tirsdag den 7. august 2007

Hvorfor er det lige...

At han ikke fatter, at han ved at lade være med at sige nej, til hende, sårer mig helt vildt. At det ikke er okay at han heller vil undlade at såre hende, end at undlade at såre mig. At man faktisk ikke behøver at finde sig i alt. At han ikke på nogen måde skal få mig til at lyde paranoid, pga det.

Jeg hader at være ked af det, og så få skæld ud. Og ja-ja, han siger at han ikke skælder mig ud, men så hader jeg at være ked af det, og få besked på at tage mig sammen og lade være med at hænge mig i petitesser, sagt med meget vred stemme. Jeg er fandme aldrig nogensinde jaloux og jeg begrænser ham ikke i en skid, så når der endelig er noget jeg ikke er cool med, vil jeg have lov til at sige det. Han siger at jeg skal sige hvis det går mig på, for så lader han være. Men når jeg så siger, at ja, det går mig på, så brokker han sig. Spasser. Så lad dog være med at tilbyde det til at starte med.

Ja, der kan være slanger i paradis.

Ingen kommentarer: