mandag den 29. januar 2007

Tju-hej for en dag!

Jeg var skidegod på klinikken og har nu fået indkaldt mine første klienter (eller patienter, tror jeg faktisk de hedder dér... det skal jeg lige vænne mig til). Bagefter var jeg ude og lave et interview (og jeg kom næsten til tiden... det var fandme ikke nemt at finde!) som bare blev supergodt. Det er meget af det jeg kan bruge, og jeg måtte tage mig sammen for ikke at komme til at klappe begejstret adskillige gange. Jeg har fået løst et teknisk problem om hvorfor jeg ikke har kunne modtage mails *host-indbakke-fuld-host*, og sidst, men ikke mindst, har Præmietyren lige inviteret på lasagne senere. Jeg skal møde et par stykker mere af hans venner (hvor mange har han lige!?! Jeg har sq da efterhånden mødt nogle stykker!).
Nu sidder jeg og nyder at livet er som det er...


Den eneste lille torn i øjet er, at mit komfur i morgen bliver hentet og det nye afleveret, og at jeg i den forbindelse bør flytte en reol, som nok står i vejen. Men for at flytte den skal man jo tømme den, og det gider jeg ikke rigtig... Så satser på at man bare liiiige så forsigtigt kan skubbe den lidt, uden at alle flaskerne falder ned... Hmm... lyder som noget dumt noget at gøre... men man skal vel være lidt dum, en gang imellem.

************************************************************************************
UPDATE
Ja-ja, flaskerne faldt ned, men de gik ikke i stykker, og så kan man bare sætte dem op igen :D Hun er nu så smart, hende Miss Blue Eyes :oP

Ingen kommentarer: