Speciale, gaver, Lækkerkæreste og Panda-diskussioner

I torsdags tog jeg til Århus. Blev hentet af Blondie og spadserede hjem til hende, mens en smule af verdenssituationen blev ordnet. Og da vi så var kommet derhjem, havde hun gudhjælpemig en gave til mig. Fordi jeg havde fået job. Ved ikke rigtig om jeg synes at det bør udløse gaver, men det var nogle rigtig gode gaver, så jeg brokkede mig ikke sådan ret meget :o)
Og fredag skete det så. Jeg gik op på instituttet og smækkede 4 eksemplarer af specialet i bordet, mens jeg højt råbte: "Jeg eeeer fææææææærdig!" Havde ellers oplevet adskillige angstanfald siden den var blevet trykt torsdag. Tanken om at det nu ikke længere var muligt at rette noget, er faktisk ret hysterifremmende. Og tanken om at jeg nu slet ikke kan gøre mere, er faktisk ikke mindre angstprovokerende, kan jeg godt sige jer! Hvad gør man i sådan en situation? Man gør det eneste rigtige; nemlig en gedign brunch, efterfulgt af shopping for et par tusinde kr, og så slutter man af med sushi og dvd i Blondies seng. Noget nær den bedste afleveringsfejring jeg kunne tænke mig :D

Da jeg kom hjem til min Djævleø igen lørdag, havde Lækkerkæresten også en afleveringsgave til mig. Det var den parfume som jeg har drømt om så længe, men som koster ca det samme som 5 af de lækre bluser jeg købte i fredags aka en mindre bondegård. Derefter blev aftenen brugt i min elskedes arme. Mmm, der er nu ikke noget sted i hele verden som dér :o)

I går var vi i Zoo med min søde niece Fritten. Hun er sq sjov. Hun er begyndt at tale lidt og alt tyder på at hun bliver en rigtig lille strigle, med meninger man ikke skal modsætte sig. Vi stod på et tidspunkt og kiggede på den lille panda, da hun sagde: Vov. Jeg forsøgte at sparke liv i mine pædagogiske evner, og forklarede at det ikke var en hund med en panda. Men ungen kiggede bare på mig og sagde med hånlig mine: Nej! Vov! Og så nytter det vel ikke rigtig at diskuterer den sag mere.