Jeg har det lidt ambivalent med bloggen nu for tiden. Mest fordi jeg synes, at jeg ikke har en hat at skrive om.
Dengang jeg var single og var på dates hver hveranden dag, var der masser at skrive om. Sjove dates, mærkelige dates, frække dates osv. Og da jeg så mødte Lækkerkæresten var der også masser at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv.
Nu er jeg gravid og der burde også være en masse at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv. Men tankerne og følelserne har jeg mest lyst til at holde for mig selv. Eller i hvert fald til ikke at skrive her. Måske fordi jeg ved hvem der bl.a. læser med. Måske fordi det bare er så stort og fantastisk, at jeg slet ikke kan overskue at skrive det ned.
Oplevelserne er også blevet af en anden karakter. Jeg har efterhånden været sygemeldt et par måneder og det kan altså mærkes. Efter lægens ordre skal jeg helst holde mig hjemme i vandret position, og så er det altså lidt begrænset hvad man oplever.
Jeg kunne godt skrive om hvad jeg får dagene til at gå med. Jeg kunne skrive om det jeg ser i fjernsynet (har fx lige set gårsdagens afsnit af Paradise Hotel), men det er alligevel lidt for ynkeligt og intetsigende. Jeg kunne også skrive om alt det jeg kommer til at købe online (lige nu har jeg et crush på Ida Ts babytøj... suk). Jeg kunne skrive om hvor lang tid jeg kan få til at gå, med et saligt smil, ved at sidde og kigge på min mave som buler ud på de mærkeligste steder når han møver rundt. Jeg kunne skrive om de seneste graviditetsgener (sindssyge svedeture og bækkensmerter). Jeg kunne skrive om at jeg savner at se mine fødder.
Jeg kunne også bare erkende, at jeg egentlig synes at der ikke er det store spændende indhold i mit liv lige nu, men at det indhold der er, er så fantastisk, magisk og mageløst, at jeg ikke altid har lyst til at dele det med andre end Lækkerkæresten. Jeg får ikke så store input udefra og lever mit lille hermitliv her på toppen af Frb.
Dagens planer er et bad. Og et forsøg på blindbarbering. Wish me luck...
Dengang jeg var single og var på dates hver hveranden dag, var der masser at skrive om. Sjove dates, mærkelige dates, frække dates osv. Og da jeg så mødte Lækkerkæresten var der også masser at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv.
Nu er jeg gravid og der burde også være en masse at skrive om. Tanker, følelser, oplevelser osv. Men tankerne og følelserne har jeg mest lyst til at holde for mig selv. Eller i hvert fald til ikke at skrive her. Måske fordi jeg ved hvem der bl.a. læser med. Måske fordi det bare er så stort og fantastisk, at jeg slet ikke kan overskue at skrive det ned.
Oplevelserne er også blevet af en anden karakter. Jeg har efterhånden været sygemeldt et par måneder og det kan altså mærkes. Efter lægens ordre skal jeg helst holde mig hjemme i vandret position, og så er det altså lidt begrænset hvad man oplever.
Jeg kunne godt skrive om hvad jeg får dagene til at gå med. Jeg kunne skrive om det jeg ser i fjernsynet (har fx lige set gårsdagens afsnit af Paradise Hotel), men det er alligevel lidt for ynkeligt og intetsigende. Jeg kunne også skrive om alt det jeg kommer til at købe online (lige nu har jeg et crush på Ida Ts babytøj... suk). Jeg kunne skrive om hvor lang tid jeg kan få til at gå, med et saligt smil, ved at sidde og kigge på min mave som buler ud på de mærkeligste steder når han møver rundt. Jeg kunne skrive om de seneste graviditetsgener (sindssyge svedeture og bækkensmerter). Jeg kunne skrive om at jeg savner at se mine fødder.
Jeg kunne også bare erkende, at jeg egentlig synes at der ikke er det store spændende indhold i mit liv lige nu, men at det indhold der er, er så fantastisk, magisk og mageløst, at jeg ikke altid har lyst til at dele det med andre end Lækkerkæresten. Jeg får ikke så store input udefra og lever mit lille hermitliv her på toppen af Frb.
Dagens planer er et bad. Og et forsøg på blindbarbering. Wish me luck...
Opslag
3 kommentarer:
Forsigtig. Blindbarbering er pissefarligt..
Blindbarbering udsat. Ingen nye blade...
To be continued...
Åh, jeg er lettet... Kan foreslå lommespejl. Kan simpelthen ikke have tanken om skarpe knive i et følsomt område og man så ikke kan se hvad man foretager sig...
Send en kommentar