En kende (dvs flere timer) forsinket kom håndværkerne endelig. De rodede og rumsterede, løb ned til deres bil for at hente dimser, snakkede og bankede og savede og borede. De larmede altså ret meget!
Vores katte har for så vidt taget flytningen rimelig godt. Men de er stadig meget utrygge ved ukendte høje lyde, og de gjorde sig usynlige mens håndværkerne larmede. Da de larmende mænd så var færdige, forsøgte jeg at finde mine katte.
De var væk.
Fuldstændig væk!!
Godt nok er vores lejlighed næsten 200 m2, men det er sq alligevel begrænset hvor mange kringelkroge vi har, grundet de noget sparsomt møbleret rum. Jeg brugte alle hidkalde-tricksene og endelig hørte jeg svage livstegn.
Inde fra væggen!!!!
Efter megen møje og besvær (jeg er hverken skide elegant eller mobil med den mave jeg render rundt med) fik jeg lokaliseret et hul inde i et køkkenskab under vasken. De snedige, og rædselsslagne, små katte har så fået åbnet skabet, kravlet ind, fundet hullet og er smuttet ind i væggen. Og der sad de så og havde ikke tænkt sig, eller kunne ikke, komme ud igen.
Jeg vil lade jer selv danne billeder på nethinden af mig, gravid i 7. mdr, siddende inde i et køkkenskab, med armen inde i et hul, forsøge at trække et par fuldfede katte ud af væggen. Uanset hvordan jeres billede ser ud, er det pænere og mere elegant end virkeligheden.
Katte er nu ude af væggen og jeg ligger på sofaen og bander over alle de plukveer anstrengelserne medførte.
Vores katte har for så vidt taget flytningen rimelig godt. Men de er stadig meget utrygge ved ukendte høje lyde, og de gjorde sig usynlige mens håndværkerne larmede. Da de larmende mænd så var færdige, forsøgte jeg at finde mine katte.
De var væk.
Fuldstændig væk!!
Godt nok er vores lejlighed næsten 200 m2, men det er sq alligevel begrænset hvor mange kringelkroge vi har, grundet de noget sparsomt møbleret rum. Jeg brugte alle hidkalde-tricksene og endelig hørte jeg svage livstegn.
Inde fra væggen!!!!
Efter megen møje og besvær (jeg er hverken skide elegant eller mobil med den mave jeg render rundt med) fik jeg lokaliseret et hul inde i et køkkenskab under vasken. De snedige, og rædselsslagne, små katte har så fået åbnet skabet, kravlet ind, fundet hullet og er smuttet ind i væggen. Og der sad de så og havde ikke tænkt sig, eller kunne ikke, komme ud igen.
Jeg vil lade jer selv danne billeder på nethinden af mig, gravid i 7. mdr, siddende inde i et køkkenskab, med armen inde i et hul, forsøge at trække et par fuldfede katte ud af væggen. Uanset hvordan jeres billede ser ud, er det pænere og mere elegant end virkeligheden.
Katte er nu ude af væggen og jeg ligger på sofaen og bander over alle de plukveer anstrengelserne medførte.
Opslag
4 kommentarer:
OH MY GOD!!!
Det er det jeg frygter allermest i hele verden. Godt de ikke forsvandt endnu længere væk ind i væggen så de kunne finde tilbage ud UDEN der måtte bankes alt for meget væg væk.
Er det en ejerlejlighed? (Undskyld jeg husker dårligt)
Jeg var fandme heller ikke glad for situationen!! Mine små drenge - fanget inde i væggen, i bedste gyserstil. Ja, jeg vrælede!!
Nej, det er en lejelejlighed. Tror ikke at udlejer ville synes, at det var verdens fedeste ide, at jeg lavede hul i væg og skabe for at redde de små pus.
Nårh, stakkels bange pus!
Min hund ville have gjort det samme da jeg havde håndværkere for nogle dage siden - hvis han kunne ellers finde et hul, der var lille nok ;-)
Minder mig om dengang jeg boede i ungdomsbolig og havde kælerotter, som fik lov at løbe løs om aftenen. Jeg mistede et par rotter, fordi de fandt ud af der var gennemgang mellem lejlighederne i radiatorbænkene (og der gik lidt tid før jeg fandt ud af det samme...). Jeg hørte aldrig nogen naboer klage over rottebesøg - men den dag i dag har jeg stadig dårlig samvittighed overfor de mennesker, som måske har mødt en rotte i deres radiator...
sikke jeg vrøvler - der skulle jo stå "hvis han ellers kunne finde et hul der var stort nok".
Ikke en sætning der skal tages ud af kontekst :-D
Send en kommentar