torsdag den 29. maj 2008

Sådan!!!

I dag var jeg inde og snakke med min chef om en rapport jeg har skrevet, og i slutningen af mødet, sagde hun at hun gerne ville tilbyde mig en stilling derinde. En rigtig, rigtig fed stilling! Skulle lige synke tre gange, men så sagde jeg også ja!!! Så tillykke til mig!

En time senere ringede Lækkerkæresten og fortalte at han var blevet forfremmet og har fået en lederstilling. Han er så go' :o)

Lækkerkæresten og jeg tog ud og spiste thaimad for at fejre, og så ind og se Indiana Jones. Den er fed. Og så tog vi også lige en anden stor beslutning, men den fortæller jeg (måske) om en anden dag :o)

tirsdag den 27. maj 2008

Træt og glad

Just hjemvendt fra kongres:

Jeg boede på et slot.
Jeg præsenterede min forskning.
Jeg blev lidt høj af det :o)
Jeg fik masser af ros og skulderklap.
Jeg diskuterede politisk korrekthed.
Jeg spiste masser af fantastisk mad.
Jeg overvejede at hoppe i Lillebælt.
Jeg dyrkede fagligheden.
Jeg networkede.
Jeg sang kuk-kuk, kuk-kuk, falderaaa!
Jeg sov for lidt.
Jeg grinte en masse.
Jeg lærte kollegaerne lidt bedre at kende.
Jeg er sindssyg træt.

Jeg elsker mit liv.

søndag den 25. maj 2008

Lidt kriller i maven

Det kan jeg vist ikke helt sige mig fri for.

I morgen skal jeg nemlig præsenterer noget af min forskning på en kongres. Det bliver superspændende! Jeg glæder mig vildt meget til at stå der, menogså lidt til det er overstået :o) Glæder mig også til at networke og til at høre de andres præsentationer. Fedt fagnørde den, på den måde...

Grand prix, grill og fint besøg

Jeps. Så blev der set Grand Prix til den store guldmedalje. Vi havde tændt op i grillen og snart lå der pølser og lækre bøffer og sydede. Det skortede ikke på vin, øl og kølige drinks, hvilket vist også mærkedes på stemningen :o)

Grand prixet blev set (og hørt på ganske høj volume... undskyld nabo... det er kun én gang om året). Alt blev kommenteret. Der blev diskuteret, stemt, heppet og buhet. Som sædvanlig var det ikke den rigtige der vandt, men stemningen var høj alligevel.

Og så havde vi fint besøg...
Selveste ABBA var der!!! Se selv;

Som I måske kan se, var Birthe der også... Vi sang en lille sang til hendes ære....

fredag den 23. maj 2008

Pokkers...

Øv. Weekenden der skulle være stået på fest og farver i allerhøjeste gear, er lige startet rigtig dårligt.
Psykobøssen og hans kæreste, som jeg ikke har set i alt for lang tid, har lige ringet og fortalt at deres bil er brændt sammen et sted på Fyn. Så nu står de og venter på Falck og kommer ikke alligevel...

Øv, øv, øv. Havde virkelig glædet mig til at se dem.


Til gengæld har Lækkerkæresten langt om længe fået karakteren for specialet. Og det er gået supergodt :o) Så mon ikke vi tager ud og fejre lidt i aften :o)

torsdag den 22. maj 2008

Flashback eller "Kom så ud af det skab!"

I går aftes kom jeg i tanke om endnu en bommert fra weekendens udskejelser.

Vi sad til en middag og jeg var fuldstændig sikker på at jeg havde set den ene mand før. Da jeg sagde det til ham, fortalte han at han havde oplevet det samme da han så mig. Vi havde altså mødt hinanden før. Pludselig kom jeg i tanke om ham i en meget tæt omfavnelse med en af mine bøssevenner på en bøssebar i Kbh. Den tanke videreformidlede jeg straks med høj og klar stemme til hele selskabet.


Det viste sig at kvinden der sad ved siden af ham, var hans kone...


Så gik de hjem.

mandag den 19. maj 2008

Sådan bliver jeg...

... når SPSS er langsom til at loade...

Champagne orgie

Som lovet kommer beretningen om mere champagne end jeg nogensinde før har drukket. Om en masse fantastiske mennesker som tog imod os med åbne arme. Om folkedragter og nøgenhed. Om Stortinget og bøsser. Og om fest og farver. Måske kommer der også en enkelt bommert eller to ind imellem.


I fredags indfandt vi, Lækkerkæresten og jeg, os i lufthavnen. Turen gik til Oslo. Fantastisk bøsseven skulle besøges og 17. maj (Norges nationaldag) skulle fejres. Vi havde hørt det plejede at være festligt, men var egentlig bare begge trætte oven på en hård uge. Stemningen i flyet var således mere "Okay, det bliver sikkert fint, men vi vil hellere slappe af hjemme" end den var "Wohoooo! Forude venter den sjoveste weekend ever!!".

Vi havde aftalt at tage toget fra lufthavnen til en bestemt station, og så ville Fantastisk bøsseven hente os der. Undervejs ringede han dog og spurgte om vi ikke ville med over til en af hans venner, som havde fødselsdag. Jo, det kunne vi da godt. Han hentede os det aftalte sted og det var dejligt at se ham igen. Vel fremme ved vennens lejlighed blev vi modtaget med åbne arme. Der blev varmet mad til os (kl var 23 og vi havde ikke spist), skænket vin til os og blandet drinks til os. Det var vildt søde mennesker og snakken gik lystigt. Da vi endelig forlod selskabet og tog en taxa hjem til Fantastisk bøsseven, måtte vi lige åbne en flaske vin, mens vi gennemgik morgensdagens program.

Næste morgen vågnede vi, efter ganske få timers søvn, ved at Fantastisk bøsseven kom løbende nøgen gennem lejligheden, med et stort norsk flag under armen, mens han råbte; "Nu skal flaget op!". Jer der kender til mænds morgenanatomi: Flaget VAR oppe :-D
Han er i det hele taget sjov med det der nøgenhed. Han vader altid nøgen rundt derhjemme, og kom helt naturligt ud på badeværelset mens Lækkerkæresten og jeg var i bad. Bare for at hyggesludre med et glas champagne... Jeg ved godt at han både er læge, bøsse og min ven, og derfor burde være fuldstændig ligeglad med min krops ypperlige former, men alligevel... Blev lidt forlegen. Lækkerkæresten derimod tog det fuldstænd roligt.

Efter badet startede vi med en imponerende, påklædt, champagnebrunch kreeret af Fantastisk bøsseven. Vi snakker kongeligt porcelæn placeret på sølv dæktallerkener. Maden var en fantastisk blanding af "almindelige" brunchretter og norske specialiteter. Femalår med creme fraiche: Nammenam! Kaviar: Nammenamnam!!!

Så gik turen ud i Oslos gader. Og det er en oplevelse lige den dag. Alle er jo i folkedragter (inklusiv Fantastisk bøsseven... han var SÅ flot!), og de er bare så smukke. Jeg blev helt misundelig og gik og overvejde om, hvis jeg en dag flyttede til Norge og havde 50.000 i overskud, skulle jeg så have en fra Bergen eller en fra Telemark (Telemark...).

To af Fantastisk bøssevens venner havde lejet en Suite på Grand Hotel, med den flotteste udsigt over Karl Johan Gate. Så der tog vi op, blev trakteret med mere champagne og lagkage. Og så stod vi og så optoget og menneskemylderet mens vi drak mere champagne.
Der var en fantastisk udsigt og jeg stod i laaang tid ude på balkonen. Jeg vinkede til folk og de vinkede glade tilbage. Så vinkede jeg op mod kongefamilien og de vinkede... Til nogen. Så skålede jeg med folk og de skålede glade tilbage. Så skålede jeg med folkene på nabobalkonen... Og de pegede diskret ned mod mine ben. Hvorefter jeg ser at min nederdel er blæst op og ligger elegant på balkonens kant. Hvorfor der altså var frit udsyn, og sikkert havde været der de sidste 15 - 20 min. til min delikante popo. Så jeg har stået og moonet kongefamilien og det meste af Oslos befolkning (deriblandt nogle nydelige unge garderer og en del pressefolk) på deres mest festlige dag. Jeps.

Så gik turen ned på en cafe, hvor vi da lige skulle have et glas champagne. Her mødte Fantastisk bøsseven et par venner. Det viser sig at den ene er en kollega så vi får en lang god snak. Den anden er informationschef for Stortinget og tilbød at give os en rundvisning. Det tog vi selvfølgelig imod, og så fik vi ellers den store tur. Vi blev vist det allerhelligste og fik utrolige historier og saftig sladder om en masse. Drak adskillige flasker champagne på en temmelig prominent herres kontor. Vinkede til folk fra hans balkon (med et godt tag i nederdelen... man lærer vel af sine erfaringer).

Det var ved at være madtid og da det viser sig at Fantastisk bøsseven kender 95 % af Oslos befolkning, blev vi inviteret til middag et sted. Det var simpelthen SÅ søde mennesker! Vi hyggede os så godt (jeg lærte fx en masse bandeord på tegnsprog! Lærte også at sige "Jeg er bøsse"... bare hvis jeg nu kom i selskab med en bøsse, som ville score en døv bøsse... Anyway, altid rart at kunne).

Okay, det er fandme et langt indlæg, det her!!! Sq nok ikke nogen der læser det hele. Vi springer lige lidt i det og tager hovedpunkterne for resten af lørdagen:
Champagne
Fest
Champagne
Champagne
Gin & Tonic
Champagne
Sørge for at Lækkerkæresten ramte kummen da han kastede op.

Søndag var vi rigtige tourister og fik den store guidede tur i Oslo.
Champagne i Vigelandsparken.
Champagne på Ake Bryggen.
Champagne på Operahusets tag.
Jæs-jæs, det var festligt. Og jeg spiste en hotdog med rejesalat. Det er meget meget mærkeligt, og ikke så god en ide når man er ret fuld og har det lidt dårligt.

Det var en helt fantastisk tur. Jeg har drukket mere champagne end jeg nogensinde før har gjort på så kort tid. Men endnu bedre; jeg har mødt flere søde mennesker end jeg nogensinde før har mødt på så kort tid.

Av, av, av

Beskrivelse af tre dages champagnebrandert i Oslo følger når hovedpinen og kvalmen er reduceret til et tåleligt niveau...



Og hvis I er (u)heldige er der billeder til at bevise det...






Hvem fanden er den onde person der har besluttet at jeg skal på arbejde i dag??? Bør skydes ved daggry!

onsdag den 14. maj 2008

Hold kæft, hvor er livet værd at leve

Når man sidder i sin sofa med et glas kølig cider, hjembragt fra Frankrig, mens man nyder synet af to gudesmukke mænd, der står på min altan og griller.
Duft, smag og udsigt går op i en højere enhed, og et kort øjebilk føles nirvana ganske tæt på :o)

Hov forresten!!!

Opelia er kommet hjem til Mor :o) Den er såååå fin :o)

Og vi startede med at få en parkeringsbøde. 11 min efter blev vi stoppet af politiet, og fik en løftet pegefinger fordi hun er lidt hurtig i optrækket.


Noget siger mig at Opelia bliver et dyrt bekendtskab...

Tssss!!!

Klienter der udebliver er altså lidt irriterende! Specielt når det er en sag som jeg har glædet mig til og forberedt mig super meget på.

Men om ikke andet bonger det jo for en time. Så skulle man måske gå en tur ud i solen... Når man nu har taget fri fra forskerjobbet for at passe klientjobbet.

lørdag den 10. maj 2008

Hatrick!

Jeg har pønset på dette indlæg i nogle timer nu, men har først nu fået åbnet computeren.

I dag oprandt dagen hvor der skulle være blogfest. Hvor jeg, langt om længe, skulle møde Frøken Forår, for ikke at nævne de to herre.

Jeg lovede i går Frøken ikke at bevæge mig uden for en dør, før jeg skulle mødes med dem. Og jeg lovede Blymanden at al min færden ville foregå i taxa. Jeg holdt faktisk begge dele. Tog taxa hjem i går (i nat) og brugte formiddagen på terrassen.

Men så skulle jeg lige ned og hente post...

Og der var en trappe...

Slam, bang, av. Og så tog Miss Blue Eyes på skadestuen. I stedet for cocktail med ovenstående sidder jeg med frosne ærter på forstuvet ankel og ser Titanic.... Sølle...


Tre uheld på tre dage. Det må være selv min rekord!!!

fredag den 9. maj 2008

Psykopatcyklistkvinde!

Det er åbenbart lidt farligt for mig at gå uden for en dør i de dage her. I går lavede jeg stuntet med min tå. I dag skete uheldet så på cykel.
Jeg kører stærk. Rigtig stærk! Det er min evige konkurrencementalitet. Jeg hader når folk overhaler mig på cykelstien, og bliver indædt og stædig, indtil de igen ser mit baghjul. Det har jeg det egentlig fint nok med. Det har aldrig givet mig problemer at drøne derud af.
Lige indtil i morges. Vejen på Halmtorvet drejer og bliver så til Gasværksvej. Det havde lastbilen fundet ud af, så selv om han skulle lige ud, holdt han pænt tilbage for lynet (mig) der skulle rundt i svinget. Lige bag lastbilen holder der dog en kvindelig cyklist på tværs af cykelstien. På tværs!!! Lige efter et sving! Jeg ser hende først da jeg var ca 3 m fra hende. Og jeg havde som sagt ret meget fart på! Hvilket resulterede i et gevaldigt sammenstød. Hun slog sit vist mere end mig (hvilket jeg faktisk synes var meget rimeligt, når det nu var hende der var en spade!).
Men jeg må nok snart erkende at de luftige sommerkjoler som skulle bæres hele weekenden, snart bliver skiftet ud med lange bukser. Ellers bliver de små børn vist bange for mit gule og blå korpus. På den anden side er det jo karneval...
Mon jeg kan finde en kjole der matcher den gul-grønne farve min arm er ved at antage og den blå-røde farve mit ene ben har?

torsdag den 8. maj 2008

Elegant som altid

Eller man skulle nok nærmere skrive elefant som altid...

Jeg har haft sandaler på i dag. På vej på arbejde præsterede jeg så at smadre foden ind i en sten eller sådan noget. Hvilket resulterede i en stor flænge på storetåen. Lavede blodspor hele vejen ned af Vesterbrogade og havde farvede min sko rød da jeg kom på arbejde. I samme opgang som mit arbejde ligger der en privatpraktiserende læge, så der gik jeg ned. Tåen blev renset og forbundet efter alle kunstens regler og resten af dagen sad jeg med foden oppe.

Lidt et problem at have sko på nu. Hvilket sætter visse begrænsninger for weekendens outfit!

Måske man også lige skulle holde lidt igen med dansen i weekenden...

tirsdag den 6. maj 2008

Opelia

Woohoo!! På tirsdag får jeg min nye bil (nogen kalder den VORES nye bil... men det er min!), en sort Opel Corsa. Denne her:

Det var ikke noget stort billede...


I får lige et andet. Men den er altså sort, ing!




Jeg har døbt den Opelia. For ting skal have et navn!!! Ikk, Blymand!!!



Jeg har også lige navngivet Blymands iphone: Iph! Og skal den være rigtig street hedder den Iph One :o)

mandag den 5. maj 2008

Sådan der!

Så så man lige mig med nye fine fødder (altså det er de samme gamle fødder (ikke at jeg er gammel!) men de har lige fået deluxe treatment).
Og så så man lige mig med ny Webergrill.
Og ryggen virkede igen morges.


Jeg er en dansende, grillende psyko med fregner på næsen og fine fødder!

søndag den 4. maj 2008

Hvor kom det lige fra???

Var man lige lidt for kæk da man før skrev at man elskede sit liv? Nu ligger jeg i hvert fald med hold i ryggen, så jeg slet ikke kan bevæge mig. Kom som et lyn fra en klar himmel. Ligger fladt på gulvet, med Mr Mac stablet op på maven. Lækkerkæresten er sendt afsted efter burger og smertestillende piller. Mon man skulle ringe til fysveninden?

Aaahhhh....

Tre dage i sommerhus og så en dag på altanen herhjemme.

Sommerhusdagene blev brugt med kvalitetstid med min elskede, kolde øl i solen og lækker mad på grillen.

Dagen på altanen er blevet brugt på at plante blomster i krukkerne, slikke sol på drømmesengen, spise is... og kvalitetstid med min elskede ;o)

Nu skal det nyvaskede tøj hænges ud i solen og så er det vist tid til en af de der lækre specialøl der står og kalder på mig i køleskabet :o) Jeg elsker mit liv!