Om at udvide sin horisont

Jeg har de sidste par dage prøvet noget nyt. Argh, måske ikke helt nyt, men noget som jeg ellers ikke har gjort det meget i, her på det sidste.

Jeg snakker naturligvis om onlineshopping (da det er noget af det eneste jeg får tiden til at gå med. Det og så at spise...). Der er blevet købt en del ind til ham den lille bullerbasse her på det sidste. Alt lige fra tøj til slyngevugge til pusletaske og jeg skal komme efter dig.

Nu har jeg jo hørt at det skulle være så sundt at udvide sin horisont så i går besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Og så shoppede jeg lidt til mig selv!

Først noget som mange måske vil mene er småting. Petitesser. Ligegyldigheder. Men som for mig er noget nær det dejligste, mest nødvendige ja faktisk fuldstændig uundværlige. Og som jeg var ved at løbe tør for.



Læbepomade fra Burt's bees. Som selvfølgelig ikke kan købes i lille Danmark. Jeg prøvede det første gang under et besøg i Montreal, og har være hooked lige siden. Det er ubetinget den bedste, mest fantastiske læbepomade, og jeg har omvendt mangt et menneske de sidste par år. Jeg plejer at købe en ordentlig røvfuld med hjem, når jeg er i London. Men nu har jeg ikke været i London i alt for mange måneder, og så må man tage andre midler i brug. Længe leve HQhair!!! Jeg fik selvfølgelig bestilt så jeg har en til lommen, en til tasken, en til natbordet, en til bilen og et par stykker i reserve.

Så til nsæte køb:
Jeg købt en ny tlf i januar. En mægtig fancy HTC Diamond Touch. Og kors hvor er det bare den dårligste tlf jeg nogensinde har haft!!! Skærmen er allerede så ridset at den registrerer forkert når man trykker på den. Det er helt af helvede til at gå online med den. Den er irriterende at skrive sms'er fra. Og så holder batteriet fra jeg tager den ud af stikket om morgen og til ca kl 21. Det går jo ikke!!!
Så jeg gik ind på 3 for at se om de kunne tilbyde noget bedre. Har altid været glad for Sony Ericsson, så nu har jeg bestilt denne:



Det er en C905 Black med 8 megapixel osv. Den må gerne snart komme, men er selvfølgelig i restordre, så der går lige nogle uger.

Nøj!!

Da jeg var barn syntes jeg denne film var noget af det sjoveste!!


Det er med Marty Feldman, og han er jo noget nær genial!

Jeg tror seriøst ikke jeg har set den siden jeg var 12-13 år, men i aften kommer den! KL 19.25 på TV2 Film. Be there or be square!

Man kan vist lige nå at hente en skål Phish Food :o)

Selvangivelse

Når man er selvstændig erhvervsdrivende, som jeg, skal man udfylde en udvidet selvangivelse. Og det er altså ikke for småbørn, når man er en kende fatdum ud i den slags udfordringer. Og det er jeg! Jeg er også for nærrig til en revisor, når regnskabet ikke er vildere end det er.

Nu har jeg siddet med den hele morgen og er blevet mere og mere frustreret. Til sidst tænkte jeg at det måtte passe og trykkede godkend. Siden december har jeg vidst at jeg ville få en restgæld på omkring 12.000,- kr. Det har reddet mig som en mare, for det er bare penge vi slet ikke har. Men tænkte at jeg måtte overføre dem til næste år, og satse på at det passede bedre ind i økonomien der...
Men da jeg trykkede på den der godkend-knap og så min nye årsopgørelse, skulle jeg pludselig have omkring 8.000,- kr retur. Fatter intet!!! Måtte have fucket noget op.
Efter at have sidde yderligere en time og gloet på regnskabet, fandt jeg pludselig fejlen. Et beløb var blevet registreret under mit cpr nr i stedet for under mit cvr nr. Men det var også blevet registreret under mit cvr nr. Og det går jo ikke.

Så tror den er go' nok! Tror sq jeg skal have penge tilbage i stedet for at betale. Åh manner... Det beløb svarer lige til den sofa og lænestol vi har kigget på. Og måske også til en lille Mulberrypung... Hvornår tør man stole på sine udregninger og begynde at bruge pengene?
Nu?




Eller nu?

Tankespind

Har sovet dårligt i nat, og kunne ikke rigtig vågne. Indtog derfor morgenmaden (havregryn, et fad med vendmelon og jordbær og en stor balje kaffe) under dynen i sofaen. Her ligger jeg så og agter faktisk ikke at flytte mig resten af dagen.

Om lidt kommer Lækkerkæresten hjem. Han har været til noget arbejdsnoget hele weekenden og jeg har savnet ham helt ind i hjertekulen. Og været nervøs. For at der skulle ske ham noget og for at nogen kunne finde på at tage ham fra mig. Det er som om at jeg siden jeg blev gravid er blevet endnu mere bange for at miste ham. Også mere sikker på at jeg ikke gør det. Men tænk nu hvis. Jeg kan slet ikke holde tanken om et liv uden ham ud.

Jeg ligger altså her og savner. Og drikker kold kaffe. Fordi det faktisk stadig smager ok. Og fordi der er meget langt ned i køkkenet, når man nu pludselig bor på 200 m2 i 2 etager. Var ikke forberedt på at det ville være et problem, men oplever ganske tit at jeg laver nødløsninger på ting, fordi jeg ikke gider at gå helt ned i køkkenet.
Væltet en kop kaffe? Ingen klud? Her, snup et par joggingbukser fra vasketøjskurven.
Lyst til et glas vand? Intet glas? Stik hovedet ind under vandhanen på badeværelset og drik løs.

Nogen ville kalde det dovenskab. Jeg kalder det opfindsomhed.


Jeg er jo også ved at læse den der bog. På et tidspunkt tager hun til New York og shopper bl.a. tøj til sin "nye" krop (erkendelse af at ens krop nok aldrig bliver helt den samme). Det vil jeg også! Kunne da godt se det fede i at tage nogle dage til NY til efteråret. Lækkerkæresten og Bullerbassen må da gerne komme med, så længe at der bliver tid til at shoppe til mig.
Savner så meget at have "rigtig" tøj på igen. På at have min krop tilbage. På at have høje hæle og stramme jeans på. På at have fine kjoler, nederdele og støvler på igen. På at læse modeblade og blive inspireret i stedet for at tænke "Fat chace!" og smide bladet af helvede til. Forestiller mig at jeg bliver en af de der mødre som efter et par uger kan gå tur rundt om søerne i stramme jeans, stilletter og store solbriller med en cafe latte i hånden*. Og hvor man slet ikke kan se at de har født, altså lige bortset fra ungen. Ved dog godt at der er større risiko for, at jeg ender med joggingbukser, fedtet hår, store solbriller (for at skjule de sorte rande) og en grande espresso (for at holde mig vågen). Ak ja...


*Cafe latten sidder naturligvis i den cafe latte-holder jeg har købt son ekstraudstyr til barnevognen.

Nu som trappestige

Jeg har kat. To af slagsen. Og nu er katte vel egentlig ikke kendt for, at være de mest hensynsfulde dyr. Mine er det i hvert fald sjældent.

Bag vores sofa står en reol som Master, herskeren i vores liv, ynder at ligge på.
Lige før kom han spakulerende hen til mig. Jeg sad pænt og ordentlig i sofaen. Uden at tage øjenkontakt hoppede han op på mit lår, derfra op på maven, videre op på brysterne (ja, han kunne stå ovenpå brysterne!), over min skulder og hen på reolen.

Ikke så meget som et tak. Viste faktisk ingen synlige tegn på at han erkendte, at jeg var et levende væsen.

Degraderet til trappestige...

Hjælp!

Jeg kan godt blive meget bange, når hun på s. 25 skriver, at man ikke må spise chokolade når man ammer.

Jeg vil gerne amme.


Men jeg vil fandme også spise chokolade!!!

Kender I det?

Kender I det med, at man kan udskyde gode ting, fordi man ved man bliver trist når de er overstået?

Som barn gemte jeg fx altid chokolademaden til sidst, fordi jeg ville nyde forventningens glæde længst muligt.
For et par år siden gjorde jeg det samme med den sidste Harry Potter-bog. Jeg glædede mig så meget til at læse den, men jeg vidste også, at jeg ikke ville lægge den fra mig, før den var færdig. Og så var det slut. Så var der ikke mere.

Sådan har jeg det lige nu med denne her. Jeg glæder mig til at læse den, men den har nu ligget på sofabordet i et døgns tid.

For lidt siden gik jeg så i gang med den.
Først tudede jeg over det hun skriver i forordet til sin mand. For det er så smukt og det er jo fuldstændig sådan jeg har det med Lækkerkæresten!
Nu har jeg så læst 4 sider i bogen og har 5 gange tænkt: "Fuck! Det er fuldstændig sådan jeg har det!"

Ved ikke om jeg tør læse mere...

Nyt indkøb

Jeg købte også denne her i dag:

Den glæder jeg mig til at læse :o)

Uenighed om stil

Når Lækkerkæresten og jeg har gået og kigget på baby/børnetøj er vi temmelig uenige om hvilken stil vores ufødte søn bør have.

Jeg falder for alle de små seje outfits med hættebluser, dødningehoveder og rock'n'roll looks. Og I kan være helt sikre på, at jeg klipper hanekam på knægten så snart han har hår nok!
Lækkerkæresten er i den helt anden boldgade. Han synes at det er såååå sødt med de der små veste, skjorter og butterflys. Totalt Poindexter! Eller sådan nogle små preppy outfits som ligner noget som de gik med på Harvard i 80'erne. Og han vil sikekrt vandkæmme hans hår i bedste Verner-stil.

Helt ærligt! Jeg tror ikke, at der er større risiko for at vores søn bliver rocker, fordi jeg iklæder ham lidt funky tøj som baby! Og gider da ikke have at hans look skriger NØRD bare fordi at hans far har klædt ham på. Så jeg har besluttet, at det der med tøjindkøb og børnepenge, det administrerer jeg!




Jeg har nu alligevel købt et lille sæt med poloshirt og vest i dag. Og da jeg fik Lækkerkærestens reaktioner på det, må jeg jo nok erkende, at jeg godt kunne finde på at købe noget mere en gang. Bare fordi jeg elsker ham manden så forfærdelig højt. Og han blev så forfærdelig glad. Pokker tage den kærlighed!

Freaky stuff!

Det blev for varmt at sidde ude, så jeg rykkede ind i sofaen, smed mig på ryggen, og prøvede at balancere Mr Mac på toppen af maven.

Når de sædvanlige sider er besøgt byder nettet gerne på en hel del freaky stuff. Er næsten nødt til at dele en smule af det med jer.
I dag opererer vi i dyreverden.

Vi starter med denne her:


Sød lille babyflamingo. Men tjek lige de ben!!! Helt ærlig lille ven... dem bliver du sq ikke glad for i længden!


Vi fortsætter:


En finurlig fætter. Men kan næsten høre Don Corleones stemme ikk?

"I'm gonna make him an offer he can't refuse"

Kom ikke på tværs af ham her! Før man ved af det ligger der et hestehovede i ens seng!


Og så ham her:


Den er så ustyrlig grim, at man ikke kan andet end at elske den. Se lige den snude der! Og hvorfor er den helt skaldet?!? Blindbarbering?

Mission fuldført

Mission Blindbarbering fuldført.

Piece of cake.

Ingen kom til skade.

Life is good

Jeg elsker min tagterrasse!!! Specielt lige nu.

Har lige sidet en time derude med et fad vandmelon, en kop kaffe, et glas juice, en god bog og en kælen kat ved mine fødder.
Der hænger et termometer og jeg kan konstatere at der er 24 grader i solen og fuldstændig læ.
Noget af tiden har musikken braget ud og noget af tiden har jeg snakket med veninde/min barselsvikar. Hun trængte til noget seriøs support, og det var helt dejligt at snakke fagsnak. Kan godt savne nørderiet lidt, her midt i alt babysnakken.

Nu er det blevet for varmt at være ud, så jeg snupper lige en times tid indendørs før jeg vælter derud igen.

Miss Blue Eyes - nu med fregner på næsen

Fantastisk morgen

København kan være ret smuk på sådan en solskinsmorgen, hva?

Kaffen i mit elskede Starbuckskrus er af bedste blanding (secret ingredient: en smule hjemmelavet vanillesukker).
Solen brager ind af vinduerne og afslører hvor mange nullermænd der har samlet sig siden sidst Fantastisk Rengøringsdame var her.
Master ligger i en solstribe på terrassen (hvid kat - solskin - varme - mmmmmm!).
Johnny ligger i skyggen under en lavendelplante på terrassen (sort kat - solskin - varme - puuuh!).
Sambagirl har lige varslet forestående fødsel, men vil da lige kigge over forbi mellem veerne... (Hun er sindssyg og jeg lukker hende ikke ind hvis hun kommer! Sender hende direkte hjem igen!).
Posten har lige været her med de sødeste små bodyer fra Ida T, som nogen kom til at købe forleden (meget flippet at komme til at lægge en af dem op på maven... Så tuder man en lille smule :-D).
Bullerbassen i maven træner cirkelspark og er klar til sin sortbæltegraduering når han kommer ud.

Det hele er bare så smukt, at man godt kunne hyggetude lidt over det. Det gør jeg det forresten meget i, nu for tiden. Hyggetude. Lækkerkæresten har næsten vænnet sig til det og sørger for altid at have kleneex inden for rækkevidde.

It's all good

Seneste nyt fra Ritzau

Blindbarbering udsat. Ingen nye barberblade. Fortsættelse følger...


Overvejer hvilke blomster der skal i altankasserne på tagterrassen. Fortsættelse følger...


Altandørerne åbne. Frisk luft afhjælper svedeture. Den er der vist ingen fortsættelse på.

To blog or not to blog

Jeg har det lidt ambivalent med bloggen nu for tiden. Mest fordi jeg synes, at jeg ikke har en hat at skrive om.

Dengang jeg var single og var på dates hver hveranden dag, var der masser at skrive om. Sjove dates, mærkelige dates, frække dates osv. Og da jeg så mødte Lækkerkæresten var der også masser at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv.

Nu er jeg gravid og der burde også være en masse at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv. Men tankerne og følelserne har jeg mest lyst til at holde for mig selv. Eller i hvert fald til ikke at skrive her. Måske fordi jeg ved hvem der bl.a. læser med. Måske fordi det bare er så stort og fantastisk, at jeg slet ikke kan overskue at skrive det ned.
Oplevelserne er også blevet af en anden karakter. Jeg har efterhånden været sygemeldt et par måneder og det kan altså mærkes. Efter lægens ordre skal jeg helst holde mig hjemme i vandret position, og så er det altså lidt begrænset hvad man oplever.

Jeg kunne godt skrive om hvad jeg får dagene til at gå med. Jeg kunne skrive om det jeg ser i fjernsynet (har fx lige set gårsdagens afsnit af Paradise Hotel), men det er alligevel lidt for ynkeligt og intetsigende. Jeg kunne også skrive om alt det jeg kommer til at købe online (lige nu har jeg et crush på Ida Ts babytøj... suk). Jeg kunne skrive om hvor lang tid jeg kan få til at gå, med et saligt smil, ved at sidde og kigge på min mave som buler ud på de mærkeligste steder når han møver rundt. Jeg kunne skrive om de seneste graviditetsgener (sindssyge svedeture og bækkensmerter). Jeg kunne skrive om at jeg savner at se mine fødder.

Jeg kunne også bare erkende, at jeg egentlig synes at der ikke er det store spændende indhold i mit liv lige nu, men at det indhold der er, er så fantastisk, magisk og mageløst, at jeg ikke altid har lyst til at dele det med andre end Lækkerkæresten. Jeg får ikke så store input udefra og lever mit lille hermitliv her på toppen af Frb.

Dagens planer er et bad. Og et forsøg på blindbarbering. Wish me luck...

Barsel

I dag er jeg gået fra at være sygemeldt til at være på barsel.




Jeg kan ikke mærke den store forskel, men fejre det da med en kop kaffe, lidt onlineshopping og en dag på langs på sofaen. Hep!

Skal den vaskes?

Skal jeres skærm vaskes indvendigt? Så tryk bare her.

Sååååådan. Nu blev den fin :-D

Redebygger

Som det vel er alment kendt (og som man kan se på alle de blogs skrevet af gravide), begynder man på et tidspunkt på det der redebygger-noget. Nogle strikker, andre syr, andre igen maler smukke billeder til podernes værelse.

Det gør jeg ikke.

Jeg er nemlig ikke en skid kreativ i den retning.


Jeg bager. Big time! Bager konstant boller og kager (gider ikke det sunde noget med rugbrød osv). I dag står den på spinatboller, gulerodskage, cookies og hindbærcupcakes.
Undskyldning: Lækkerkæresten skal i sommerhus med drengene og jeg har lovet at lave lidt lækkert de kan få med.
OG (jeg har nemlig flere undskyldninger for al den bagning) min søster kommer lørdag til SATC marathon. Og den slags kræver jo cupcakes - det ved enhver.

Lækkerkæresten synes det er pragtfuldt med denne husmodertrang (og det gør hans kollegaer vist også). Men han er lidt træt af alle de kg mel, sukker og chokolade han skal slæbe op til lejligheden på nærmest daglig basis.

Ikke endnu!!!

Havde en meget mærkelige oplevelse i morges.

Jeg slog øjnene op kl 6 - helt frisk - og tænkte: "I dag føder jeg!"

Der er stadig 6 uger til termin, så det gør jeg ikke!! Men der gik virkelig lang tid før det faldt mig ind, at det nok var en drøm der havde forårsaget de tanker. Nåede godt nok at tænke mange (forholdsvis fornuftige) tanker!

Og bare lige for en sikkerheds skyld er jeg gået i gang med at pakke den der taske til hospitalet. Og så finder jeg ud af at jeg faktisk stort set ikke har noget babytøj i mindre end størrelse 62. Det får vi jo nok brug for. Også selv om jeg først føder om 6 uger. Så mon ikke man lige skulle tage et smut ud og shoppe lidt i dag? Tror jeg...

Høje forventninger

Lige om lidt kommer vores nye rengøringsdame for første gang.
Vi har egentlig ikke råd til sådan en, men vælger alligevel at prioriterer det.

Jeg har høje forventninger til det. Glæder mig til at komme hjem til et skinnende og velduftende hjem om nogle timer.

Hvor gammel er man så?

Jeg får om lidt besøg af et par veninder og havde i den forbindelse besluttet, at jeg ville bage nogle boller og en røvfuld brownies.

Først bollerne. Gik fint. Bortset fra at min mave lige er i højden så det er meget nemt og temmelig behageligt at lægge den op på køkkenbordet. Ikke så smart når der er mel over det hele.

Så brownies. Jeg elsker kage. Specielt ubagt kage. Altså dej.
Så i bedste MBE-4-år-stil skulle jeg lige slikke skeen og skålen. Mums!!!

Nu ser jeg mig så i spejlet. Min mave er fuldstændig fyldt med mel og mit ansigt ligner jeg ved ikke hvad. Der er kagedej fra øre til øre og lidt i panden.
Sidder og får lige associationer til Emil fra Lønneberg. Hvad var det han ville slikke af skålen? Palt? Anyway, den historie endte jo ikke godt.
Tror ikke mine veninder var blevet imponeret hvis jeg havde åbnet døren med en magretheskål på hovedet som de så måtte slå i stykker for at få mig ud.


Vaske, vaske, vaske og så skal den kage vist ud af ovnen...

Tsss!

Nu gider jeg altså ikke stresse mere over at skulle se den film.

Vi så den heller ikke i dag.

Til gengæld fik jeg fornøjelsen af at se min jordemoder demonstrere en fødsel, ved at stoppe en dukke (der by the way lignede Georg fra Anna & Lotte) ned igennem nogle bækkenknogler.

Bugger!

Havde fortrængt at det er i dag jeg igen skal til fødselsforberedelse... Og det er dagen hvor vi skal se den frygtede film!
Lækkerkæresten henter mig om en halv time. Victor! Red mig!!!

Ser spøøøøgelser!

Uuuuuuh!

Her for lidt siden sad jeg i sofaen oppe i stuen. Og ud af øjenkrogen så jeg pludselig en mand stå lige ved trappen. Jeg fik selvfølgelig det vildeste chok! Men da jeg drejede hovedet og kiggede efter, var der selvfølgelig ikke nogen mand.

Jeg går ud fra, at det enten var et udslag af for lidt søvn og en krop der er propfuld af hormoner og derfor byder mig de særeste ting.
Eller også var det bare vores husspøgelse. Slotte og paladser* har jo gerne spøgelser. Han så faktisk også meget distingveret ud, og virkede slet ikke truende eller noget.

Husspøgelser har ligesom lidt mere kapow end tossetendenser pga hormoner (dem er der nok af i forvejen - ingen verdens grund til at føje endnu en til listen), så har besluttet at det er vores husspøgelse.
Et husspøgelse må have et navn, så har døbt ham Victor og byde ham velkommen i husstanden.

Tror han kan blive meget nyttig, ham Victor. Fx har jeg voldsomt meget lyst til at bage brownies - til ære for Victor naturligvis! Men hvis jeg nu skal være lidt fremadtænkende burde jeg vente til i morgen. Der kommer nemlig to veninder på besøg, og mon ikke de vil være med til at skåle for Victor i brownies?

*Husk nu på at vi bor i intet mindre end et palads, her på toppen af Frederiksberg.