lørdag den 16. juni 2007

En svær frø at sluge

Som nogle af jer måske ved, så har jeg en frø. Og ikke bare en hvilken som helst frø, nææææ den smukkeste af dem alle. Vil I lige se ham igen? Okay.
Er han ikke skøn? Han hedder Pacman, og kan man andet end at elske ham? Ja, det kan man åbenbart... Min ellers ganske fornuftige, og meget søde svigermor, har det ret svært med at hendes søn nu snart skal bo sammen med en frø.
Vi sad og snakkede om det en dag, og hun var ikke meget for det. For ligesom at sætte det lidt i perspektiv sagde jeg, at Lækkerkæresten faktisk var ret glad for den. Og det skulle hun da også være, hun var trods alt Pacmans farmor.

Skal vi ikke bare sige, at det ikke faldt i rigtig god jord. Hun blev meget stille og jeg kunne godt se, at det måske ikke var hendes største ønske at være farmor til en frø, så jeg modificerede den lidt, og sagde at hun altså kun var hans papfarmor, for jeg fik ham jo inden jeg mødte Lækkermåsen, mens jeg var single... via reagensglasmetoden.

Sjovt nok faldt det ikke i meget bedre jord.

3 kommentarer:

Christina sagde ...

underligt... det var da ellers en ganske udmærket fremlægning ;-)

jeg ville gerne være farmor til pacman...

Anne O'Manne sagde ...

Ååååh, den dejlige Pacman.
Jeg bliver så glad, når der kommer et billede af ham. Smukke frogling.

Julie_a sagde ...

Hahaha, hun må da bare tage sig sammen. Det er en super sød frø, og hvad skulle den lige kunne gøre din kæreste? Springe på ham? Kvække af ham?? Næste gang hun siger noget, så sig til hende, at du egentlig er overrasket over at hun viser sin søn så lidt tillid, for han er da mand nok til at tackle en bette frø!