Piiiiv!

Jeg kan slet ikke ha' når mine dyr er syge. Jeg får ondt helt ned i maven og prøver med tårer i øjnene at læse deres tanker så jeg kan finde ud af hvad der er galt.

Kattene, (herskerne!) Master & Johnson kan man nogenlunde forstå. Dem interagerer jeg nok med til dagligt til at jeg lynhurtigt kan se om noget er galt.

Men den er straks være når vi snakker om Pacman. For jer der ikke lige kan huske det er Pacman min frø. Frø!?! Ja, jeg har en frø. Vil I se ham? Ja, det vil I gerne, for det er vist længe siden jeg har smidt et billede af ham:




Jeg kan se han ikke har det godt (på billedet har han det fint). Hans øjne er matte og han ser helt sløv ud. Men jeg aner ikke hvad der er galt! Og eftersom det ikke er jordens mest almindelige kæledyr, så er der altså heller ingen andre der ved hvad der er galt. Har snakket med tre dyrlæger, der har erfaring med krybdyr, men ingen ved hvad der er galt. Piiiv... Jeg hader det. Bare min lille Pacie bliver rask... snøft...