fredag den 22. december 2006

Klarede den! Yuletide, here I come...

Jeg klarede den! Jeg har arbejdet 65 timer på 5 dage, det har været hektisk og sjovt og ulideligt og intenst. Men nu er arbejdsugen overstået, og jeg kan se frem til et par juledage i familiens skød. De sidste par dage har tæret en del på energien og overskudet, hvilket også betød at kæreste og jeg havde vores første kontrovers i går aftes. Det var vist ikke stort nok til at blive kaldt et skænderi, men vi snerrede nok af hinanden til at det krævede et par undskyldninger og en gang make-up-sex...

Jeg har lige brugt tre ruller gavepapir, og mangler stadig at pake 14 gaver ind... jeg synes det griber om sig med de der gaver! Er i øvrigt lidt spændt på hvad jeg får af kæresten. Har en svag mistanke om at han har købt det samme til mig, som jeg har købt til ham, men nu må vi se :o)

I morgen skal jeg ud og købe den sidste gave og noget mere gavepapir. Så skal der ellers hygges lidt i løbet af dagen, for om aftenen går det løs... Kæresten skal møde min familie for første gang. Jeg har en kæmpefamilie og vi skal holde jul sammen i morgen, fordi vi er spredt for alle vinde d. 24. Så når vi bare er samlet de nærmeste er vi altså 23... så det bliver nok en noget voldsom omgang for ham, den stakkels mand. Jeg er dog overbevidst om at han kommer til at tage det i strakt arm - i modsætning til mig, som nok vil være røvernervøs!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

God Jul til dig og dine.