Om Inco og utålmodige kærester

Er du sinner hvor jeg elsker Inco! Vi var derude her i eftermiddags for at købe proviant til nogle dage i sommerhuset. Og de har jo bare alt!!!! Jeg fandt grønsager og krydderier jeg ikke har set siden jeg boede i Thailand, the jeg ikke har set siden jeg var i USA og ikke mindst Strongbow og andre lækre ciders, som jeg ellers kun har fundet i England! Lækkerkæresten var lidt stresset, for han skulle lige til en generalforsamling inden afgang så han ville helst ha' Inco overstået hurtigt.
Følgende scene udspiller sig:

Lækkerkæresten: Skaaat... hvad fanden laver du?
Mig: Jeg køber da ind! (tænker for mig selv at han må være lidt dum, når han ikke kan se det)
Lækkerkæresten: Jamen skulle vi ikke kun købe ind til sommerhuset?
Mig: Øhm... jo... (kan godt se hvad der kommer nu, og forsøger diskret at gemme varerne jeg står med, bag en kæmpe melpose)
Lækkerkæresten: Har du planer om at lave meget thaimad deroppe?
Mig: Nææ...
Lækkerkæresten (nu med lidt hysterisk stemme): Hvad fanden skal du så med 7 forskellige karryer og en 10 kg sæk med jasmin ris???
Mig: Øhm....
Jeg kigger ned bag melposen, og kan godt se det ser lidt vildt ud.... Lægger to karryer tilbage og smider stolt de sidste 5 glas op i vognen... Kan ikke rigtig selv løfte risen op fra dens gemmested, så lader den modvilligt ligge... Kigger så glad op på ham og tænker ved mig selv at han må synes at jeg er fantastisk, sådan som jeg lige rationerede for hårdt der. Mærkelig nok virker han hverken imponeret eller stolt over mig. Sukker derimod dybt og skubber vognen videre.

Hans humør blev ikke bedre, da vi ved kassen opdager at jeg vist har glemt mit dankort... og min portion vist løber op på 1500,-

Bonusinfo: Lækkerkæresten gider ikke i Inco med mig mere...