Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Det siger min mormor altid. Og minsandten om hun ikke har ret, i denne sag. I et tidligere indlæg, kan I læse hvordan jeg er en lillebitte smule sur over, at der er nogle dumme mennesker der siger dumme ting om mig og mit speciale. Men de sidste par dage er der så sket noget. Der er en hel del andre der har kunne se at det var dumme mennesker. Derfor har jeg, for det første fået vildt meget PR og hele miljøet kender nu til mit projekt. Og for det andet har det medført at de sidste par testpersoner jeg manglede, har meldt sig ganske frivilligt, fordi de nu har hørt om projektet. Det er da fantastisk :D Samarbejdet som jeg overvejde at stoppe inden det gik i gang, er nu i gang, og jeg tror det kan blive ganske udbytterigt for alle parter.

Jeg er stresset, fortravlet, har sovet for lidt, lever i et frygteligt rod, fryser hele tiden fordi vinteren desværre har meddelt sin ankomst, spiser for usundt, og er i dag skvattet på isen og har slået mit knæ.
Men specialet kører på skinner, jeg er forelsket til op over begge ører og bliver konstant bekræftet i at han fortjener alt min kærlighed, suger til mig når jeg er på arbejde, og lærer hele tiden nyt, og sidder pt. med en spindende kat på skødet. Så faktisk synes jeg livet er temmelig skønt... men har lidt for få timer i døgnet.

Og så en intern til Blondie: Er det virkelig lykkedes? Er det fuldpakken som har leveret pakken?