Bryllup vs. ægteskab

Alt for mange mennesker forveksler i dag ægteskab med bryllup...








Det gjorde jeg også selv en gang.

Hold da fast...

Jeg har en bror med to små døtre. Og en fuldstændig shoppinggal kone! De har flere gange sagt, at vi godt må få alt deres aflagte børnetøj, og der var en del.

I går var vi så derhjemme og kom da lige i tanke om at vi kunne tage de der ting med hjem. Så gik brormand og Lækkerkæresten ellers i gang med at hive ned fra loftet. Jeg sad nede i stuen og syntes at der gik meget lang tid. Til sidst kom Lækkerkæresten ned, helt hvi i hovedet, og sagde at jeg altså lige var nødt til at komme op og se om vi skulle ha det hele. Han mente nemlig ikke at der var plads i bilen.

Der var 10 sække med tøj. 10 sække!!! Er I klar over hvor meget babytøj som kan være i 10 sække!?!

Jeg insisterede selvfølgelig på at tage det hele med, og så kigge det igennem herhjemme. Her til morgen har jeg været igennem tre sække. En sæk er blevet fyldt igen, med alt det der var prinsesseagtigt og lyserødt. Og nu ligger der så et par kvadratmeter tøj på spisebordet. Umiddelbart ser det ud til. at jeg har rigeligt til det første år. Der er bare lige syv sække endnu. Der sidder stadig mærkater og prismærker på mange af tingene, og en del af det er i en rigtig lækker kvalitet!

Kan godt forstå at min bror så lidt træt ud, når snakken faldt på indkøb af børnetøj.

Første vask er sat over og så venter jeg ellers bare på at Lækkerkæresten slæber de sidste poser op fra bilen.

Maringinkaton

Lækkerkæresten er ude og give koncert i aften. Jeg skulle ha' været med, som den heppende hval på første parket, men det har virkelig været en af mine dårlige dage i dag. Plukveer så hyppige og kraftige at man godt kunne blive nervøs for, at det var fødslen der var gået i gang. Men sådanne dage har jeg haft siden december, og jeg ved at det går bedre, hvis jeg sørger for at ligge vandret og slappe af.
Så min rockstjerne er ude uden mig. Øv. Havde sådan glædet mig til at se og høre ham.

Nå, jeg er altså alene hjemme og evig lækkersulten. Men inden jeg kaster mig over chokoladen i skabet måtte jeg finde på noget aftensmad. Et hurtigt kig i køleskabet og et gammelt minde fra min barndom dukkede op.

Jeg skulle da have maringinkaton!!! Da jeg var barn var det sådan en ret min mor lavede når det skulle være hurtigt og nemt. Oprindeligt hed det makaroni gratin, men det er altså svært at udtale når man er tre lorte høj. Så for mig har det altid været maringinkaton.

Og det smager stadig fantastisk!

Dum ide

Det er rigtig dumt at se Rosemarys baby, når man er gravid og i forvejen er lidt hormonforstyrret og sover dårligt.

Drama!

En kende (dvs flere timer) forsinket kom håndværkerne endelig. De rodede og rumsterede, løb ned til deres bil for at hente dimser, snakkede og bankede og savede og borede. De larmede altså ret meget!

Vores katte har for så vidt taget flytningen rimelig godt. Men de er stadig meget utrygge ved ukendte høje lyde, og de gjorde sig usynlige mens håndværkerne larmede. Da de larmende mænd så var færdige, forsøgte jeg at finde mine katte.

De var væk.

Fuldstændig væk!!


Godt nok er vores lejlighed næsten 200 m2, men det er sq alligevel begrænset hvor mange kringelkroge vi har, grundet de noget sparsomt møbleret rum. Jeg brugte alle hidkalde-tricksene og endelig hørte jeg svage livstegn.


Inde fra væggen!!!!


Efter megen møje og besvær (jeg er hverken skide elegant eller mobil med den mave jeg render rundt med) fik jeg lokaliseret et hul inde i et køkkenskab under vasken. De snedige, og rædselsslagne, små katte har så fået åbnet skabet, kravlet ind, fundet hullet og er smuttet ind i væggen. Og der sad de så og havde ikke tænkt sig, eller kunne ikke, komme ud igen.


Jeg vil lade jer selv danne billeder på nethinden af mig, gravid i 7. mdr, siddende inde i et køkkenskab, med armen inde i et hul, forsøge at trække et par fuldfede katte ud af væggen. Uanset hvordan jeres billede ser ud, er det pænere og mere elegant end virkeligheden.

Katte er nu ude af væggen og jeg ligger på sofaen og bander over alle de plukveer anstrengelserne medførte.

Gad godt...

Have sådan nogle ben og sådan en røv, som hende sambadanserinden i det der morgenprogram på TV2....

Mystery solved!

Jeg lever helt uhyggelig sundt!


Eller...


Altså...


Det er måske ikke helt rigtigt...


Jeg har mange intentioner om at leve helt uhyggelig sundt! Det er i hvert fald rigtigt! Specielt efter jeg blev gravid. Meget, meget vigtigt at leve sundt når man er gravid. Logik for burhøns.
Så de sidste mange måneder har jeg både smidt økologisk mælk, groft müsli og broccoli i indkøbskurven. Og så har jeg siddet og godtet mig over hvor fucking sund jeg er.

Nu er det bare gået galt.

Som i rigtig galt.

Vil hellere spise nutellamadder end müsli til morgenmad.
Vil hellere spise snickers end appelsiner og gulerødder som snacks.
Vil hellere spise kage end næringsrigtigt sammensatte måltider til aftensmad.
Vil hellere drikke sodavand og cocio end vand og tranbærjuice (længe leve blærebetændelse).

Jeg har et sygeligt behov for sukker. Døgnet rundt. Hele tiden.

Kunne ikke forstå det. Jeg mener, jeg ved jo godt at jeg bør spise sundt, men jeg har ingen kontrol over det. Min hjerne siger "NEJ! Tag nu den gulerod der ligger lige der!!!", men min hånd snupper chokoladen og propper den i munden som var den det sidste mad i verden,


I går havde jeg så besøg af veninde-og-medgravid. Vi er præcis lige langt henne og hun er på mange måder vildt meget mere tjekket end mig. Og altså også på dette punkt.
Ikke fordi hun ikke levede af chokolade og kage som mig, men fordi hun havde fundet ud af hvorfor vi, ellers så sunde kvinder, reagerede på denne måde.

På nuværende tidspunkt kan ham den lille smage. Han smager altså en del af alt det jeg fortærer. Og han er åbenbart et totalt sukkerøre, som kræver at jeg spiser alt det usunde jeg kan få fingre i. Vi er altså ude i plagen-ved-slikhylden-i-supermarkedet-og-hysteriske-anfald-hvis-der-bliver-sagt-nej allerede inden han er blevet født.
Det synes jeg ikke er helt fair.

Jeg bør nok bryde denne kurve allerede nu, og sørge for at han bliver mere vant til, og glad for, smagen af selleri, broccoli og spinat, end af slik. Men når man nu har meget lyst til en brownie kl 9.45 om morgenen.... Hvad kan man så gøre...?

Gaaab... smask-smask

Og så lige klø sig lidt på maven.
Nu lyder det som om jeg lige er stået op, ikk? Det er jeg ikke. Har faktisk været oppe i adskillige timer. På trods af, at jeg virkelig trængte til at sove længe i dag, havde jeg sat vækkeuret og stod ude under bruseren uhyggelig tidligt*. Der var nemlig en flok håndværkere der havde adviseret deres ankomst omkring kl 7.30. Så kl 7.30 sad jeg klar med min morgenkaffe og min avis.
Først ringede de og rykkede tiden til kl 9. Så til kl 10. Og nu har de lige ringet og sagt at den nok bliver 11 inden de kommmer.

Kunne SÅ meget ha' sovet længe!





*Altså måske ikke særlig tidligt efter arbejdende-folk-standard. Men flere timer tidligere end gravid-og-sygemeldt-standard.

Update på fødselsforberedelse

Vi skulle ikke se film. Gudskelov... Men det betyder nok bare at vi skal se den næste gang...

Man ved man er gravid når...

• Man efter morgenmad børster krummer af i to lag. Først fra brysterne og så fra maven (start oppefra - ligesom når man fejer en trappe).
• Man synes man har haft en herregod nat når man KUN har været oppe og tisse 5 gange (i nat har ikke været herregod - vi talte 9 gange... og tre gange krampe i benene)
• Man tuder over ingenting. INGENTING!!! I går var det: et billede af en baby (det går helt galt hvis ikke jeg snart lærer at se på babyer uden at vræle), det faktum at jeg ikke havde mere cocio i køleskabet (verdens bedste remedy for halsbrand), at min ene kat virkede lidt nedtrykt, at jeg ikke havde nået at svare på en mail fra min veninde hvilket helt sikkert betød at hun nu hadede mig og aldrig ville se mig igen. Og det var bare inden frokost...
• Man blindbarberer. Farligt!
• Man kan få tårer i øjnene af lykke over at se på Lækkerkærestens ansigtsudtryk når han mærker Larven sparke.
  

Fødselsforberedelse

I dag skal jeg til fødselsforberedelse for førte gang. Havde egentlig forestillet mig at det var ligesom i amerikanske film hvor man sad nede på gulvet og prustede i takt. Har dog ladet mig fortælle at det nærmere er som en forelæsning hvor der sidder en masse par og lytter til en jordemoders foredrag.
Har også ladet mig fortælle at man ser en film om en fødsel.
Kan huske at vi i biologi i gymnasiet så en sådan film. Den kan jeg altså godt undvære dag! Jeg forstår ikke rigtig hvorfor de skal vise den til gravide. Jeg har faktisk ikke lyst til at se hvordan det ser ud, når man bliver så udvidet at man nærmest sprækker, for så at presse en flæskesteg ud. Jeg mener, fra mit perspektiv kommer jeg jo ikke til at se det fra den vinkel på noget tidspunkt (med mindre de kommer med et spejl... det gør de vel ikke, vel?) undervejs i fødslen. Lækkerkæresten kunne selvfølgelig bevæge sig derned og tage en kigger, og så kunne det godt være at han skulle være forberedt og ha' set filmen. Men for det første vil jeg sikkert gerne havde ham oppe hos mig. Og for det andet har jeg hørt at mænd kan få PTSD-symptomer hvis de ser deres kones allerhelligste presse en flæskesteg ud. Altså hvis de tager jordemoders perspektiv i stedet for den fødendes. Vil jo nødig traumatiserer ham alt for meget, og foretrækker faktisk at hans forhold til mit allerhelligste fortsætte med at være godt. Så vi satser på at han heller ikke ser udvidelsen, sprækkerne og alt det der.

Mon nogen vil finde det underligt/fornærmende/noget andet ucharmerende hvis jeg under filmen sidder med lukket øjne, fingrene i ørerne og nynner højt, for at undgå at se filmen?

Parmassage

Når jeg nu har brugt spalteplads på at trashe en virksomhed, vil jeg da også lige bruge et indlæg på at hylde en virksomhed.

I lørdags var Lækkerkæresten og jeg ude og få parmassage. Eller nærmere betegnet gravid parmassage. Sådan en omgang havde den skønne mand nemlig forkælet mig med. Det foregik hos Enzanza i Sct Pederstræde. Vi lå på hver vores briks, min med fabelagtige huller til mave og bryster, med hovedet mod hinanden. Og så blev vi ellers æltet igennem efter alle kunstens regler. Begge massører var dygtige, søde og behagelige og der blev taget fat alle de rigtige steder. Min massør gav undervejs gode råd til hvordan jeg selv eller Lækkerkæresten kunne massere mig, så jeg vile blive mindre øm i resten af graviditeten.
Vi lå der en time og blev rigtig forkælet. Og prisen var absolut til at overskue, så det er ikke sidste gang vi har gjort det.

Har også lige spottet at de laver kursus i babymassage. Det lyder rigtig godt, så det tror jeg vi skal prøve, når ham den lille tumling er blevet ekstern.

Flyttefirmafrustrationer

For halvanden uge siden flyttede vi endelig ind i vores palads af en ny lejlighed. Her er fuldstændig fantastisk, men så meget plads at vi nogen gange ikke kan finde hinanden. Vi har slet ikke møbler nok tl at udfylde alle rummene, så her er en kende tomt hist og her :o) Men vi har ikke råd til at købe flere møbler lige nu, så det må komme hen af vejen. Og hvorfor har vi så ikke råd? Ja, det skyldes dels det flyttefirma vi valgte at bruge.

Da jeg jo render rundt med en mave af format og ikke må løfte mere end en en stor cola, valgte vi at få flytningen overstået med hjælp fra et flyttefirma frem for en flok venner. Vi tænkte at det ville være nemmere, hurtigere og mindre irriterende for de omtalte venner (pudsigt nok er mine venner blevet lidt træt af at flytte mit dykkergrej (blybælter vejer sjovt nok en del) og alle mine bøger). Vi fik en masse tilbud fra forskellige firmaer og valgte Maxitransport (ja, jeg vælger at skrive deres navn til skræk og advarsel for andre - det fortjener de). Det var godt nok med timepris og ikke en fast pris, men de lød meget reelle, og havde et rigtig fornuftigt bud på hvad det ville kræve. Både tidsmæssigt, bilmæssigt og mandsskabsmæssigt. Så vi glædede os til en nem flytning.
Lørdag morgen blev jeg hentet af min mor som fragtede kattene og mig til det nye domicil. Bare så vi ikke gik i vejen for de hårdtarbejdende flyttemænd. Høh - det kunne jeg næsten skrive uden at grine.
Vi havde fået et tidsperspektiv der hed ca 5 timer alt ialt. Da der var gået 4 timer og de endnu ikke var færdige med at tømme vores 3-værelses lejlighed (de arbejdede helt uhyggelig langsomt!), blev jeg måske en lille smule hormonhysterisk og ringede til deres chef. Jeg spurgte om det var helt normalt at det tog så lang tid at tømme en lejlighed, når der oven i købet var en stor elevator som nærmest kunne rumme 1/4 af lejligheden. Det mente han bestemt, at det var. Han kunne slet ikke forstå, at jeg havde fået et noget andet tidsperspektiv stukket ud, og gav vist også udtryk for, at jeg nok havde misforstået det hele en smule. Det hjalp ikke på mit hormonhysteri!

For et gøre en meget lang historie en anelse kortere kan jeg fortælle, at det tog 10 timer. Det krævede at der blev tilkaldt en mand mere (som vi selvfølgelig også kom til at betale for), for ellers ville det nok ha' taget 12-13 timer. De truede på et tidspunkt med at stoppe (ved ikke om de så havde læsset vores ting af på fortorvet i regnen eller om de bare var kørt med dem) fordi vi havde inddraget chefen og brokket os over dem.

Undervejs i flytningen ser vi at der er kommet et kæmpe hak i den ene af Lækkerkærestens B&O højtalere. Dem er han en smule øm over, og han var grædefærdig. Det var tydeligt at se at de var sat op af nogle hylder hvor der stadig sad dyvler i, for hakket var dyvelformet og helt friskt. Det gjorde vi dem opmærksom på, og de vedkendte sig med det samme skylden og undskyldte mange gange. Der blev taget nogle billeder af skaden, og så ville vi blive kontaktet i løbet af nogle dage. De er jo fuldt forsikret, så det skulle ikke være noget problem at få det lavet.

Selve flytningen endte med at blive næsten dobbelt så dyr som vi havde regnet med, hvilket betød, at vi ikke havde nok kontanter til at betale dem med. No problem - de ville sende en regning på det resterende.
Det gjorde de rigtignok også og vi betalte som vi skulle. Højtaleren hørte vi dog ikke noget om.

Efter en uge kontaktede vi dem så for at høre hvad de havde fundet ud af. Og nu havde piben så fået en anden lyd. Chefen sagde, at han havde snakket med sine mænd og de havde pakket bilen forsvarligt, så det var ikke en skade de havde lavet. Han antydede, at det var en vi selv havde lavet oppe i lejligheden, mens hans mænd var nede efter næste læs. Han agtede ikke at betale for erstatning på nogen måde og var faktisk temmelig uforskammet.

Nu har vi så inddraget forbrugernævnet. Der går vildt lang tid før vi hører noget for dem, men de plattenslagere skal simpelthen ikke ha' lov til at slippe.

Hvis vi nogensinde skal bruge et flyttefirma igen, vil vi aldrig, aldrig, aldrig bruge Maxitransport. Magen til dårlig service, vildledende priser og svindleragtig virksomhed skal man lede længe efter.