torsdag den 28. december 2006

Blast from the past

Jeg fik et lidt tankevækkende blast from the past i dag. Jeg stod nede i Netto, ipod'en i ørerne, skruet op for fuld skrue, og og forsøgte at få mine varer ned i en alt for lille netto-pose, mens jeg koncentrede mig om ikke at skråle med på Dire Straits, da der var en der prikkede mig på skulderen.
"Er du ikke Miss Blue Eyes?" spurgte denne kønne kvinde med det grå hår. Det måtte jeg jo bekræfte, mens jeg forsøgte at få ipodens lydstyrke ned til et niveau, hvor jeg kunne høre hende.
"Jeg synes nok jeg kunne kende dig fra skolen", sagde hun så. Det viser sig så, at vi har gået i folkeskole sammen. I samme klasse! Der stod denne her gråhåret kvinde og fortalte at hun havde tre børn og i øvrigt var invalidepensionist. Og hun var ligeså gammel som mig!!! Jeg blev helt mærkelig til mode. Vi snakkede selvfølgelig lidt om hvad vi hver især havde bedrevet de sidste 10-12 år, og jeg fortalte at jeg snart var færdig som psykolog. Det synes hun var flot og alt det der, men om jeg ikke havde nogle børn? Det har jeg jo ikke, hvilket jeg fortalte. Og på hendes reaktion kunne jeg forstå, at det åbenbart er det man måler succes på. Det trak lidt op af, da jeg fortalte at jeg havde været gift... men trak ned igen da hun hørte at jeg var blevet skilt. På trods af glimrende uddannelse, var det tydeligt at hun faktisk ikke rigtig mente, at jeg havde fået særlig meget ud af mit liv, siden vi gik ud af folkeskolen...
Da jeg kom hjem var jeg lidt mærkelig til mode.
Her sidder man; "mor" til et par katte og en frø, et lidt for stort alkoholforbrug, får for lidt søvn, har datet en del mænd det sidste år, har slet ikke styr på økonomien, har temmelig mange sko & tasker, drømmer om en 3-V'er med udsigt over søerne, forelsket som en anden teenager...
Og dér sidder hun: mor til tre unger, gift på 8 år (med samme mand, vel at mærke!!!), styr på økonomien, sikkert ikke særlig stort alkoholforbrug og drømmer om et hus på Langeland.

Spørgemålet er så; er det mig som bør se at blive lidt voksen, få nogle børn og drømme om hus på Langeland, eller er det hende som bare har ramt voksenlivet gevaldig meget tidligere end mig (med dertil hørende grå hår)?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hold på hat og briller!!!
Bliv ved med at være rigtig meget dig!!!
Hende Mrs. Familien Dammark har valgt det, hun mener, er det rette for hende.. Fred være med det!!
Måske hun vågner om et par år, og mangler noget..
Du lever livet, du tør begive dig på eventyr, det tager jeg virkelig hatten af for!!!
Jeg skal nok komme efter det, jeg prøver virkelig..
Apropo Le kids...
De skal nok komme, hvis du får lysten, manden har du jo fundet!! ;0)
Jeg ønsker dig og Dire Straits manden et rigtig glædeligt nytår..
Knus Brainie