søndag den 30. marts 2008

Invitationer sendt ud

Ja-ja, jeg kom sq da ikke ned og træne... Jeg var for mæt og Lækkerkæresten sad i bar røv og spillede guitar. Vurderede at jeg ville være bedre tjent med at blive hjemme og nyde synet.

Til gengæld fik jeg skrevet og sendt invitationer til forårets fest. D. 24. maj er der international finale i Melodi Grand Prix, og vanen tro holder vi fest.
Vi stemmer, kommenterer, griner, græder, danser, synger og drikker. Og så tager vi i byen. Gerne et af de steder hvor de andre festgængere (og djs) også nyder den slags musik. For den tungnemme læsers skyld kan jeg afsløre, at jeg vist er en af de eneste kvinder de steder, men eftersom en fest af den kaliber alligevel oftest bliver gæstet af den homoseksuelle del af vennekredsen, går det nok :o)


X Factor

Det mest fantastiske øjeblik i X Factors historie...

Jeg var simpelthen for overvældet de første 30 sekunder... Derefter tissede jeg i bukserne af grin. Jeg har SÅ meget respekt for folk der gøredet der...

Hvis nogen kender dem, er jeg faktisk en temmelig dygtig psykolog. Jeg giver X Factor rabat...

Kvaaaaalme....

Hvem pokker var det der fik den rædselsfulde ide at smide mig ind i et smukt rum, fyldt med fede kager????


Okay-okay, jeg kan vist ikke takker andre end mig selv her, men det var virkelig kvalmende! På den lækre måde... Vi åd! Der var specielt en chokoladekage som var så fantastisk at jeg var fristet til at lave en "Da Harry mødte Sally"-scene! Mundorgasme!!!!! Hindbærrouladen, appelsinkagen og creme brulee'en var også helt fantastisk. Til sidst havde vi det så dårligt, at vi ikke kunne holde ud at kigge på flere kager. Da manden i toget åbnede en Cocio var jeg ved at kaste op!


Jeg er rimelig sikker på at jeg har taget en 8 - 10 kg på, på ganske få timer. Tror jeg vil smide træningstasken over skulderen og slæbe mig ned i centret. Suk.... Støn....

Jeg er stadig meget mæt!! Har I medlidenhed med mig?

Kageorgie

I eftermiddag, mellem kl 15-17 indfinder jeg mig på D'Angleterre i København, sammen med tre andre kvindfolk.

Hver søndag holder Hotel D'Angleterre kagebord. Traditionen stammer tilbage fra tiden hvor Københavns bedre borgerskab nød deres eftermiddagste til tonerne fra et orkester i Palmehaven.
Hvorvidt vi er "Bedre borgerskab" kan måske diskuteres, men vi er glade for kager!!! Og de findes i alle afskygninger her!
Vi aflægger derfor etablisementet et besøg og ser om vi kan kæmpe os i bund (eller bare om vi kan nå at smage dem alle!).

torsdag den 27. marts 2008

Tanker om frieri

Jeg har tænkt på det at blive friet til i dag. Ikke fordi Lækkerkæresten har friet, men fordi vi har snakket om frieri på arbejdet.


For nogle år siden friede min ex-mand til mig og jeg sagde ja. Han friede på et tidspunkt hvor han vidste at jeg ville være overlykkelig*, fordi han så mente at chancen for at jeg sagde ja var større. Det synes jeg var ret sjovt dengang. Han havde ret...


I dag fortalte en kollega så om måden hendes mand havde friet på. Det havde været en kedelig grå tirsdag, de var kommet for sent fra arbejdet af, køen i Fakta havde været lang og langsom og de var blevet gennemblødte i regnen på vej hjem. Og da hun så stod der, med håret slasket ned over ansigtet og indkødsposerne ved fødderne, friede han til hende. For han mente, at hvis hun i dét øjeblik, elskede ham og deres liv nok til at sige ja til dem resten af livet, så måtte det være ægte kærlighed.

Det synes jeg er smukt. Havde min ex-mand friet til mig på sådan en dag, havde jeg nok ikke sagt ja...



*Jeg var lige kommet op fra et dyk med søkøer - mit absolutte yndlingsdyr. Jeg trak stort set ikke vejret hele dykket, fordi jeg var så overvældet af lykke over endelig at være så tæt på de store dyr.

tirsdag den 25. marts 2008

Den skide svoger - eller klog af skade...

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke nogen stor fan af min svoger og har aldrig været det. Min holdning til ham blev dog betydelig bedre, da han en dag tilbød at lave hjemmesiden til vores nye praksis gratis. Det tog vi selvfølgelig imod, og fik også planlagt noget rigtig godt.

Han skulle være færdig d. 1. marts.

Han gik en uge over tid... og kom med gode undskyldninger.

Så gik han to uger over tid... og kom med halvdårlige undskyldinger.

Nu er han så gået næsten en måned over tid, og har åbenbart opgivet undskyldningerne. I hvert fald meddelte han os i dag, at han nok ikke kunne nå det alligevel, og nu tog han jo også en måned ud at rejse, og så havde han jo slet ikke tid.



Tak for røv, din spade!! Havde du meldt det klart ud fra starten, havde vi jo bare fundet en der kunne gøre det.



Nu ligger landet sådan, at jeg faktisk ikke er fuldstændig tabt bag en vogn når det kommer til sådan noget computer-noget. Så jeg meldte mig frivilligt til at prøve at flikke noget sammen. Og efter tre timer ligger der nu en ganske fin, enkel men absolut brugbar, hjemmeside på vores domæne.

Kors. At man ikke bare gjorde det fra starten af!

Påske i Amsterdam

I torsdags tog vi flyet til Amsterdam. Vi trængte seriøst til noget kvalitetstid oven på Lækkerkærestens specialeskriveri.

Det var en rigtig dejlig tur. Vejret var vist ikke stort bedre end herhjemme. Skiftevis snestorm og solskin. Vi fik hygget, slappet og shoppet. Spist en masse god mad. Ladet kærligheden flyde over alle breder. Så alt i alt har vi bare nydt hinanden :o)

Vi tog dog prisen af tumpethed i går, da vi præsterede at misse vores fly. Kan slet ikke forklare hvordan vi gjorde det*, men vi fandt altså os selv stuck i Amsterdam. Hvilket var rimelig kritisk, da Lækkerkæresten havde et vigtigt møde her til morgen. DA valget til sidst stod mellem en billet på business til €720 pr pers eller at leje en bil og køre hjem, faldt valget på Forden. Vi så derfor lidt mere af Holland end først beregnet og kom hjem en gang i nat.




*Nej, det havde ikke noget med en coffeeshop at gøre... men I er ikke de første der spørger!

tirsdag den 18. marts 2008

Så skidt da...

Bliver lige nødt til at smide et pic af den nye ipod:

Den er fin, ikk?


Har jo i forvejen en iPod Video 60 GB, men jeg synes tit den er for stor at slæbe rundt på. Derfor den mindre, mere handy nyerhvervelse :o)

Travl og lykkelig

Det er 100 år siden, jeg ved det godt. Men altså... Blog er blevet nedprioriteret til fordel for alt muligt andet (skulle lige til at skrive "liv" men erkendte at det ville stemple mange mennesker... ego inkluderet).

Jeg elsker mit forskerjob. De er vildt søde. Emnet er vildt spændende. Og med alt beskedenhed: jeg er vildt god til det.
For et par uger siden spurgte de om jeg ikke har lyst til at skrive en ph.d. derinde. Og DET har jeg! Så nu er vi i gang med at søge financiering. Tør slet ikke tro på noget, før vi har fået svar.

Lækkerkæresten og jeg er stadig lykkelige sammen - grænsende til det kvalmende :o) Vi har selvfølgelig lidt op og nedture, men grundlæggende set; lykkelige!
I overmorgen tager vi til Amsterdam. Vi trænger til lidt kvalitetstid sammen efter Lækkerkærestens sidste specialeræs. Han afleverede i sidste uge, og afventer nu dommen.

Virksomheden går langsomt fremad. Lidt for langsomt efter min mening, men sådan er det når man også er afhængig af andre.



Det var den overordnede update. Så til hverdagen. Jeg sidder i skrivende stund med Mr Mac på på skødet. En stor kop kaffe er inden for rækkevidde. Den fede sorte kat ligger spindende ved min side. Den nye røde ipod er ved at lade op. På bordet står en kæmpe buket liljer og dufter. På det hvide tv kører et af de første afsnit af Beverly Hills (De så jo fantastiske ud dengang! :-D). Køkkenet flyder med snavsede vinglas. om halvanden time kommer Piloten til middag.
Og det leder tilbage til overskriften. Jeg har faktisk lidt travlt, men jeg er godt nok lykkelig :o)