Mystery solved!

Jeg lever helt uhyggelig sundt!


Eller...


Altså...


Det er måske ikke helt rigtigt...


Jeg har mange intentioner om at leve helt uhyggelig sundt! Det er i hvert fald rigtigt! Specielt efter jeg blev gravid. Meget, meget vigtigt at leve sundt når man er gravid. Logik for burhøns.
Så de sidste mange måneder har jeg både smidt økologisk mælk, groft müsli og broccoli i indkøbskurven. Og så har jeg siddet og godtet mig over hvor fucking sund jeg er.

Nu er det bare gået galt.

Som i rigtig galt.

Vil hellere spise nutellamadder end müsli til morgenmad.
Vil hellere spise snickers end appelsiner og gulerødder som snacks.
Vil hellere spise kage end næringsrigtigt sammensatte måltider til aftensmad.
Vil hellere drikke sodavand og cocio end vand og tranbærjuice (længe leve blærebetændelse).

Jeg har et sygeligt behov for sukker. Døgnet rundt. Hele tiden.

Kunne ikke forstå det. Jeg mener, jeg ved jo godt at jeg bør spise sundt, men jeg har ingen kontrol over det. Min hjerne siger "NEJ! Tag nu den gulerod der ligger lige der!!!", men min hånd snupper chokoladen og propper den i munden som var den det sidste mad i verden,


I går havde jeg så besøg af veninde-og-medgravid. Vi er præcis lige langt henne og hun er på mange måder vildt meget mere tjekket end mig. Og altså også på dette punkt.
Ikke fordi hun ikke levede af chokolade og kage som mig, men fordi hun havde fundet ud af hvorfor vi, ellers så sunde kvinder, reagerede på denne måde.

På nuværende tidspunkt kan ham den lille smage. Han smager altså en del af alt det jeg fortærer. Og han er åbenbart et totalt sukkerøre, som kræver at jeg spiser alt det usunde jeg kan få fingre i. Vi er altså ude i plagen-ved-slikhylden-i-supermarkedet-og-hysteriske-anfald-hvis-der-bliver-sagt-nej allerede inden han er blevet født.
Det synes jeg ikke er helt fair.

Jeg bør nok bryde denne kurve allerede nu, og sørge for at han bliver mere vant til, og glad for, smagen af selleri, broccoli og spinat, end af slik. Men når man nu har meget lyst til en brownie kl 9.45 om morgenen.... Hvad kan man så gøre...?

Gaaab... smask-smask

Og så lige klø sig lidt på maven.
Nu lyder det som om jeg lige er stået op, ikk? Det er jeg ikke. Har faktisk været oppe i adskillige timer. På trods af, at jeg virkelig trængte til at sove længe i dag, havde jeg sat vækkeuret og stod ude under bruseren uhyggelig tidligt*. Der var nemlig en flok håndværkere der havde adviseret deres ankomst omkring kl 7.30. Så kl 7.30 sad jeg klar med min morgenkaffe og min avis.
Først ringede de og rykkede tiden til kl 9. Så til kl 10. Og nu har de lige ringet og sagt at den nok bliver 11 inden de kommmer.

Kunne SÅ meget ha' sovet længe!





*Altså måske ikke særlig tidligt efter arbejdende-folk-standard. Men flere timer tidligere end gravid-og-sygemeldt-standard.

Update på fødselsforberedelse

Vi skulle ikke se film. Gudskelov... Men det betyder nok bare at vi skal se den næste gang...

Man ved man er gravid når...

• Man efter morgenmad børster krummer af i to lag. Først fra brysterne og så fra maven (start oppefra - ligesom når man fejer en trappe).
• Man synes man har haft en herregod nat når man KUN har været oppe og tisse 5 gange (i nat har ikke været herregod - vi talte 9 gange... og tre gange krampe i benene)
• Man tuder over ingenting. INGENTING!!! I går var det: et billede af en baby (det går helt galt hvis ikke jeg snart lærer at se på babyer uden at vræle), det faktum at jeg ikke havde mere cocio i køleskabet (verdens bedste remedy for halsbrand), at min ene kat virkede lidt nedtrykt, at jeg ikke havde nået at svare på en mail fra min veninde hvilket helt sikkert betød at hun nu hadede mig og aldrig ville se mig igen. Og det var bare inden frokost...
• Man blindbarberer. Farligt!
• Man kan få tårer i øjnene af lykke over at se på Lækkerkærestens ansigtsudtryk når han mærker Larven sparke.
  

Fødselsforberedelse

I dag skal jeg til fødselsforberedelse for førte gang. Havde egentlig forestillet mig at det var ligesom i amerikanske film hvor man sad nede på gulvet og prustede i takt. Har dog ladet mig fortælle at det nærmere er som en forelæsning hvor der sidder en masse par og lytter til en jordemoders foredrag.
Har også ladet mig fortælle at man ser en film om en fødsel.
Kan huske at vi i biologi i gymnasiet så en sådan film. Den kan jeg altså godt undvære dag! Jeg forstår ikke rigtig hvorfor de skal vise den til gravide. Jeg har faktisk ikke lyst til at se hvordan det ser ud, når man bliver så udvidet at man nærmest sprækker, for så at presse en flæskesteg ud. Jeg mener, fra mit perspektiv kommer jeg jo ikke til at se det fra den vinkel på noget tidspunkt (med mindre de kommer med et spejl... det gør de vel ikke, vel?) undervejs i fødslen. Lækkerkæresten kunne selvfølgelig bevæge sig derned og tage en kigger, og så kunne det godt være at han skulle være forberedt og ha' set filmen. Men for det første vil jeg sikkert gerne havde ham oppe hos mig. Og for det andet har jeg hørt at mænd kan få PTSD-symptomer hvis de ser deres kones allerhelligste presse en flæskesteg ud. Altså hvis de tager jordemoders perspektiv i stedet for den fødendes. Vil jo nødig traumatiserer ham alt for meget, og foretrækker faktisk at hans forhold til mit allerhelligste fortsætte med at være godt. Så vi satser på at han heller ikke ser udvidelsen, sprækkerne og alt det der.

Mon nogen vil finde det underligt/fornærmende/noget andet ucharmerende hvis jeg under filmen sidder med lukket øjne, fingrene i ørerne og nynner højt, for at undgå at se filmen?

Parmassage

Når jeg nu har brugt spalteplads på at trashe en virksomhed, vil jeg da også lige bruge et indlæg på at hylde en virksomhed.

I lørdags var Lækkerkæresten og jeg ude og få parmassage. Eller nærmere betegnet gravid parmassage. Sådan en omgang havde den skønne mand nemlig forkælet mig med. Det foregik hos Enzanza i Sct Pederstræde. Vi lå på hver vores briks, min med fabelagtige huller til mave og bryster, med hovedet mod hinanden. Og så blev vi ellers æltet igennem efter alle kunstens regler. Begge massører var dygtige, søde og behagelige og der blev taget fat alle de rigtige steder. Min massør gav undervejs gode råd til hvordan jeg selv eller Lækkerkæresten kunne massere mig, så jeg vile blive mindre øm i resten af graviditeten.
Vi lå der en time og blev rigtig forkælet. Og prisen var absolut til at overskue, så det er ikke sidste gang vi har gjort det.

Har også lige spottet at de laver kursus i babymassage. Det lyder rigtig godt, så det tror jeg vi skal prøve, når ham den lille tumling er blevet ekstern.

Flyttefirmafrustrationer

For halvanden uge siden flyttede vi endelig ind i vores palads af en ny lejlighed. Her er fuldstændig fantastisk, men så meget plads at vi nogen gange ikke kan finde hinanden. Vi har slet ikke møbler nok tl at udfylde alle rummene, så her er en kende tomt hist og her :o) Men vi har ikke råd til at købe flere møbler lige nu, så det må komme hen af vejen. Og hvorfor har vi så ikke råd? Ja, det skyldes dels det flyttefirma vi valgte at bruge.

Da jeg jo render rundt med en mave af format og ikke må løfte mere end en en stor cola, valgte vi at få flytningen overstået med hjælp fra et flyttefirma frem for en flok venner. Vi tænkte at det ville være nemmere, hurtigere og mindre irriterende for de omtalte venner (pudsigt nok er mine venner blevet lidt træt af at flytte mit dykkergrej (blybælter vejer sjovt nok en del) og alle mine bøger). Vi fik en masse tilbud fra forskellige firmaer og valgte Maxitransport (ja, jeg vælger at skrive deres navn til skræk og advarsel for andre - det fortjener de). Det var godt nok med timepris og ikke en fast pris, men de lød meget reelle, og havde et rigtig fornuftigt bud på hvad det ville kræve. Både tidsmæssigt, bilmæssigt og mandsskabsmæssigt. Så vi glædede os til en nem flytning.
Lørdag morgen blev jeg hentet af min mor som fragtede kattene og mig til det nye domicil. Bare så vi ikke gik i vejen for de hårdtarbejdende flyttemænd. Høh - det kunne jeg næsten skrive uden at grine.
Vi havde fået et tidsperspektiv der hed ca 5 timer alt ialt. Da der var gået 4 timer og de endnu ikke var færdige med at tømme vores 3-værelses lejlighed (de arbejdede helt uhyggelig langsomt!), blev jeg måske en lille smule hormonhysterisk og ringede til deres chef. Jeg spurgte om det var helt normalt at det tog så lang tid at tømme en lejlighed, når der oven i købet var en stor elevator som nærmest kunne rumme 1/4 af lejligheden. Det mente han bestemt, at det var. Han kunne slet ikke forstå, at jeg havde fået et noget andet tidsperspektiv stukket ud, og gav vist også udtryk for, at jeg nok havde misforstået det hele en smule. Det hjalp ikke på mit hormonhysteri!

For et gøre en meget lang historie en anelse kortere kan jeg fortælle, at det tog 10 timer. Det krævede at der blev tilkaldt en mand mere (som vi selvfølgelig også kom til at betale for), for ellers ville det nok ha' taget 12-13 timer. De truede på et tidspunkt med at stoppe (ved ikke om de så havde læsset vores ting af på fortorvet i regnen eller om de bare var kørt med dem) fordi vi havde inddraget chefen og brokket os over dem.

Undervejs i flytningen ser vi at der er kommet et kæmpe hak i den ene af Lækkerkærestens B&O højtalere. Dem er han en smule øm over, og han var grædefærdig. Det var tydeligt at se at de var sat op af nogle hylder hvor der stadig sad dyvler i, for hakket var dyvelformet og helt friskt. Det gjorde vi dem opmærksom på, og de vedkendte sig med det samme skylden og undskyldte mange gange. Der blev taget nogle billeder af skaden, og så ville vi blive kontaktet i løbet af nogle dage. De er jo fuldt forsikret, så det skulle ikke være noget problem at få det lavet.

Selve flytningen endte med at blive næsten dobbelt så dyr som vi havde regnet med, hvilket betød, at vi ikke havde nok kontanter til at betale dem med. No problem - de ville sende en regning på det resterende.
Det gjorde de rigtignok også og vi betalte som vi skulle. Højtaleren hørte vi dog ikke noget om.

Efter en uge kontaktede vi dem så for at høre hvad de havde fundet ud af. Og nu havde piben så fået en anden lyd. Chefen sagde, at han havde snakket med sine mænd og de havde pakket bilen forsvarligt, så det var ikke en skade de havde lavet. Han antydede, at det var en vi selv havde lavet oppe i lejligheden, mens hans mænd var nede efter næste læs. Han agtede ikke at betale for erstatning på nogen måde og var faktisk temmelig uforskammet.

Nu har vi så inddraget forbrugernævnet. Der går vildt lang tid før vi hører noget for dem, men de plattenslagere skal simpelthen ikke ha' lov til at slippe.

Hvis vi nogensinde skal bruge et flyttefirma igen, vil vi aldrig, aldrig, aldrig bruge Maxitransport. Magen til dårlig service, vildledende priser og svindleragtig virksomhed skal man lede længe efter.

Hvor gravid er man lige når...

... man får en sindssyg trang til kiksekage? Som i, rent faktisk at man begynder at græde fordi Lækkerkæresten får fremstammet, at det kan han altså ikke lige skaffe. Græde, dels fordi at man altså skal have kiksekage nu (og det må han da kunne forstå!), og dels fordi at det bliver altså meget mere krævende når først jeg har født, og hvis ikke han kan fremskaffe en kiksekage nu, bliver han så overhovedet en god far?




Urimelig siger I? Ikke under nogen omstændigheder!

Er det muligt??

I sidste uge var jeg nede og bestille nogle smykker, bl.a. to flotte ringe (begge til mig - ikke noget frieri eller andet ægteskabeligt stuff her). Fandt frem til de rigtige størrelser og fik bestilt dem hjem.
I dag var jeg så nede for at hente dem og skulle lige prøve dem igen. Men de var alt for store. Som i 3 ring numre for store!!! Hvor fede fingre havde jeg lige i sidste uge!?! Og hvorfor er de ikke fede mere? Troede da kun det blev værrre, jo længere hen i graviditeten man kom...

Crap!

Okay, det kræver lige lidt forhistorie, det her:

Jeg har haft en masse plukveer og det har i perioder set ret bekymrende ud. Lige nu er det ikke superbekymrende, men jeg er blevet sygemeldt og skal holde mig i ro. Ikke nødvendigvis at jeg skal ligge stille og ikke gøre andet end at være til, mere ment som at jeg skal holde mig ret meget i ro og ikke stresse over noget (hø... nemt at sige, ikk?).
Så jeg tuller altså rundt herhjemme og laver ikke så meget. Eller, det vil sige, jeg har faktisk enormt travlt. Jeg skal både se de rigtige serier i løbet af dagen, lægge 7-kabale, tømme opvaskemaskine, vaske tøj og tjekke nettet. Det kan man faktisk godt blive lidt stresset af.

Men det var slet ikke det jeg ville skrive om. Jeg har jo egen virksomhed ved siden af mit fuldtidsjob, og det er helt fint. Jeg har droslet temmelig meget ned de sidste par måneder. Men jeg har for længe siden sagt ja til et job som både er rigtig, rigtig spændende og sindssyg godt betalt. Men det må jeg jo ikke nu! På trods af at det tager 3 timer og så er det overstået. For når man er sygemeldt et sted, så er man nødt til at være det alle steder. Det kan jeg sagtens forstå rationalet i, men for pokker hvor er det bare ærgeligt. Lønnen for det job ville betale en spritny barnevogn. Og det er altså ikke fordi pengene ligefrem flyder i stride strømme herhjemme de dage her...

Så derfor: CRAP!!

Verdens bedste job?

Har I set det der "Verdens bedste job"?

Tror jeg nok godt lige at jeg gad have... Og jeg ville være god til det! Og Larven ville opleve begrebet babysvømning et helt andet sted end i svømmehallens klorfyldte bassiner.

Bare lige ét problem.

Altså udover at de regner med over 30.000 ansøgninger.

Man skal kunne komme til jobsamtale i Australien lige de dage hvor jeg højest sandsynlig ligger på Hvidovre Hospital og forsøger at presse Larven (som nok mere føls som en flæskesteg end som en larve) ud af mit allerhelligste. Totalt dårlig timming!

Kunne de godt have tænkt på.


Men søger den alligevel :o) Der er vel nogen før mig der har født i et fly eller til en jobsamtale, ikk?

Sociale netværks, forskning og den slags

Jæs-jæs, jeg lever endnu og alt det der. Det var ikke det jeg ville skrive om.

Her de sidste par dage har der været skrevet en del om det her med at hvis vores er venner er glade og tynde og sunde, så bliver vi også glade og tynde og sunde. Det er der nogen der har forsket i, og det er da smart, ikk? Så gælder det bare om at vælge de rette venner og vupti - glem alt om sure slankekure og lykkepiller.

Hvis vi nu vender den mod os selv og ser om det hænger sådan sammen:
Jeg er sådan ret glad det meste af tiden. Faktisk grænsende til kvalmende lykkelig. Ville nok være synd at kalde mig tynd i de dage her. Har faktisk anlagt mig en dunk som kan slå selv Homer af pinden, men undskylder mig straks med, at der bor nogen derinde og at (det meste af) den forsvinder om nogle måneder. Jeg lever ret sundt, tror jeg. Har i hvert fald et sygeligt forbrug af appelsiner lige nu for tiden. Spiser til gengæld også en del chokolade, men hey! Chokolade gør en lykkelig, ikk?

Og hvem er så mine venner? Tja, der er lige fra en temmelig overvægtig ryger, som til gengæld altid er glad og griner som en der burde være låst inde, til en grænsende til anorektisk sundhedsfreak som dyrker sport 6 gange om ugen, aldrig drikker og kun spiser økologisk. Hun er sådan lidt... altså hun griner ikke helt lige så meget. Og hun har vist også en del flere kæresteproblemer end storgrineren. Men stadig et fantastisk menneske som man altid har det sjovt med.
Og så er der selvfølgelig alle dem midt imellem. Fællles for alle dem som jeg ser mest, kan man vel sige er, at de er glade og de får mig til at blive glad.
Så er der et par stykker som er mere ude i periferien. De er nogle rigtig dejlige mennesker som har rigtig meget at byde på her i livet. Men de klynker. De klynker og de finder altid det negative i en situation (gerne deres egen) og så sovser de rundt i den. Man kan høre det allerede når man tager telefonen: "Heeej... suk... Det er X... suk". Åh så bliver man så træt, allerede der. Og hvis man har en ret god aften og sidder og hygger i sofaen med Lækkerkæresten eller en god bog/film/plade chokolade, så gider man faktisk ikke snakke med hende, for så ved man at man bliver helt drænet for energi.
Det er sikkert strengt at være sådan og stadig kalde sig veninde, for man burde jo tage hendes problemer seriøst og være støttende og lyttende. Men det er så drææææææænende! Og ikke for noget, hvis jeg vil bruge et par timer på at høre på klynk og selvynk, så tager jeg normalt 810,- i timen.
Alligevel holder man fast i dem, for de er jo nogle søde mennesker og man har nogle gode snakke en gang imellem. Det er bare ikke nogen man har for tæt inde på livet, for så bliver man for hurtig tømt.

Om vi er lykkelige fordi vores venner er det, eller om vi vælger lykkelige venner fordi de er rarest og sjovest at være sammen med, skal jeg sørme ikke kunne sige. Men jeg ville nok udlægge det som at vi vælger mennekser som får det bedste frem i os og som gør os glade. Og det er altså sjældent klynkeren...

Om at være en hunløve

Det er sjovt, jeg har godt læst at når man er gravid kan ens drømme godt ændre sig og man kan få flere mareridt end man plejer. Jeg synes måske ikke jeg har så mange mareridt, men til gengæld har jeg hardcore actiondrømme.

Og jeg sparker røv!!!

Forleden nat var der en der kom til at skubbe til mig i bageren. Skubbe til min mave! Så fik han så mange tæsk at jeg måske tror, at jeg kom til at slå ham lidt ihjel... Jeg kan huske at det eneste jeg tænkte var, at jeg skulle passe på maven. Skulle beskytte maven. Da jeg vågnede synes jeg måske, at det var en lidt voldsom reaktion....

I nat drømte jeg så, at der var en kvinde det tog Lækkerkæresten på røven. Han plejer nok selv at kunne håndtere den slags situationer, men det fik han ikke mulighed for. Ingen skulle true min lille familie, så hende smaskede jeg også. Jeg er virkelig matrix-ninja-agtig med flyvespark i slowmotion osv.

Jeg vågner helt flov og med dårlig samvittighed, for synes altså ikek at det er en helt fair reaktion, men Lækkerkæresten synes bare at jeg er sej. Og meget hunløve-mor-agtig. Forsvare sin unge og mage osv.



RAAAUW!

Plukveer, sygemelding, shopping og god jul

Det er ikke meget jeg får skrevet her. Ved ikke - på en eller anden måde er der for mange ting oppe i hovedet og i hjertet. Og på en måde synes jeg ofte, at jeg har andet at bruge min tid på end at opdatere blog. Slemme bloggger!!!

Så nu kommer der altså et af de lange indlæg igen, hvor jeg forsøger at skrive om alt hvad der er sket de sidste par uger.

For to uger siden fik jeg nogle meget voldsomme plukveer. Efter en tur hos jordmoderen, scanningsdamen og egen læge konstaterede de, at min livmoderhals var lidt kort. Det betyder, i værste fald, at fødslen er ved at gå i gang ,og i bedste fald, ikke en hat. Den slags tager man jo ikke ligefrem nogle chancer med, så jeg blev sygemeldt et par uger, og fik at vide at jeg skulle holde mig i ro. Det betyder at min december måned primært er brugt herhjemme. Jeg skal på arbejde halvanden dag i denne uge, og så er der juleferie. Det kan jeg vist lige klare.

Og hvad laver man så når man skal ligge stille? Tja, jeg hygger mig. Jeg troede egentlig at jeg ville få hængepatter af at være bundet til sofaen, men i løbet af ganske kort tid, fandt jeg faktisk ud af, at det er helt utrolig hyggeligt. Jeg har fået læst et par bøger, set en masse crap-tv, ordnet en masse praktisk omkring flytningen og set de af veninderne som enten skriver speciale eller ikke har noget job. Så jeg har faktisk hygget mig helt gevaldigt. Sikkert fordi jeg vidste, at det kun var et par uger det drejede sig om, og ikke resten af graviditeten.
Og så alligevel... Min bækkenløsning er ikke for god. Har været til samtale med en fys på hospitalet og har fået en masse øvelser jeg skal lave (når jeg altså ikke skal ligge stille pga. plukveer), og i januar skal jeg til noget basintræning. Jeg begynder at kunne mærke, at der er kommet lidt mere vægt på maven, og det giver bl.a. udslag i flere smerter.

Noget af det jeg også har brugt min sygemelding på er at shoppe. En del af julegaverne er købt online og så kom jeg jo til at kigge på ebay...

Ja...

Det kan så godt være en lille bitte smule farligt. Det er jo helt utroligt hvad man kan købe derinde!! Og hvor meget man kan spare!!! Så jeg har altså så shoppet lidt, ing. Og fået hele lortet sendt til min veninde i London (undskyld, undskyld, undskyld!) fordi det er billigere og fordi det ikke er alle der sender til DK. Så nu må hun i stedet sende en kæmpepakke herover. Eller fylde det meste af kufferten når hun kommer over næste gang :o)

Har også fundet et hav af gode babylinks til alt lige fra biligt tøj, smarte barnevogne og nogle gevaldig smarte "barnets bog"-agtige sider som hedder uniquebooks. Alle linksene er selvfølgelig afprøvet og sendt videre til alle mine andre gravide veninder (og der er faktisk en del!).

Min søster har også lige været på kort visit fra Grønland, så hende har jeg også fået set. For ikke at snakke om hendes overdrevent søde datter. Totalt lille grinebidder og hun begynder at få den alder hvor de er allersødest (imho).

Okay, så er der vel ikke andet tilbage end at ønske jer alle en god jul. Vi tager til svigermekanikken og så står den på forkælelse, masser af mad og sommerhushygge til den store guldmedalje. Et par dage efter jul tager Lækkerkæresten og jeg til Paris, og når jeg ikke lige at få skrevet det inden, så må jeg hellere ønske alle et godt nytår også. Hermed gjort :o)

Det værste og bedste

Det værste ved scanninger er det der kolde klamme gel som de putter på maven. Og som de putter NED I NAVLEN!!!!! Sygt. De scanner jo ikke dernede og alligevel skal man altid tører uanede mængder klamt gel op derfra. Hader når nogen putter ting i min navle...




Det bedste ved scanning er, at se det lille vidunder derinde. Bliver stadig fuldstændig tavs af bar ærefrygt over at den lille unge på skærmen faktisk bor inde i mig. I går blev jeg gennemscannet og det var fantastisk at se og høre at alt var helt perfekt. Det første vi så på skærmen var en lille tisser, så ingen tvivl om at vi skal have en dreng :o) Scannerdamen var rigtig god og fortalte på livet løs. Da hun hørte at jeg godt var klar over hvordan en hjerne er indrettet udpeget hun alle de små detaljer. Vildt hvad man kan se på sådan scanner.