Adskillige dage er gået siden sidste indlæg, og mit stressniveau er faldet adskillige grader. Det skyldes først og fremmest et par dejlige dage i Århus, som stod på shopping, brunch med Sonneren, middag med Blondie, en masse hyggesnak med Blondie, mere shopping med Blondie, vejledning med Hr. Vejleder og middag, hygge og George Michael koncert med Julle. Derefter hjem. Men lad os lige bremse og dvæle lidt ved at par hændelser.
Først vejledningen:
Det gik rigtig godt. Hr. Vejleder er altså guld værd, og han havde en masse konstruktiv kritik jeg virkelig kunne bruge til noget. At han også er en super flink fyr, som jeg kan grine med gør kun det hele meget bedre. Vi fandt også ud af at jeg lige så godt kan rykke min deadline en måned, da det ikke vil betyde noget for min afsluttende dato pga administrationens sommerferie. Så nu skal jeg først aflevere d. 1. august, og har altså fået 4 uger mere. Det er virkelig fedt og har lidt fjernet en del stress.
Vi snakkede også om hvem jeg skulle have som censor, og uden at afsløre for meget, kan jeg sige at jeg var ved at tude af glæde da han forslog et navn, og da denne i dag sagde ja. Det er lige før jeg glæder mig til at sidde overfor de to i slutningen af august.
Så koncerten:
Den var helt og aldeles fuldstændig fantastisk. Bortset fra Geos smukke stemme, og fantastiske scenestil kan nævnes et par andre højdepunkter:
- Da jeg spillede luftcello og Julle spillede luftsaxofon indtil vores sidemand bad os stoppe fordi vi forstyrrede alle de andre (og vist slog et par stykker i vores iver).
- Da jeg råbte "HEEEEEJ GEO!!!" og han helt sikkert kiggede på mig.
- Da to personer bag os bollede under Jesus to a child.
- Da Geo sang Father Figure, kun til mig.
Det var meningen at vi skulle i byen bagefter, men vi var så splattede og opfyldte af vidunderlige toner, at vi bare tog hjem.
Lørdag tog jeg hjem og tilbragte aftenen i min elskedes arme. Og søndag skulle jeg tidlig op, for jeg skulle have min lille niece Frida med i Zoo. Det var megasjovt! Hun er fandme sød. Jeg vinkede til samtlige gråspurve, råbte Hej-hej til isbjørnene og spiste is så jeg havde det i hele hovedet. Utroligt hvad man kan tillade sig når man har en 1-årig under armen.
I dag havde jeg mirakuløst ingen klienter, og da Lækkerkæresten havde afleveret opgave en dag tidligere end forventet, og derfor fået en uventet fridag, besluttede vi at tage i skoven. Så vi købte ind til picnic, en masse tapas, frugt og kolde øl, og kørte til Dyrehaven. Vi fandt et fuldstændig øde sted til vores tæppe, og så stod den ellers på afslapning, dejlig mad og øhm... andre dyriske ting ;o)
Nu skal jeg så lige indhente adskillige dages fravær, og skrive mail, vaske tøj, ringe, gøre rent og gøre klar til resten af ugen.