fredag den 22. juni 2007

Kontrakt-skrivning

Først; tak for alle de søde ord :o) Jeg er også helt vildt glad, og ja, jeg synes bare det er så stort, at jeg har fået det job!
I går aftes hentede vi en flaske champagne og tog ned til mine forældre. Min mor havde lavet vildt lækker mad, og så hyggede vi ellers der hele aftenen, mens tlf var rødglødende af folk der ville sige tillykke.
Senere i dag skal jeg derind igen og gennemgå kontrakten. Jeg ved fx overhovedet ikke hvornår jeg skal starte, men vil tro det er 1. august eller 1. september.

Jeg har slet ikke fattet det. Nogle gange når vi sad og snakkede om det i går, gik det pludselig op for mig, at det jo var mig vi snakkede om. Jeg troede det var sådan en eller anden vildt dygtig hotshot :o)

Uden ellers at afsløre for meget kan jeg sige at det er en lederstilling inden for noget forskning. Og jeg synes at det er vildt angstprovokerende, men også overdrevent spændende.

3 kommentarer:

Frk. Maj sagde ...

Det er virkelig fedt for dig... - og en lederstilling - det er sgu ikke alle og enhver (og slet ikke som nyuddannet) der kan gå ind og tage sådan en tjans...

Christina sagde ...

hvor er det fantastisk for dig. tænk at man kan blive så glad på andres vegne... uanset så fortjener du det, og jeg glæder mig til at glæde mig med dig :-)

Miss Blue Eyes sagde ...

De to frøkener: Tusinde tak! Det er bare så sødt af jer. Jeg er stadig lidt rundt på gulvet. Helt forvirret, og har lidt problemer med at fatte at det rent faktisk er mig (mig!) der har fået det job.
Men det er ret vildt, og jeg er glad :o)