søndag den 30. marts 2008

Invitationer sendt ud

Ja-ja, jeg kom sq da ikke ned og træne... Jeg var for mæt og Lækkerkæresten sad i bar røv og spillede guitar. Vurderede at jeg ville være bedre tjent med at blive hjemme og nyde synet.

Til gengæld fik jeg skrevet og sendt invitationer til forårets fest. D. 24. maj er der international finale i Melodi Grand Prix, og vanen tro holder vi fest.
Vi stemmer, kommenterer, griner, græder, danser, synger og drikker. Og så tager vi i byen. Gerne et af de steder hvor de andre festgængere (og djs) også nyder den slags musik. For den tungnemme læsers skyld kan jeg afsløre, at jeg vist er en af de eneste kvinder de steder, men eftersom en fest af den kaliber alligevel oftest bliver gæstet af den homoseksuelle del af vennekredsen, går det nok :o)


Ingen kommentarer: