Jeg elsker mænd!

Ja, jeg gør! Altså ikke sådan hæmningsløst alle mænd. Jeg elsker MIN mand hæmningsløst :o) Ingen når ham til sokkeholderne i min verden. Men det var faktisk ikke ham jeg ville skrive om nu.


Jeg elsker mænd på min arbejdsplads. Eftersom der kun er en lige nu, elsker jeg bare ham.

Som nogle måske har fanget er jeg psykolog. Det er et kvindefag af rang, hvilket betyder at størstedelen af mine kollegaer er kvinder. Der er som sagt kun en mand. Han er til gengæld fantastisk. Han nærmer sig pensionsalderen med hastige skridt og er typen der ikke siger særlig meget.

I dag havde vi et møde hvor vi diskuterede en fremtidig opgave. Vi snakkede frem og tilbage og havde været vidt omkring den sidste time. Han havde slet ikke sagt noget, men bare siddet og lyttet. På et tidspunkt var der så en der spurgte hvad han mente om sagen. Og først der åbner han munden, siger tre sætningen og lukker munden igen. Så blev der helt stille. For hvad han sagde med tre sætninger, var det som hele hønsegården havde kaglet om i en time og ikke var kommet frem til. Hans forslag blev enstemmingt vedtaget og mødet blev hævet.


Hvor er det dog skønt med mænd på arbejdspladsen, så er der er nogen der kan skære igennem alt tøserumineringen.