London dag 2, part I

Lækkerkæresten og jeg har lidt haft en diskussion om hvordan det bedst at komme rundt i London. Jeg vader altid rundt. Syntes at det er så hyggeligt, og får set en masse undervejs. Lækkerkæresten har lidt et kærlighedsforhold til Tuben (specielt Piccadilly Line... don't ask!). Så vi gik lidt på kompromis, købte et Oystercard hver og hoppede på en bus til Oxford Circus. Vi har begge været i London en hel del gange, så der var nogle steder vi bare skulle ind. Der er visse ting som man måske kan blive lidt afhængig af, og som ikke kan fåes i DK. Vi snakker for mit vedkommende Burt's Beeswax læbepomade. Det lyder måske lidt sært, men jeg sværger at man får de blødeste og dejligste læber i hele verden af den!
Derudover er der også "Honey, I washed the kids"-sæbe fra Lush. Den dufter helt fantastisk og jeg er altid lidt fristet til at tage en bid af den. MUMS!!!

Okay, de her ting fik vi så købt rigeligt af. Vi fik også prøvet en masse tøj, købt en masse bøgerog dvd'er og set en masse andre ting. Vi gik ned af Regent Street, omkring den store Waterstone, til Piccadilly, over Leister Square, gennem chinatown og ned til Lyceum Theater. Der købte vi billetter til Lion King samme aften.

Vi havde stadig et par timer inden musicalen, så vi fandt en hyggelig pub og købte noget at drikke. Det er en anden ting som jeg savner ved DK. Man kan ikke få ordentlig cider. Jeg elsker Strongbow, som er en super cider der fåes overalt i UK. Men som vist kun fåes på den engelske pub ved Scala i Kbh (hvis nogle kender til andre steder, så sig endelig til!!!). Nå, jeg fik cider og Lækkerkæresten fik øl. Og så sad vi ellers der og vendte verdenssituationen og nød det hele. Vi blev enige om at der måtte noget krydret mad til, så vi gik ned om hjørnet og fandt en indisk restaurant.
Og det var lidt af en oplevelse! Ejeren af restauranten, en lille tyk mand, gik rundt mellem borderne og hyggede om gæsterne. Han kastede straks sin kærlighed på os, og var ovre ved os meget tit og snakke. Han var rigtig sød, men vi havde ikke så meget tid, da vi skulle videre ned til teateret. Pludselig klappede han i hænderne og bad om alles opmærksomhed. Han præsenterede en kvinde, en af gæsterne, som gerne ville synge en sang. Det var så en af operasangerne ovre fra operaen. Hun rejste sig op og sang den smukkeste arie. Vildt!
Da vi var færdige med at spise og havde betalt, blev vi viftet op i baren af ejeren. Han ville gerne give os et glas vin, for vi var de smukkeste mennesker han havde set. Det siger man jo ikke nej til (vinen, bevares! Det med de smukke er vist lidt overdrevent). Han stod og snakkede med os, og blev så helt grebet f situationen. Han stod med tårer ned af kinderne og forklarede os om kærligheden og livet. Om hvordan man skal give hinanden alt, for så får man alt igen. Om at jeg var den smukkeste kvinde og Lækkerkæresten var den bedste mand. Alt dette imens han duppede sine øjne med et lille lyserødt lommetørklæde.
Han var så forfærdelig sød, men vi var lige ved at komme for sent i teateret, fordi han snakede så meget. Det var dog en rigtig dejlig oplevelse...