Jeg har ikke skrevet så meget det sidste stykke tid. Jeg har været ked af det. Og ugidelig og ligeglad og modløs. Jeg har følt mig deprimeret. Både et par veninder, min søster og Lækkerkæresten har haft fat i mig, og jeg har erkendt at jobbet påvirkede mig i meget negativ retning. Det førte til opsigelsen i sidste uge.
Jeg blev ved med at have det skidt. Jeg havde ondt i maven hver dag jeg skulle derind. Jeg sov dårlig og spekulerede. For et par dage siden meldte jeg mig syg.
I dag har jeg så været til lægen. Jeg var nervøs for at han sagde, at jeg skulle tage mig sammen og skrubbe tilbage på jobbet. Det var der ingen grund til. Han var meget sød og forstående, og sagde med det samme, at jeg skulle holde mig væk derfra. Han gav mig en sygemelding måneden ud, og sagde at jeg skulle sørge for at slappe af og være lidt god ved mig selv. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en sten der er faldet fra mine skuldre.
Jeg havde aldrig troet, at et arbejde skulle have den effekt på mig. Jeg havde aldrig troet, at dårlig stemning, en sindssyg boss og mærkelige kollegaer skulle kunne sovse mig så meget ind, at det skulle komme så langt ud før jeg reagerede. Jeg er taknemmelig for at mine veninder og Lækkerkæresten, sparkede mig blidt, men dog hårdt nok til, at jeg fattede hvad der skulle gøres.
Jeg blev ved med at have det skidt. Jeg havde ondt i maven hver dag jeg skulle derind. Jeg sov dårlig og spekulerede. For et par dage siden meldte jeg mig syg.
I dag har jeg så været til lægen. Jeg var nervøs for at han sagde, at jeg skulle tage mig sammen og skrubbe tilbage på jobbet. Det var der ingen grund til. Han var meget sød og forstående, og sagde med det samme, at jeg skulle holde mig væk derfra. Han gav mig en sygemelding måneden ud, og sagde at jeg skulle sørge for at slappe af og være lidt god ved mig selv. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en sten der er faldet fra mine skuldre.
Jeg havde aldrig troet, at et arbejde skulle have den effekt på mig. Jeg havde aldrig troet, at dårlig stemning, en sindssyg boss og mærkelige kollegaer skulle kunne sovse mig så meget ind, at det skulle komme så langt ud før jeg reagerede. Jeg er taknemmelig for at mine veninder og Lækkerkæresten, sparkede mig blidt, men dog hårdt nok til, at jeg fattede hvad der skulle gøres.
Opslag
3 kommentarer:
En af mine veninder havde samme oplevelse i hendes første "rigtige" job som akademiker. Hun blev også for længe på trods af dårligt arbejdsklima.. fordi man jo så gerne vil have det til at fungere. Jeg er helt sikker på, at hun ikke har fortrudt sin opsigelse.. og lyder heller ikke som om, du vil. Jeg håber, du finder et bedre sted, når du er kommet ovenpå. :)
Well done!!! Og ja, hvil ud og gør dig klar til at vælte verden...på den ene eller anden måde :-)
Og hov, hvad er den nu af.....man skal være google el blogger blogger for at kunne smide en webadresse...eller er det bare mig der har været væk fra blogsfæren for længe...
Trine aka. Sille
Lenore: Tak for det. Jeg er fuldstændig sikker på at det er en rigtig beslutning. Selv om det er lidt angstprovokerende :o)
Trine: Tak :o) Jeg slapper af og hygger mig. Og så vælter jeg løs :o)
Jeg har faktisk godt lagt mærke til det med at man ikke kan smide webadresse. Lidt irriterende. Men jeg ved hvem du er :o)
Send en kommentar