onsdag den 18. februar 2009

Fødselsforberedelse

I dag skal jeg til fødselsforberedelse for førte gang. Havde egentlig forestillet mig at det var ligesom i amerikanske film hvor man sad nede på gulvet og prustede i takt. Har dog ladet mig fortælle at det nærmere er som en forelæsning hvor der sidder en masse par og lytter til en jordemoders foredrag.
Har også ladet mig fortælle at man ser en film om en fødsel.
Kan huske at vi i biologi i gymnasiet så en sådan film. Den kan jeg altså godt undvære dag! Jeg forstår ikke rigtig hvorfor de skal vise den til gravide. Jeg har faktisk ikke lyst til at se hvordan det ser ud, når man bliver så udvidet at man nærmest sprækker, for så at presse en flæskesteg ud. Jeg mener, fra mit perspektiv kommer jeg jo ikke til at se det fra den vinkel på noget tidspunkt (med mindre de kommer med et spejl... det gør de vel ikke, vel?) undervejs i fødslen. Lækkerkæresten kunne selvfølgelig bevæge sig derned og tage en kigger, og så kunne det godt være at han skulle være forberedt og ha' set filmen. Men for det første vil jeg sikkert gerne havde ham oppe hos mig. Og for det andet har jeg hørt at mænd kan få PTSD-symptomer hvis de ser deres kones allerhelligste presse en flæskesteg ud. Altså hvis de tager jordemoders perspektiv i stedet for den fødendes. Vil jo nødig traumatiserer ham alt for meget, og foretrækker faktisk at hans forhold til mit allerhelligste fortsætte med at være godt. Så vi satser på at han heller ikke ser udvidelsen, sprækkerne og alt det der.

Mon nogen vil finde det underligt/fornærmende/noget andet ucharmerende hvis jeg under filmen sidder med lukket øjne, fingrene i ørerne og nynner højt, for at undgå at se filmen?

2 kommentarer:

Christina sagde ...

det er jeg sikker på at de ikke gør. ellers er det vel bare dem, der er noget i vejen med ;)

tillykke med omstændighederne. det glæder jeg mig til at følge. og god fornøjelse med foredagsforberedelse.

(jeg var som studerende med til en fødsel, og det var, og er stadig, en af de største og smukkeste professionelle oplevelser jeg har haft. jeg stod selvsagt i fodenden, og der var intet traumatiserende over det. derimod græd jeg som pisket, og måtte gemme mig bag den nybagte fars kamera, for ikke at komme til at tage for meget fokus. men igen, der er jo i denne sammenhæng streg under proffessionel, og det er vist nok ikke helt det samme...

har forresten set filmen, og hvis det er den samme er den meget gammel, og ret underholdende, især på grund af dens alder...

Kristina sagde ...

De kan godt finde på at give dig et spejl. Det fik jeg tilbudt under min første fødsel og jeg sagde med væmmelse i stemmen 'nej tak'. Min jordemoder syntes vist jeg var ret mærkelig, men jeg havde virkelig ikke lyst til at se noget dernede fra...