Om hamsterhår og babyer

Jeg tror altså nogle gange, at jeg lider af en kombination af vat i ørerne og mistro til min kærestes søde bemærkninger. Vi tager et eksempel:

I morges lå Lækkerkæresten og sov, da jeg skulle til at gå. Jeg bøjer mig ned over ham for at kysse ham farvel. Og så mumler han noget som jeg hører som: "Hamsterhår!"

Vi lader den stå et øjeblik...


Hamsterhår!


Tror mig, jeg var ikke helt tilfreds! En hamster, det er sådan en lille fætter der gør sjovt med poterne og lugter lidt af tis. Jeg har IKKE hamsterhår! Hvilket jeg så fortalte Lækkerkæresten i temmelig hårde vendinger.

Det viste sig så at han havde sagt; "Blomsterhår"... min nye shampoo dufter af blomster.... Nå-nå, okay.... det er lidt pænere end hamsterhår. Han griner stadig af mig...



Det er dog ikke altid jeg har vat i ørerne. Selv om jeg nu troede det var tilfældet her den anden dag.
Lækkerkæresten har fødselsdag i weekenden og jeg spurgte hvad han ønsker sig. Det tænkte han længe over, og så svarede han; "En baby!"
Det føltes som om, der lige var en der trak i Miss Blue Eyes håndbremse. Efter et par sekunder opdagede han mit paniske og overraskede ansigtsudtryk og skyndte sig at sige; "Det er altså sådan en til guitaren som man sætter sine stik i!!!"
Håndbremsen blev sluppet og jeg begyndte at trække vejret igen.

Ved ikke rigtig om det var en test, bare for at se hvordan jeg reagerede... For en sikkerheds skyld har jeg købt en baby til ham... til guitaren!