer mig fint er at jeg faktisk ikke kan gå nu. Jeg sidder med is på og det hjælper lidt. Hævelsen er faldet en del (mit knæ havde størrelse basketball tidligere), men det gør stadig sindssygt ondt.
I aften skal jeg til forsinket julefrokost på arbejdet, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg gør. Jeg håber det bliver bedre, men som det er nu, kan jeg ikke se hvordan jeg skulle kunne komme afsted. Ih altså...
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar