Den nye rute

Når man, som jeg, er flyttet og har fået nyt job, cykler man en helt anden rute end den man plejer. Og detr er der nogle potentielle farer og tricky situationer.
Den ene er at man skal finde ud af hvilke lyskryds, hvor man kan ignorerer at der er rødt. Og få nu ikke et føl, alle de andre gør det også! Det lød ikke bedre, vel? Okay - lad mig sige det på denne måde: Alle de andre drøner over for rødt, når der ikke er nogen krydsende vejbane og ingen fodgængere. Hvis jeg huggede bremserne, fordi der blev rødt, ville jeg jo forårsage et større harmonikasammenstød. Så jeg fiser gladeligt derud af, sammen med alle de andre, som en flok farveblinde cykelmyg, der mener at de er i stand til at vurdere om Fru Olsen kan nå at komme over fodgængerovergangen eller ej.
Den næste farer, og faktisk den største af dem, er gratisavisbudene. De er jo sindssyge, de bude! En ting er, at de rask væk stikker en åndssvag avis i hånden på mig, hver evig eneste gang jeg rækker hånden ud for at dreje (se, lidt lovlydig er jeg), noget andet er at de jo træder ud på cykelstien for at give aviser til bilisterne. Det var i morges ved at skabe et gevaldig kaos, og jeg undveg kun lige akkurat. Hader er et stærkt ord, men her til morgen hader jeg altså de der avisbude en lille smule!