Årh ja, for en komme-til-skade-dag

Okay. I morges tog jeg jo lige et styrt stående fra kontorstolen, ikk? Det resulterede i et hævet knæ og et opkald til Lækkerkæresten som så måtte finde en anden til at køre bil nr 2 hjem til hans forældre i aften. Lidt sur på mig selv sad jeg så med is på knæet. Og så slår det mig! Det skal være lyv, skal det! Jeg skal flytte om to uger og har ikke pakket noget ned endnu* Ergo humpede jeg over og samlede nogle af de flyttekasser Lækkerkæresten købte til mig i går. Fino fino, det kunne jeg godt finde ud af. Så væltede jeg en masse bøger ned i den ene, hvorefter kassen på magisk vis var blevet fuldstændig umulig at flytte. Op med halvdelen, over i en anden kasse med dem, og så fylde begge kasser op med noget der ikke vejet så meget. Nu var det muligt for mig at løfte den et par cm over jorden (blev godt nok lidt lilla i hovedet af anstrengelse) og slæbe den ind i stuen. Og dér, lige dér hvor kassen skulle stå satte jeg den ned. Og skreg! HVem fanden havde været så tumpet at placerer mine tæer lige der hvor kassen skulle stå!?!? Spasser...
Er begyndt at overveje om jeg har nogle stærke venner som gider og komme og flytte for mig. Erkender at jeg nok slår mig selv en lille smule ihjel, hvis jeg skal gøre det selv.

*Og inden I siger at jeg da har god tid, så tænk lige på at jeg skal nogle dage til Århus og starte nyt job i næste uge. Har overhovedet ikke god tid!