Jeg lever helt uhyggelig sundt!
Eller...
Altså...
Det er måske ikke helt rigtigt...
Jeg har mange intentioner om at leve helt uhyggelig sundt! Det er i hvert fald rigtigt! Specielt efter jeg blev gravid. Meget, meget vigtigt at leve sundt når man er gravid. Logik for burhøns.
Så de sidste mange måneder har jeg både smidt økologisk mælk, groft müsli og broccoli i indkøbskurven. Og så har jeg siddet og godtet mig over hvor fucking sund jeg er.
Nu er det bare gået galt.
Som i rigtig galt.
Vil hellere spise nutellamadder end müsli til morgenmad.
Vil hellere spise snickers end appelsiner og gulerødder som snacks.
Vil hellere spise kage end næringsrigtigt sammensatte måltider til aftensmad.
Vil hellere drikke sodavand og cocio end vand og tranbærjuice (længe leve blærebetændelse).
Jeg har et sygeligt behov for sukker. Døgnet rundt. Hele tiden.
Kunne ikke forstå det. Jeg mener, jeg ved jo godt at jeg bør spise sundt, men jeg har ingen kontrol over det. Min hjerne siger "NEJ! Tag nu den gulerod der ligger lige der!!!", men min hånd snupper chokoladen og propper den i munden som var den det sidste mad i verden,
I går havde jeg så besøg af veninde-og-medgravid. Vi er præcis lige langt henne og hun er på mange måder vildt meget mere tjekket end mig. Og altså også på dette punkt.
Ikke fordi hun ikke levede af chokolade og kage som mig, men fordi hun havde fundet ud af hvorfor vi, ellers så sunde kvinder, reagerede på denne måde.
På nuværende tidspunkt kan ham den lille smage. Han smager altså en del af alt det jeg fortærer. Og han er åbenbart et totalt sukkerøre, som kræver at jeg spiser alt det usunde jeg kan få fingre i. Vi er altså ude i plagen-ved-slikhylden-i-supermarkedet-og-hysteriske-anfald-hvis-der-bliver-sagt-nej allerede inden han er blevet født.
Det synes jeg ikke er helt fair.
Jeg bør nok bryde denne kurve allerede nu, og sørge for at han bliver mere vant til, og glad for, smagen af selleri, broccoli og spinat, end af slik. Men når man nu har meget lyst til en brownie kl 9.45 om morgenen.... Hvad kan man så gøre...?
Eller...
Altså...
Det er måske ikke helt rigtigt...
Jeg har mange intentioner om at leve helt uhyggelig sundt! Det er i hvert fald rigtigt! Specielt efter jeg blev gravid. Meget, meget vigtigt at leve sundt når man er gravid. Logik for burhøns.
Så de sidste mange måneder har jeg både smidt økologisk mælk, groft müsli og broccoli i indkøbskurven. Og så har jeg siddet og godtet mig over hvor fucking sund jeg er.
Nu er det bare gået galt.
Som i rigtig galt.
Vil hellere spise nutellamadder end müsli til morgenmad.
Vil hellere spise snickers end appelsiner og gulerødder som snacks.
Vil hellere spise kage end næringsrigtigt sammensatte måltider til aftensmad.
Vil hellere drikke sodavand og cocio end vand og tranbærjuice (længe leve blærebetændelse).
Jeg har et sygeligt behov for sukker. Døgnet rundt. Hele tiden.
Kunne ikke forstå det. Jeg mener, jeg ved jo godt at jeg bør spise sundt, men jeg har ingen kontrol over det. Min hjerne siger "NEJ! Tag nu den gulerod der ligger lige der!!!", men min hånd snupper chokoladen og propper den i munden som var den det sidste mad i verden,
I går havde jeg så besøg af veninde-og-medgravid. Vi er præcis lige langt henne og hun er på mange måder vildt meget mere tjekket end mig. Og altså også på dette punkt.
Ikke fordi hun ikke levede af chokolade og kage som mig, men fordi hun havde fundet ud af hvorfor vi, ellers så sunde kvinder, reagerede på denne måde.
På nuværende tidspunkt kan ham den lille smage. Han smager altså en del af alt det jeg fortærer. Og han er åbenbart et totalt sukkerøre, som kræver at jeg spiser alt det usunde jeg kan få fingre i. Vi er altså ude i plagen-ved-slikhylden-i-supermarkedet-og-hysteriske-anfald-hvis-der-bliver-sagt-nej allerede inden han er blevet født.
Det synes jeg ikke er helt fair.
Jeg bør nok bryde denne kurve allerede nu, og sørge for at han bliver mere vant til, og glad for, smagen af selleri, broccoli og spinat, end af slik. Men når man nu har meget lyst til en brownie kl 9.45 om morgenen.... Hvad kan man så gøre...?
Opslag
3 kommentarer:
Der er kun en ting at gøre... og det er at spise brownie! Kan i øvrigt oplyse dig om, at sukkertrangen ikke går væk når du har født! Forskellen er bare, at du ikke tager på der :-)
Okay... Så jeg skal altså bare æde videre og så glæde mig over, at jeg kun bliver fed indtil amningen sætter ind?
Erhm... Hvor gravid skal man være for at dække sig ind under det der?
Jeg mener, er det nok at man har et par panik-angst-anfald i løbet af året, fordi man tror man er gravid?
Send en kommentar