tirsdag den 26. december 2006

Juleaften på den mest ujulede vis

Juleaften blev tilbragt hos moster med dertil hørende mand og børn. Mine forældre og min ene søster var der også.

Min moster er ikke det store madlavningsgeni, så hun havde tænkt, at når vi nu fik julemad (uden and!) lillejuleaften, kunne vi da snildt få noget andet juleaften. Så hun havde lavet laks.... LAKS! Det smagte da dejligt, men hvad fanden er det lige der sker for min familie og julemaden??? Nå, vi spiste altså laks (... forestil jer skuffelsen i Miss Blue Eyes ansigt!), og skulle så til resten af juletraditionerne. Da vi stod ved juletræet og skulle til at trave rundt og sjunge på livet løs, bemærkede jeg lidt tørt, at når vi nu ikke fik julemad, skulle vi da heller ikke synge julesange... Det kunne de andre godt se logikken i, så vi gik rundt om juletræet mens vi sang; "De voksne kan også være bange", "Jeg er så glad for min cykel" og "Så gir' han nok en lille en"...


Hvis jeg på noget tidspunkt videregiver nogle fucked up juletraditioner til eventuelle børn, vil jeg gerne bruge denne blog som bevis for sær familieindflydelse...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg er chokeret..
Var der nogen børn til stede?
Hvad er meningen.. LAKS...???
Okay, din juleaften slog godt nok min.. og det er ellers noget af en opgave..
Rigtig godt nytår til dig, og din skrålhals ;0)
Knus og alt godt fra havet
Brainie <3