Dagens grin

Læs lige denne her artikel.

Det er jo fint, og må være mægtig sjovt for farfar og barnebarn. Men tjek så lige hvad Rigsarkivaren giver den 9-årige knægt i findeløn.

Hvor sejt er det ikke lige!!!! Bare det var mig der faldt over en skat fra middelalderen og fik sådan en findeløn...

Jeg elsker mænd!

Ja, jeg gør! Altså ikke sådan hæmningsløst alle mænd. Jeg elsker MIN mand hæmningsløst :o) Ingen når ham til sokkeholderne i min verden. Men det var faktisk ikke ham jeg ville skrive om nu.


Jeg elsker mænd på min arbejdsplads. Eftersom der kun er en lige nu, elsker jeg bare ham.

Som nogle måske har fanget er jeg psykolog. Det er et kvindefag af rang, hvilket betyder at størstedelen af mine kollegaer er kvinder. Der er som sagt kun en mand. Han er til gengæld fantastisk. Han nærmer sig pensionsalderen med hastige skridt og er typen der ikke siger særlig meget.

I dag havde vi et møde hvor vi diskuterede en fremtidig opgave. Vi snakkede frem og tilbage og havde været vidt omkring den sidste time. Han havde slet ikke sagt noget, men bare siddet og lyttet. På et tidspunkt var der så en der spurgte hvad han mente om sagen. Og først der åbner han munden, siger tre sætningen og lukker munden igen. Så blev der helt stille. For hvad han sagde med tre sætninger, var det som hele hønsegården havde kaglet om i en time og ikke var kommet frem til. Hans forslag blev enstemmingt vedtaget og mødet blev hævet.


Hvor er det dog skønt med mænd på arbejdspladsen, så er der er nogen der kan skære igennem alt tøserumineringen.

Update

Nå, jeg var jo til samtale på et par ph.d. stillinger i dag. Det gik sådan ok...


Lyder ikke skide begejstret vel?


Altså, jeg synes de var søde. Og projekterne lød spændende. Og samtalerne gik faktisk også fint. Men jeg var bare ikke super ekstatisk af glæde da jeg kom ud. Måske fordi jeg nok må erkende at jeg allerhelst vil have en ph.d. der hvor jeg er nu.

Da jeg kom tilbage på jobbet, gik jeg direkte ind til min chef og sagde at hun skulle tilbyde mig en stilling som forskningsassistent, så kunne vi altid søge den ph.d. (som ministeriet ikke vil give penge til i år) på et andet tidspunkt. Så nu undersøger hun muligheden for det. Og jeg krydser fingre.

For en times tid siden ringede de så og sagde at jeg ikke havde fået stillingerne. Den ene var gået til en læge og en anden til en psykolog med mange års ancinitet.

Jeg blev faktisk ikke den mindste smule ked af at jeg ikke fik dem. I ca 10 min havde jeg lidt såret stolthed, og så gik det også over. Det føltes bare ikke rigtigt.


Havde de tilbudt mig en af stillingerne havde jeg jo nok sagt ja. Mest fordi man ikke siger nej til en ph.d. når man er vild med at forske. Men jeg har det ret godt med at jeg ikke fik dem :o)

Kryds lige fingre for mig i dag

Sådan ca kl 12.30

Totalt yndlingssangen

Fabelagtig side!!!

Har fundet en fatastisk side!!! Tjek denne her:

http://www.opulentitems.com/

Der er godt nok mange ting jeg godt kunne se herhjemme. Ved ikke lige hvor ubåden skal stå henne, men hvem kan egentlig leve uden sådan en? For slet ikke at snakke om en portable shredder... fx når man får telefonnummer fra en som man ved man aldrig vil ringe til. Frem med sin portable shredder, og så er den ged barberet!

Havde jeg haft en hund og et rækværk skulle mit første køb være denne:

http://www.opulentitems.com/Dog-Peek_p_67-807.html

Vi bringer en servicemeddelelse

Procrastination is a type of behavior which is characterized by deferment of actions or tasks to a later time. Psychologists often cite procrastination as a mechanism for coping with the anxiety associated with starting or completing any task or decision.



På godt dansk: Overspringshandling





Er du så tilfreds, Blymand?

Glam & Glitter

Lige nu er der på DR2 Temalørdag om Glam, Glitter og Guitar. Jeg ÆLSKER glam :o) Jeg får lyst til at spæne ud til spejlet og sætte mit hår på den måde, krybe i et par stramme glitterbukser og gro mig en seriøs måtte på brystet.

Derfor skal aftenen bruges foran tv'et (evt. dansende). Jeg har glædet mig. Elsker det, elsker det, elsker det!

Nej, jamen HURRA!!!!!! Frem på skærmen er lige tonet Ola Salo, forsanger i The Ark. Jeg er SÅ forelsket i Ola!! Han er helt fantastisk og leverede en af de største koncertoplevelser jeg nogensinde har haft (kun overgået af Prince) i sommers på Roskilde.

Vi skal da lige have et par billeder af denne fantastiske mand:




Jamen, er han da ikke fantastisk!!! Jo, han er :o) Savle, savle, savle...

Blogfest

Så! Fingeren ud af den unævnelige og læs med!

D 10. maj er der blogfest. Det bliver vist noget med sushi og cocktails. Det bliver i hvert fald festligt!

Smid en mail til: modeneger@gmail.com og få nærmere informationer :o)

Samtale

Som den trofaste læser måske kan huske, så ville jeg i denne uge vide lidt mere om den der ph.d.

Lad os sige at jeg er et lille skridt tættere på målet. Jeg er i hvert fald blevet inviteret til samtale om to forskellige ph.d.-projekter. Jeg ved ikke så meget om dem endnu, så er rigtig spændt på at høre om det var noget jeg kunne tænke mig, og noget de kunne bruge mig til.

Fantastisk dag

Startede ud med at ryste et par fantastiske resultater ud af ærmet. Analysere, analysere, vupti! Damn, I'm good!!! Det resulterede i en invitation til at være hovedtaler på en konference. Åh, så skidt da... Og det her var såmænd inden frokost.

Eftermiddagen blev brugt i solen med en is og Sambagirl. Da skyggen indhentede os, rykkede vi ind på en cafe, med et glas kølig hvidvin.

Vel hjemkommet, kastede jeg mig ud i noget hurtig pasta med pesto. Sidder nu mæt og tilfreds med dagen.


Og tænk at den startede med pms i
vågner-vrælende-fordi-Lækkerkæresten-stadig-sover-og-derfor-
ikke-fortæller-mig-at-jeg-er-hans-livs-kærlighed-format.

Øv...

Jeg savner min Swiftnick....

Brunch i solen

Gårsdagens fregner skal holdes ved lige (for hvem vil da ikke gerne ligne en kernesund bondepige med blonde fletninger og fregner på næsen?). Derfor kaprede jeg Girliegirl og Produceren og slæbte dem med på cafe. Brunchen blev nydt i solen og da vi var mætte, glade og hjemme igen, måtte jeg erkende at jeg ikke var helt færdig med den der sol.
Frem kom drømmesengen, af kom tøjet og så lå jeg i to timer på altanen og nød solen. Det var kun koldt når solen forsvandt bag en sky.

Nu sidder jeg igen indenørs, og må hellere komme i gang med dagens dont. I dag består den af en finpudsning af ph.d. ansøgningen. Jeg hader ikke at vide om man er købt eller solgt, men forhåbentlig foreligger det svar inden for de næste to uger. Jeg er nok ikke det mest tålmodige menneske og jeg hader når beslutninger er ude af mine hænder.

Jeg har dog i dag set et job, som jeg bestemt vil gøre meget for at få, skulle denne ph.d. glippe. Meeen... satser nu stadig på ph.d.'en. Det andet job har også bare muligheder som kunne være fede... Mon det er for meget at satse på begge to?

Føler mig snydt...

Øv hvor jeg hader det!


Man bliver lige så overrasket, glad og lidt mystificeret, når der ligger en mail fra Celine Dion. Og så er det bare fordi hun vil sælge mig viagra.


Troede faktisk hun tjente meget godt på sin musik. Men man kan vel altid bruge flere penge...

Fregner på næsen og kontanter på lommen

Kom hjem fra sommerhuset for nogle timer siden. Vi tog derop torsdag efter arbejde, brugte lige et par timer på at finde ud af:

1. Vandet virkede ikke
2. Det er ret svært at få fat i en vvs-mand sent om aftenen i sommerhus område
3. Når det endelig lader sig gøre, er han temmelig dyr
4. Det er muligt at reparerer et sprunget vandrør på kort tid

Vandet kom tilbage og vi fik endelig lidt søvn. Fredag blev der arbejdet og hygget. Jeg fik masser af sol på snuden og er nu en stor fregne. Middag hos svigermekanikken. Og jeg har lidt mærkelige svigerforældre... 'nough said!

Og i dag gjorde jeg så noget som jeg aldrig havde troet at jeg ville gøre. Det var lidt angstprovokerende. Det var også ret sjovt. Lækkerkæresten både imponerede og skræmte mig lidt. Jeg gik derfra adskillige tusinde kr rigere.

Om mod og kys

I fredags tilbragte jeg, som før nævnt, et par timer på en café i selskab med Blomsterpigen og en gevaldig masse øl. I sådanne situationer sker det jo, at de hersens mandspersoner spotter et par yndige piger, tager mod til sig for at komme over og fyre et par velvalgte komplimenter af. Således også i fredags.

Tidligere når noget sådan er hændt, kan jeg bryste mig af, at de pågælende mænd, gerne har været nogle nydelige undersvende.

I fredags gik det anderledes...



Af en hel café, proppet med mennesker der drak fredagsøl, var det den lille, skaldede, overvægtige, latinomand der kom over. Vi måtte meget pænt afvise ham. Adskillige gange! Til sidst ved at begynde at kysse med hinanden. Altid en sikker vinder, når man vil af med mænd: Spil lesbisk-kortet!*

Vi var dog alligevel lidt imponeret over hans mod. Han var seriøst ikke meget højere end 1.60 m. Både Blomsterpigen og jeg er tæt på 1.80. Han var ca 20 år ældre end os. Han var, i al beskedenhed, meget lidt køn... Vi er faktisk begge lidt lækre i det.
Han var, rent ud sagt, ikke rigtig i vores league (ja-ja, kom bare med alle de kommentarer om at jeg er arrogant osv - det vil ikke være første, og sikkert ikke sidste gang, jeg får dem. Jeg akn godt tage det). Alligevel forsøgte han ikke mindre end 4 gange at inviterer os begge to ud samme aften. Og får det fik han så kysset at se på... Det er vel også en fortjeneste i sig selv...



*Til jer mænd der har oplevet at den pige I bager på, pludselig vender sig om og kysser med veninden: Take a hint!!! Gu' er hun da ej lesbisk. Du er bare ikke lækker / interessant / sexede / høj / rig / charmerende / indsæt selv flere superlativer nok.

Klump i halsen, tårer i øjnene og alt for mange øl!

Det er sådan ca sådan man kan beskrive min dag i fredags.

Jeg arbejder jo bl.a. som forsker. Lige nu sidder jeg med en kvalitativ analyse af en bestemt klientgruppe. Og det er børn og unge vi snakker om. Så er jeg vist stadig lidt anonym :o) Nå, i den forbindelse sidder jeg bl.a. og læser en masse journaler igennem. Og fredag var rædselsfuld i den retning. Samtlige af de journaler jeg læste, var om børn der var så massivt omsorgssvigtet at man slet ikke har fantasi til at forestille sig at noget sådan kan foregå. At mennesker kan være så grusomme overfor deres egne børn, det er mig ubegribeligt...

KL 14 kunne jeg simpelthen ikke klarer mere. Sad med stor klump i halsen og tænkte at jeg var nødt til at afslutte arbejdsugen på en anden måde. Derfor tog jeg Blomsterpigen med på café. PLanen var en enkelt øl og lidt evaluering af dagens sager. Vi endte med maaaange øl, meget lidt evaluering, men til gengæld så meget grin at jeg havde tårer i øjnene og måske kom til at tisse en lille smule i bukserne (har i øvrigt taget billeder på min mobil som jeg slet ikke kan se hvad forestiller).

KL 18.30 ringede Lækkerkæresten og spurgte hvor jeg dog var. Vi skulle være til stor middag hos nogle af hans venner kl 19. Jeg måtte altså ud på en rimelig farlig cykeltur ned af Gammelkonge vej, og kom mirakuløst nok helskindet til Vanløse. Hvor de havde disket op med en masse øl!

Lad os bare sige at jeg simpelthen ikke var i stand til at cykle hjem da vi brød op kl 2.30. gudskelov for taxaer!!!

Det må være noget i vandet...

I går var vi ude og se en ny arving til vennepars formue. Lækkerkæresten havde hørt forkert i telefonen og vi kom derfor med et kort hvorpå der stod et helt forkert navn (Lækkerkæresten synes også at det var lidt sjovt at opkalde sin førstfødte efter et spillested i Kbh). Elegant!
Nå, ungen var sød, både jeg og Lækkerkæresten holdt (og hun græd slet ikke!!!), og undertegnede kunne konstaterer at det klæder ham gevaldigt med sådan en lille en. Selv om holdt hende ligesom en kat...

I dag skal min brors kone så have lavet kejsersnit. Så i aften skal jeg igen på hospitalet og se en miniøgle. Jeg forudser at hendes storesøster bliver jaloux, min mor går i overload over endnu et barnebarn og at forældrene faktisk hellere vil ha' lidt fred. Men ud skal vi! Og endnu et stykke Lamaze legetøj er blevet pakket behørigt ind, for tomhændet kommer man jo ikke.

I forgårs fortalte nogle andre venner så, at de ventede deres andet barn.

Enten er der noget i vandet, eller også er det en styg sammensværgelse. Sådan at bombarderer os med baby og gravide maver! Man bliver jo helt fristet...

I've been tagged

Det er egentlig længe siden at jeg har svaret på de her taggerier, men når nu det kommer fra dagens gladeste mand, kan man jo ikke lade være :o)

Havde i klaver derhjemme?
Jep. Et antikt fint et... Som min mor malede turkis. Fordi hun ligesom bare er typen der maler ting turkis... Eller nowet.

Spiller du selv?
Næ. Min mor prøvede at overbevise mig om at jeg skulle lære det, og at jeg ville fortryde det hvis jeg ikke gjorde det. Det troede jeg i hvert fald ikke jeg ville.

I dag, gad jeg godt kunne spille...

Synger du under bruseren?
Hmm... det tror jeg faktisk ikke jeg gør. Jeg synger ca alle andre steder, men når der vaskes, så vaskes der koncentreret!

Har du nogensinde drømt om at være musiker?
Jeg har drømt om at synge godt nok til at stå på en scene. Altså ved forsangermikrofonen. Jeg har stået som backing nogle gange, også foran et par tusinde mennesker, men jeg kan jo bedst lide at fokus er på mig :o)

Hvad betyder musik for dig?
Musik betyder stemning og følelser og kærlighed og hjertebanken og klump i halsen og tårer i øjnene og glæde og fjollerier og dans og latter. Når det er dårligt betyder det ondt i hovedet og irritation.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?
Eternal flame med The Bangles (den dansede vi vores første slowdance til) og I'm leaving ooooon a jetplane! (han var leaving on a jetplane, og så sang vi den).

Hvilken sang er din yndlingssang?
Uh, der er godt nok mange! Jeg er jo inkarneret Prince-fan, så Purple Rain, Little red corvette og Sign "o" the times ligger højt på listen. Det samme gør adskillige sange af Cher, The Ark, ABBA,

Hvor lang er din musiksamling?
Sådan rimelig lang. 60 GB på harddisken og 4 skuffer og en kuffert her i stuen.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?
Oh, der er nok nogle stykker. Disnyesange? En ordentlig røvfuld Melodi Grand Prix? Tom Jones?

Hvilken sang synger du på karaokebaren?
Synger generelt ikke på karaokebarer. Men den enegang jeg har gjort det var det Gloria Gaynor "I'll survive"

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Vi laver selv vores musik :o)

Ellers er jeg ret vild med Glenn Miller

Hvad er bedst at høre på en søndag?
Tror ikke der er noget der er bedre at høre søndag end alle andre dage.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?
80'er disco.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Noget med shubidua, tror jeg... Eller måske "Afrika"

Hvilken sang gør dig ked af det?
"What a wonderful world" Den burde vel ikke gøre en ked af det, men den blev spillet til mine tre meget gode venners begravelser. De døde alle tre inden for 7 mdr.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?
"What a wonderful world" For den er jo også helt fantistisk smuk. Og så måske "My way".

Hvem var din bedste koncert med?
Prince. Men The Ark i sommers kom derop af.

Tager du på festivaler?
Jeg er scenevagt på Roskilde, så ja, det gør jeg. Men kun fordi jeg får backstagepas, bor et andet sted end pøblen og kan opretholde min divafacon. Sidste år præsterede jeg (sikkert som den eneste på hele festivalen) at være ren og altid iført netstrømper og blomstrede gummistøvler.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?
Nu dater jeg jo min egen musiker, og ham er jeg rigtig godt tilfreds med. Så ellers tak, ingen andre end ham :o)

Og så skal man jo tagge andre... Tænke-tænke... hvis jeg nu tagger to gamle kendinge: Frk. Maj & Anne og en newcommer: Blyanten. Sæt i værk de damer og den herre!!!

Kors!

Har siddet og surfet lidt rundt. Har fundet en side fra en amerikaner som vist har lidt styr på hornfrøer (som Pacman er). Og han/hun beskriver en tilstand som lyder ret meget som Pacmans. Han skifter ham! På den der hjemmeside står der at man ikke skal blive forskrækket når de pludselig begynder at æde deres egen hud...


Kæft, hvor det et mærkelig kæledyr jeg har!!!!

Piiiiv!

Jeg kan slet ikke ha' når mine dyr er syge. Jeg får ondt helt ned i maven og prøver med tårer i øjnene at læse deres tanker så jeg kan finde ud af hvad der er galt.

Kattene, (herskerne!) Master & Johnson kan man nogenlunde forstå. Dem interagerer jeg nok med til dagligt til at jeg lynhurtigt kan se om noget er galt.

Men den er straks være når vi snakker om Pacman. For jer der ikke lige kan huske det er Pacman min frø. Frø!?! Ja, jeg har en frø. Vil I se ham? Ja, det vil I gerne, for det er vist længe siden jeg har smidt et billede af ham:




Jeg kan se han ikke har det godt (på billedet har han det fint). Hans øjne er matte og han ser helt sløv ud. Men jeg aner ikke hvad der er galt! Og eftersom det ikke er jordens mest almindelige kæledyr, så er der altså heller ingen andre der ved hvad der er galt. Har snakket med tre dyrlæger, der har erfaring med krybdyr, men ingen ved hvad der er galt. Piiiv... Jeg hader det. Bare min lille Pacie bliver rask... snøft...

Rend mig i r....!

Mine superhelte kræfter er ikke hvad de har været...

Jeg nåede så langt som ned til cyklen. Så måtte jeg erkende at sorte pletter for øjnene og smerter i benene, så jeg næsten ikke kunne stå op, ikke var det mest befordrende når man skal cykle og arbejde.

Ergo ligger jeg nu igen på sofaen med en dyne over mig. Theen er ved at brygge og de små håndværkere render rundt og laver et eller andet jeg ikke kan overskue.

Hold kæft hvor er jeg træt af at være syg! Måske man skulle snakke med en læge ved lejlighed...

Da daaaaaa!

Jeg har i bedste superheltestil overvundet influenza og agter snart at cykle ind på forskerjobbet. Derfra videre til terapijobbet til en enkelt klient eller to, og så ud og være lidt kulturel. Skal i Cinemateket og se A jihad for love. Den glæder jeg mig til!

Kan godt se jeg slet ikke har tid til at være syg, ikk? Og den der smerte og træthed der stadig sidder i kroppen, kan snildt klares med en flu-pille fra USA (den er på størrelse med en lille stat og er temmelig effektiv... Skulle jeg lave en Helmuth Nyborg i min forskning bliver det sikkert under påvirkning af sådan en).

C'mon!

Vi har jo denne her gamle bil, som lige er blevet synet. Det er egentlig en ganske fin bil, som ikke brokker sig, som mange andre gamle biler. Men vi har længe gået og sukket og drømt om en ny bil.

Vi har så kigget lidt på leasingmuligheder, og da min søster arbejder for et leasingfirma, har vi fået nogle gode tilbud.
I torsdags satte vi så gode gamle skodi til salg, til en lidt høj pris. Men prisen ville ca være det samme som udbetalingen til den leasingbil vi vil ha', så det ville passe perfekt hvis vi fik den solgt til det. Fredag ringede der en dame som var interesseret. For en time siden kom hun og prøvede den, og nu er vores bil solgt... Hovsa... Det gik lige lidt hurtigere end vi havde regnet med, så nu står vi uden bil på torsdag.

Min søster er sat på sagen og hvis alt går vel, får vi snart denne her:


Bare i hvid...

Der er den nye Opel Corsa 5-dørs. Vi har ikke prøvekørt den eller noget endnu, så måske ombestemmer vi os når vi prøver den...

Så så man lige mig

Stå nede foran centret da de åbnede i morges. Jeg vågnede tidligt (nok fordi jeg har sovet så meget de sidste dage), og besluttede at nu gad ejg simpelthen ikke mere. Så jeg stod op, pakkede taske og stod klar de de åbnede døren. Har aldrig været dernede så tidligt, men det var godt nok dejligt. Den første halve time var der ikke andre end mig, så begyndte der at komme enkelte andre.
Nu er jeg hjemme igen. Lugter lidt af klor (tog lige et par baner i bassinet) og er meget, meget træt. Må nok erkende at min sædavnlige energi ikke er helt tilbage. Men skønt var det nu...

Skønt er det også at Lækkerkæresten kommer hjem i eftermiddag. Jeg saaavner ham!

Irriterende niveau

Det der sygdomsnoget er ligesom stoppet på et ret irriterende niveau. Ingen tvivl om at jeg stadig har feber! Jeg skiftevis fryser og sveder, har hovedpine og er lidt svimmel. MEN! Jeg er dog blevet frisk nok til at kunne både tænke, læse og se tv. Og dét er et problem! For jeg har ingen ulæste bøger og der er ingenting af interesse i tv. Jeg keeeeeeder mig!

Har dog fundet noget som har vækket lidt interesse. Jeg zappede forbi DR2 og der fløj det rundt med bevingede pikke. Deres Temalørdag handler åbenbart om pikke... Og det er da et tema man kan forstå. Tror jeg bliver her lidt...

Mens jeg har skrevet dette indlæg, kan jeg konstaterer at der også sidder en flok kvinder og udtaler sig om mænds penis... Hvor forskrækket kan man lige blive!

Kan også konstaterer at min semiforelskelse i Søren Pilmark stadig er i live... Lækkerkæresten har ikke været hjemme i to dage og jeg ligger syg. Men jeg er jo ikke død, vel! Danmarks mest charmerende mand (næsteefter Lækkerkæresten, naturligvis!) som oven i købet sidder der og snakker om sin pik. At det er nok til at gøre min lørdag aften lidt bedre, er faktisk lidt sørgeligt.

Skodaften!

Sikke en forbandet skodfredagaften!

Hvad ligner det at ligge her og være syg, når alt det sjove og hyggelige og festlige foregår alle andre steder end her?

Lækkerkæresten er på arbejdsweekend i Jylland et sted. Han er allerede fuld og har lige ringet og fortalt at han er blevet indkvarteret på et 3-personers værelse, sammen med sine to studentermedhjælpere... en fyr og en pige... Helt ærlig! Smid da tøsen ind på hendes eget værelse! Hun skal da ikke ligge på samme værelse som min Lækkerkæreste! Og da slet ikke når jeg ligger herhjemme og er ynkelig og skvattet!!! Ved da ikke hvad de forestiller sig! "Lad os lave vores eget lille firma-Paradise Hotel!" Tsss! Plat! Kan du SÅ få din lille lækre røv herhjem! Eller bliv hvor du er, men smid tøsen ud!

Og hvorfor har ingen af mine venner foreslået at flytte en fest herhjem? Med en masse dejlige mennesker som synes at jeg ser fantastisk ud, selv om jeg har feber, maler-t-shirt og strikket strømper på. Ja! Og de måtte gerne lave mig en lækker cocktail eller to på min smarte blender, så jeg kunne blive rigtig dejlig snalret. Så kunne jeg sidde her i min vulgaritet af en rød lædersofa og holde hof :o) Ja, dét er en god ide :o) Hvorfor gør mine venner ikke det!?!

Og hvorfor er der ikke en god film i tv? Sådan en feelgood-film, så jeg kunne sidde og blive lidt mushy om hjertet, og synes at livet er dejligt og sådan... Så ville jeg helt sikkert også skrive indlæg som var mindre bitre og navlepillende...

Så ligger man her...

Jeg har siden i går formiddags været... skal vi kalde det helbredsmæssigt udfordret.

Jeg er supergod til at være småsyg (I ved - syg nok til ikke at være på arbejde, men ikke for syg til at drikke cola, småsove og se serier hele dagen) i en dags tid. Men jeg er absolut ikke særlig god til at være møg syg i adskillige dage.
Jeg er nu gnaven, har det rigtig skidt og har ondt i min hånd. Ja, i min hånd. Jeg har vaskeægte influenza med feber og det hele. Jeg vurderede dog tidligere i dag, at et bad ville gøre mig godt. Mens jeg stod derude, besluttede feberen åbenbart at tage hævn over at blive ignoreret på den respektløse måde. Så jeg blev pludselig meget svimmel og var ved at falde om. Jeg slyngede hånden ud for at tage fat i bordet, men forregnede afstanden og knaldede tommelfingermusklen (den der tykke en...) lige ned i stenbordets kant.

Så oven i feber, ynk og hovedpine er min ene hånd altså også sådan lidt lammet og blå.
Jeg skulle i morgen til Århus og besøge min yndlingsbøsse og dennes kæreste. Den skulle stå på fest og fandango hele weekenden og i stedet ligger jeg her. Pisselort! Og som sædvanlig, når jeg er syg, er Lækkerkæresten ikke hjemme.

Hvis nogen synes at jeg lyder en kende bitter og fuld af selvmedlidenhed... så har de så ganske ret.

Om blogbot

Kender I Blogbot? Det er mit sædvanlige redskab når jeg skal læse blogs. Først tjekker jeg de blogs jeg altid læser og som jeg har som bookmarks (de samme som kan ses her på siden), og så smutter jeg forbi blogbot og ser om der er noget af interesse der.

Det har altid fungeret fint for mig. Nu er siden dog begyndt at miste lidt af det smarte for mig. Primært fordi de blogs der benytter steder, er blogs som jeg oftest overhovedet ike finder interessante. Der er fx uforholdsvis mange indlæg om fjerkræ...

Fjerkræ!
Seriøse indlæg om hvorledes et æg klækker og det der. Tror jeg. Jeg har faktisk aldrig læst dem. Og man skal ikke kaste med æg, når man selv er en gås. Fedt at fjerkræsentusiaster kan finde fælles grund der.

Et andet slags indlæg jeg til tider finder enormt mange af, er sider på spansk. Jeg taler ikke spansk. Blobgot er et dansk site. Hvorfor ligger der spanske indlæg? Jeg kan godt forstå at nogle af dem hedder noget med København og kan sådan nogenlunde rationerer mig frem til, at det sikkert er en spansktalende m/k der har et eller andet tilhørsforhold til Kbh.
Nå, men de indlæg springer jeg også over...

Så er der alle dem om håndarbejde. Jeg strikker, hækler, broderer eller væver ikke, og finder det ikke interessant at læse om. Videre.

Ind imellem alle disse indlæg om hæklede fjerkræ der taler spansk er der så pornoblogs. Og det er da trods alt noget jeg kan forstå fascinationen af. Så dem læser jeg! Aj... det passer ikke... tit er der ikke noget at læse, men kun film...

Men er det virkelig kun for at surfe hen over et par pornoblogs jeg benytter blogbot? Er der et alternativ som jeg ikke kender til, men som er bedre?

Og nu smider jeg lige det her indlæg på Blogbot!

Om at være kendt

Altså ikke om at være kendis-kendt, men om at være kendt af dem man omgiver sig med. Jeg går fx og bilder mig selv ind at folk omkring mig kender mig. Især bilder jeg mig ind at Lækkerkæresten, min familie og mine venner kender mig.

Derfor kom det gevaldigt bag på mig, da en veninde gennem ti år, som samme dag begyndte at arbejde samme sted som mig (rent faktisk som min assistent - oh, nepotismen længe leve!), i sidste uge ytrede; "MBE, jeg tror faktisk ikke du kan blive vred. Jeg har aldrig set dig sur eller vred. I mit hovede så er du sådan en blid, sød person."

Jeg var faktisk ret tæt på at dø lige der, for jeg drak kaffe imens hun sagde det, hvilket udløste et 20 min hosteanflad med tårerne sprøjtende ud af øjnene.

Da jeg havde fået luft igen, var jeg nødt til at høre hvad pokker hun mente. Af temmelig mange mennesker er jeg nemlig kendt for at være lidt af en rappenskralde, med et temperament som slår enhver rødtop med mange længder. Ondsindende tunge ville måske ligefrem gå så langt som til at kalde mig hysterisk i perioder.
Men sådan så hun mig altså slet ikke...




To dage efter sagde hun; "Jeg vil gerne trække det der tilbage.... nu synes jeg ikke længere at du er blid og sød, og du kan blive gal! Og jeg synes faktisk at du er vildt skræmmende."

Vil gerne lige sige at jeg faktisk overhovedet ikke havde været gal, og faktisk synes at jeg havde været ret sød de to dage. Forstår ingenting. Mon det er hende der er helt galt tunet, eller mig som gennem de sidste 30 år har misforstået betydningen af gal og blid?
Og det der med at være skræmmende.... Er det nu en dårlig ting? Man må da godt være lidt skræmmende overfor sin assistent, ikk? Jeg tog det positivt, da hun forklarede at hun mente at jeg var skræmmende, fordi jeg vidste så meget og var så klog (har hende mistænkt for at prøve at redde de andre udtalelser i land igen, men vælger at lade som om jeg tror det var det hun mente).