fredag den 20. marts 2009

Uenighed om stil

Når Lækkerkæresten og jeg har gået og kigget på baby/børnetøj er vi temmelig uenige om hvilken stil vores ufødte søn bør have.

Jeg falder for alle de små seje outfits med hættebluser, dødningehoveder og rock'n'roll looks. Og I kan være helt sikre på, at jeg klipper hanekam på knægten så snart han har hår nok!
Lækkerkæresten er i den helt anden boldgade. Han synes at det er såååå sødt med de der små veste, skjorter og butterflys. Totalt Poindexter! Eller sådan nogle små preppy outfits som ligner noget som de gik med på Harvard i 80'erne. Og han vil sikekrt vandkæmme hans hår i bedste Verner-stil.

Helt ærligt! Jeg tror ikke, at der er større risiko for at vores søn bliver rocker, fordi jeg iklæder ham lidt funky tøj som baby! Og gider da ikke have at hans look skriger NØRD bare fordi at hans far har klædt ham på. Så jeg har besluttet, at det der med tøjindkøb og børnepenge, det administrerer jeg!




Jeg har nu alligevel købt et lille sæt med poloshirt og vest i dag. Og da jeg fik Lækkerkærestens reaktioner på det, må jeg jo nok erkende, at jeg godt kunne finde på at købe noget mere en gang. Bare fordi jeg elsker ham manden så forfærdelig højt. Og han blev så forfærdelig glad. Pokker tage den kærlighed!

Ingen kommentarer: