tirsdag den 15. maj 2007

Trist, rørende og smukt

Sådan en begravelse er noget sjovt noget. Jeg synes det er så uvirkeligt at så stor og fantastisk en mand, ikke er her mere, og at han oven i købet ligger i den kiste lige der...
Præsten var sådan lidt la-la, og organisten var helt rædselsfuld. Men så kom der en ven af familien og spillede What a wonderful world på saxofon, og så knækkede filmen for mig, og jeg vrælede. Da hans søn sagde nogle ord kom der spredte smil og grin og endnu flere tårer.

Kaffe og sandkage ville ikke være i hans ånd, så der var stor lækker fransk buffet, lækker rødvin og masser af øl. Og pludselig sad man og grinte mens man fortalte historier om ham. Det er en god afslutning at få på det.

2 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Det er bare så vigtigt, det der med at få lov til at grine og snakke om de gode minder.

På trods af præsten og organisten lyder det som en rørende og fin oplevelse - på den der hårde begravelses-måde. For det er virkelig hårdt at være til begravelse.

Kram til dig!

Christina sagde ...

lyder som en god begravelse, hvis man kan tale om noget sådant...

er noget ambivalent når det kommer til begravelser, men det lyder som om du har hygget dig trods alt...