Om mod og kys

I fredags tilbragte jeg, som før nævnt, et par timer på en café i selskab med Blomsterpigen og en gevaldig masse øl. I sådanne situationer sker det jo, at de hersens mandspersoner spotter et par yndige piger, tager mod til sig for at komme over og fyre et par velvalgte komplimenter af. Således også i fredags.

Tidligere når noget sådan er hændt, kan jeg bryste mig af, at de pågælende mænd, gerne har været nogle nydelige undersvende.

I fredags gik det anderledes...



Af en hel café, proppet med mennesker der drak fredagsøl, var det den lille, skaldede, overvægtige, latinomand der kom over. Vi måtte meget pænt afvise ham. Adskillige gange! Til sidst ved at begynde at kysse med hinanden. Altid en sikker vinder, når man vil af med mænd: Spil lesbisk-kortet!*

Vi var dog alligevel lidt imponeret over hans mod. Han var seriøst ikke meget højere end 1.60 m. Både Blomsterpigen og jeg er tæt på 1.80. Han var ca 20 år ældre end os. Han var, i al beskedenhed, meget lidt køn... Vi er faktisk begge lidt lækre i det.
Han var, rent ud sagt, ikke rigtig i vores league (ja-ja, kom bare med alle de kommentarer om at jeg er arrogant osv - det vil ikke være første, og sikkert ikke sidste gang, jeg får dem. Jeg akn godt tage det). Alligevel forsøgte han ikke mindre end 4 gange at inviterer os begge to ud samme aften. Og får det fik han så kysset at se på... Det er vel også en fortjeneste i sig selv...



*Til jer mænd der har oplevet at den pige I bager på, pludselig vender sig om og kysser med veninden: Take a hint!!! Gu' er hun da ej lesbisk. Du er bare ikke lækker / interessant / sexede / høj / rig / charmerende / indsæt selv flere superlativer nok.