Skruk!

Jeg er skruk! Hvalpeskruk...

Jeg vil have en hund igen. Jeg har store planer om at træne den op til at være terapihund, så den kan bruges i mit arbejde. Det er vist ikke noget der er normalt i Danmark, men en del gør det i USA. Bruger hunde i forbindelse med terapi. Specielt i arbejdet med depressioner, angst og selvværdsproblemer er der ret gode resultater, når man inddrager en terapihund.

Men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg også bare skruk efter at få en hundehvalp. En jeg kan gå lange ture med, lave pruttelyde på maven og knuselske. Jeg savner totalt min gamle hund nu for tiden. Måske fordi han elskede julen. Eller... Han elskede maden og at få lov til at makulerer gavepapir :o)

Lækkerkæresten har aldrig haft hund, og har en ide om at det ikke er andet end arbejde og problemer. Så første forhindring er at overbevise ham om, at det er en god ide at jeg får en hund...

En Nova Scotia Duck Tolling Retriever!! Den race har jeg forelsket mig ret meget i...

Drømmejuleaften og sørgelig juledag

Vi havde den mest fantastiske juleaften. Ting gik galt og der var lidt stress, men i det store hele var det fantastisk. Vi var omgivet af næsten hele familien, maden blev super (ænder i ovnen og flæskestege på grillen), træet var smukt og jeg fik nogle vilde gaver.

Af min elskede kæreste fik jeg den taske jeg har gået og drømt om så længe. En Elgin fra Mulberry! Vi bringer lige et billede (og den opmærksomme læser vil se at det er den samme taske som jeg har haft her på bloggen, ude i siden, siden bloggen startede):

Er den ikke smuk? Er den ikke bare fantastisk? Suk... jeg er så forelsket i den taske...

Nå, videre i gaveregnen. Jeg fik nemlig også en anden vild gave. Jeg fik en Krügerrand af min mormor og morfar. Min morfar havde købt den for mange år siden, og nu har de så sat et øje på og hængt den i en flot guldkæde. Jeg har aldrig haft sådan en i hænderne, men er du tosset hvor er den tung!! Vi smider også lige et billede af en Krügerrand:


Vi fik også en masse andre gaver. Bl.a. vinglas, sidste sæson af Lost, en Niketaske til træning, en stegepande, sengesæt, og en elkedel fra La Cafetiere. Den ser sådan ud, bare i rød:

Derudover gav min søster og jeg hinanden og vores mor, en rejse til London. Så anden weekend i januar skal vi et smut derover. Og jeg gav Lækkerkæresten en tur til Amsterdam, så til marts tager vi derned.

Julen har ikke kun været god. I går døde min svigerindes mor, så stemningen er noget lav lige nu. Hun har været syg af ALS et stykke tid, og havde det virkelig dårligt til sidst, så på en måde er det jo godt at det er slut nu. Men for pokker hvor har jeg bare ondt af min svigerinde. Kan slet ikke forestille mig hvordan det er at miste sin mor. Jeg skal til julefrokost hos mine forældre om lidt, og jeg ved ikke om min bror og svigerinde kommer. Men deres datter på 2 kommer nok til at være hos min mor og mig den næste uges tid, indtil de får styr på begravelse og bo osv.

Julen er over os

Og med den hyggen. Eller... Altså, det er også lidt stressende.

Vi holde jul her i morgen, og det kræver lidt forberedelse. Ikke mindst at få to stædige familiers forskellige juletraditioner til at gå op! Det er altså ikke for småbørn og vi havde vores forholds hidtil største krise da vi skulle blive enige om hvorvidt træet skulle være rødgran (lækkerkærestens ide om et rigtigt juletræ) eller ædelgran (det åbenlyst klogeste valg både hvad angår udseende og drysserate ;o) ).
Nu begynder der at være styr på det hele. Ædelgranen står fint og fylder i stuen og jeg har så til gengæld bøjet mig og erkendt at der ikke kommer lyskæde på træet, men kun levende lys. Jeg har dog holdt fast på at samtlige af mine kugler skal på træet! Også den lille frø der er klædt ud som blotter! Så må svigermor tænke hvad hun vil...

Om lidt kommer søs ind af døren og så står den på gaveindpakning. Og om et par timer går turen til brormands recidens. Vi skal ikke holde jul med ham og hans familie i morgen, så det må fejres i dag i stedet.


Tilbage er der vel så kun at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Jeg håber at I alle har mulighed for at fejre den med dem I har allerkærest. Og skulle der være nogle derude som mangler lidt kærlige julehilsner, så kan I hermed betragte dem som afsendt!

At glemme en fødselsdag

Ups... Det er lige gået op for mig at jeg har glemt en fødselsdag. Og så oven i købet fødselsdagen på en, som har lagt ører til mangt og meget gennem det sidste år.

I fredags fyldte bloggen 1 år. Tillykke Blogsie :o)

Nytårspanik

Ih altså!

Det er snart nytår, ing? Og så plejer man at feste og sådan, ing? Og det gider vi ikke. Vi ville tage op i sommerhuset og bare være nøgne og sammen og hygge og det der. God plan, vi var begge glade. Lige indtil Fru Svigermoder proklamerede at de tog op i deres andet sommerhus (som ligger temmelig tæt på), men så kunne vi da bare hygge os sammen.

Jo...

Altså...

Hvis jeg nu havde lyst til at fejre nytåret påklædt og i selskab med andre end min skønne mand, er jeg egentlig ret sikker på, at jeg hellere ville ha valgt nogle andre end svigerfoældrene. Lækkerkæresten mener ikke at vi kan tillade os at sige, at vi godt vil benytte deres sommerhus, men ikke gider at se dem, så nu har vi så lige en uges tid til enten at finde på noget andet, eller til at erkende at nytårsaften bliver brugt i selskab med svigerforældrene - bare os fire. Suuuuperhyggeligt!

Vi har et hav at festinvitationer, men ingen vi egentlig gider benytte os af.

Så hvad gør vi? Vi har prøvet at finde et sommerhus vi kan leje. Vi har kigget på hytter i Sverige vi kan leje. Vi har prøvet at komme på alternative muligheder. Vi vil egentlig helst bare være so to sammen, uden en masse andre mennesker. Og jeg er SÅ åben for forslag!!! Er der fx nogle derude der lige har et sommerhus eller en lækker hytte som er til leje nogle dage over nytår??

Blotterfrøen

I får lige et billede af min nye blotterfrø:


Han er fin, ikk?

Kaffe, kage og Christiania

Har været på tøsehyggetur hele dagen. Min mor kom herind og så tog vi ind til byen. Menneskemylder og kaos, men vi tog det med ro, så det var hyggeligt.

Vi tog ind på cafeen ved Royal Copenhagen, og fik kaffe og kage. Det var egentlig lækkert nok, men fuldstændig vildt stressende og slet ikke hyggeligt. Vi ventede 40 min på at få to kopper kaffe og to stykker tærte, som stod oppe på baren. Da der var gået 33 min, kom tjeneren ned og fortalte at den tærte vi gerne ville have, nu var udsolgt. Så måtte vi vælge en anden tærte, men så fik vi det altså også allerede 7 min senere... Man spiser godt nok kagen af kongeligt porcelæn, men når der går så lang tid og når man samtidig er nødt til at høre hysterisk techno, er det altså begrænset hvor behageligt det besøg er.

Efter den noget stressende cafetur, mødte min søster os, og vi drog mod Christiania. Her tog vi på julemarkedet. Min mor ved foruroligende meget om Staden!!! Og hun kender foruroligende mange mennesker derinde!!!
Efter at have købt noget helt fantastisk julepynt (jeg købte bl.a. en lyserød gris med kongekrone og en blotter-frø med lang frakke), tog vi op på Spiseloppen og spiste. Det var noget af det lækreste mad jeg nogensinde har fået!!! Hjortetykstegsfilet med rodfrugts mousse, Pommes Douchesse og vildt sauce med vanille. Det var simpelthen guddommeligt! Elsker det sted... Og vi fik lov til at sidde ved et Christianiabord... Så føler man sig næsten lidt indfødt... altså som en indfødt med lidt bedre stil (should I say so myself...) og en noget dyrere husleje.

Mit projekt

De sidste par måneder har en ide formet sig i hovedet på mig. Først som en flygtig tanke, der mest mindede om en drøm. Siden som noget der måske var inden for rækkevide, hvis jeg turde strække hånden ud.

Ved at sige mit job op, begyndte jeg at række hånden ud. Nu er jeg nået dertil hvor jeg strækker mig alt hvad jeg kan, for at nå. Og jeg tror jeg kan nå! Jeg kæmper i hvert fald alt hvad jeg kan, og jeg synes det er pragtfuldt :o)

Afstressning

Man er ikke rigtig stresset mere, når man lige har brugt en halv time på at give sin kat potemassage, vel?

Vi hygger :-D

Glögg & æbleskiver - det er dét de unge vil ha!

Så det giver vi dem!

I aften skal vi have juletamtam herhjemme. Det startede med ,at vi bare lige ville inviterer de nærmeste, til et glas glögg og et par æbleskiver. Så det gjorde vi... Vi glemte bare lige, at når vi begge lige inviterer de nærmeste, bliver vi over 30...

Min største frygt her i livet er, at der ikke er nok mad og drikke til sådanne arrangementer. Så vi tog en tur i Inco i går. Og bagefter gik jeg i gang med at lave glögggekstrat, så det kunne stå og trække. Kiggede i opskriften og synes godt nok at det lød ret stærkt med 1 flaske vodka til en flaske rødvin, men hva'... Jeg havde dog kun en flaske vodka og havde ellers forestillet mig at lave glögg af 4-5 liter vin, men så måtte man jo bare spæde op med noget andet, hvis den blev for svag. Jeg lavede glöggekstrakt af en flaske vodka, og gik så tilbage til opskriften og så at der ikke stod en fl vodka, men en dl vodka til en fl rødvin.

Nå-nå... ja, så har vi enten meget glögg (og gør et kraftigt indhug i rødvinsbeholdningen) eller ikke så meget, men til gengæld en ret stærk glögg.

Jeg skal også lave hvid glögg. Det har jeg aldrig prøvet før, men det lyder godt...

Om lidt skal vi ud og købe æbleskiver. Hvor mange skal man mon bruge der? 150 stk? Til 30 mennesker... Det er sikkert meget passende (hvilket betyder at jeg nok køber det dobbelte for at være på den sikre side).

En sten fra mine skuldre

Jeg har ikke skrevet så meget det sidste stykke tid. Jeg har været ked af det. Og ugidelig og ligeglad og modløs. Jeg har følt mig deprimeret. Både et par veninder, min søster og Lækkerkæresten har haft fat i mig, og jeg har erkendt at jobbet påvirkede mig i meget negativ retning. Det førte til opsigelsen i sidste uge.
Jeg blev ved med at have det skidt. Jeg havde ondt i maven hver dag jeg skulle derind. Jeg sov dårlig og spekulerede. For et par dage siden meldte jeg mig syg.

I dag har jeg så været til lægen. Jeg var nervøs for at han sagde, at jeg skulle tage mig sammen og skrubbe tilbage på jobbet. Det var der ingen grund til. Han var meget sød og forstående, og sagde med det samme, at jeg skulle holde mig væk derfra. Han gav mig en sygemelding måneden ud, og sagde at jeg skulle sørge for at slappe af og være lidt god ved mig selv. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en sten der er faldet fra mine skuldre.

Jeg havde aldrig troet, at et arbejde skulle have den effekt på mig. Jeg havde aldrig troet, at dårlig stemning, en sindssyg boss og mærkelige kollegaer skulle kunne sovse mig så meget ind, at det skulle komme så langt ud før jeg reagerede. Jeg er taknemmelig for at mine veninder og Lækkerkæresten, sparkede mig blidt, men dog hårdt nok til, at jeg fattede hvad der skulle gøres.