Jeg er lige kommet hjem fra Lækkerkæresten (mmm...han er deeeejlig!) og åbnede min mail. Og dér, mellem andre gode mails og en smule spam, ligger der en mail fra en fyr jeg har talt lidt med. På et rent fagligt plan. Han har på et tidspunkt spurgt mig om jeg ville være hovedtaler til et arrangement til sommer. Det sagde jeg ja til, og så tænkte jeg ikke mere over det. Nu skriver han så lidt om rammerne for arrangementet, og foreslår bl.a. at jeg stiller op til debat med to, meget prominente, professorer.
Da jeg blev genoplivet efter mit hjertestop, måtte jeg skrive til ham om ikke det var at skyde gråspurve med kanoner. Jeg mener, jeg er stadig kun en sølle specialeskrivende, og de er altså temmelig højt på strå i forhold til mig. De ville sq da kunne jorde mig i løbet af no time. Omvendt har jeg faktisk ikke sagt nej endnu, da jeg lige vil tænke over det. Hvis det går godt, kunne det jo faktisk være en temmelig stor appelsin i turbanen... Men slap af, jeg synes tanken er angstprovokerende!
Da jeg blev genoplivet efter mit hjertestop, måtte jeg skrive til ham om ikke det var at skyde gråspurve med kanoner. Jeg mener, jeg er stadig kun en sølle specialeskrivende, og de er altså temmelig højt på strå i forhold til mig. De ville sq da kunne jorde mig i løbet af no time. Omvendt har jeg faktisk ikke sagt nej endnu, da jeg lige vil tænke over det. Hvis det går godt, kunne det jo faktisk være en temmelig stor appelsin i turbanen... Men slap af, jeg synes tanken er angstprovokerende!
Opslag
3 kommentarer:
Man må jo ligesom gå ud fra, at han spørger dig, fordi han synes, du kan noget!
Jeg sidder sgu og bliver sådan helt stolt på dine vegne.
Jeg tror på dig mbe! Det er altid godt, når de gamle garvede bliver udfordret af de unge og blåøjede.
Selvfølgelig går det godt, og hvis bare du taler ud fra din overbevisning, så kan de ikke jorde dig, som du skriver. Good luck!
Sejt, klap på skulderen. Lap det i dig. Man vokser kun ved sådanne opgaver. Tillykke.
Send en kommentar