mandag den 3. november 2008

Frygtelig lykkelig

I går trængte vi til at fejre lidt, og da jeg ikke ville få meget ud af en flaske champagne besluttede vi at tage i biffen. Titlen Frygtelig lykkelig passede ret godt til vores humør, så den snuppede vi :o)

Dén er virkelig seværdig! Virkelig, virkelig god film! Rettighederne er vist blevet solgt til Hollywood, og med den rette instruktør kunne det blive en rigtig god version. Jeg sad i hvert fald og blev meget mindet om No country for old men. Som i øvrigt også er en fed film :o)

En ny uge truer og den står på nye klienter, masser af arbejde, en del sociale arrangementer og et Elvisshow :o)

søndag den 2. november 2008

Gør det sq!

Vi var ude og se den store lejlighed i går.

Og den var for vild! Kæmpestor, lidt kaotisk, men hamrende hyggelig og vildt charmerende. Ligger på en typisk Frederiksberggade med store, gamle, flotte træer og smukke huse. Helt nyt køkken. Fritlagte spær på øverste etage. Sydvendt tagterrasse. Plads til egen praksis i nederste etage, når den værste amning er overstået :o) Plads nok til adskillige børn :o) Plads nok til Lækkerkærestens musik :o) Plads nok til det hele.

Da vi kom hjem gik vi og tænkte. For på en eller anden måde er det også en lidt vemodig beslutning at tage. På en eller anden måde føler vi begge at vi ikke er helt færdig med at bo her. Det har været vores første fælles hjem og vi har virkelig elsket at bo her. Denne her lejlighed har været perfekt for os som par. Men den anden lejlighed er perfekt for os som familie :o)

Så for lidt siden ringede jeg og sagde at vi gerne ville have den. Fangede ham på vej i lufthavnen, så han sagde at han lige ville skrive en mail til mig senere. Selv om huslejen i forvejen er ret billig, vil vi prøve at presse den lidt. Ved ikke om det er realistisk, men nu prøver vi.


Puha... man bliver lidt rundt på gulvet af at tage den slags store beslutninger.

Så er det godt at man om en halv time kan læne sig tilbage og nyde sin yndlings mediedarling kloge sig på nationalt tv.

onsdag den 29. oktober 2008

Flybilletter, overvejelser, bækkenløsning og kvalme

Nu er der igen gået et stykke tid. Og der er igen sket en masse. Vi nøjes med at tage de ting der fylder mest lige nu:

Spassede Sterling!!! Hvordan har I egentlig forestillet jer at vi skal komme til Paris, når vi har brugt alle vores penge på at købe flybilletter hos jer og har lejet lejlighed, og I så beslutter at skide os allesammen et stykke???? Det tænkte I måske ikke på, hva? Eller I er måske faktisk skide ligeglade, hva' hva' hva?!?!? Jamen så overtrækker vi da bare kortet for at købe nogle nye (dyrere!) billetter hos et andet selskab, med lidt mere styr på sine ting, ing'! Ja, det kan faktisk godt ødelægge en morgen i det lille hjem. Spassede Sterling...



Og så har jeg faktisk ligget søvnløs i et par dage. Vi har nemlig fået tilbudt en lejlighed. Hvilket bør være ligegyldigt for vi er jo rigtig, rigtig glade for at bo hvor vi bor og har absolut ingen planer om at flytte. Men vi har altså fået tilbudt denne her lejlighed. På 190 m2. 6 rum, to badeværelser, to etager og tagterrasse. I centrum af Kbh. Og den koster kun 1500,- kr mere end hvad vi giver nu. Så er man jo nok lige nødt til at overveje det igen. Kan lige pludselig se en masse muligheder i det, både nu og om et par år. Vi kan godt klare det økonomisk og ville med et par ændringer faktisk komme til at sidde billigere end vi gør nu. Omvendt er vi jo rigtig glade for at bo her, og hvorfor skal man så overveje det andet? Ja, fordi vi ligesom får 100 m2 og en fabelagtig placering foræret! Men det betyder at vi skal flytte når jeg er i 6 mdr, hvilket betyder at jeg udelukkende kan kommanderer rundt med alle dem som forhåbentlig gider at hjælpe os. Hvilket på den anden side lyder som den mest komfortable flytning ever.
Bottom line er dog at vi faktisk ikke har set lejligheden endnu, og først kan komme til det i weekenden. Prøver at sige til mig selv at det ikke nytter noget at ligge søvnløs før vi får set om den faktisk er så fed som den lyder til at være, men mig selv lytter ikke.


Jeg har kvalme. Mere kvalme end jeg har haft på noget tidspunkt af graviditeten. Det er faktisk ikke skidesjovt. Og bræk er ret ulækkert. Enough said.

Jeg er også så heldig at jeg har begyndende bækkenløsning. Hvis det bliver værre end det er nu skal jeg sygemeldes, hvilket helt sikkert vil være røvkedeligt, så det gider jeg ikke. Gider heller ikke have mere ondt end nu. Smerter er absolut på min not-liste de dage her*. Så laver flittigt mine øvelser på en stor bold og svømmer på livet løs.




*The, chokolade, Lækkerkæresten og massage er på min hot-liste...

torsdag den 23. oktober 2008

One of those days

Vågnede kl 4.20 i morges og kunne ikke falde i søvn igen. Sover simpelthen så dårligt for tiden. Da det endelig blev tid til at forlade sengens varme, knaldede jeg tåen ind i et bordben, spildte mælk ud over hele bordet og fik lige startet et skænderi med Lækkerkæresten inden jeg kom for sent ud af døren og missede min bus. På jobbet blev tre møder aflyst pga sygdom, men til gengæld blev et hav af ekstraopgaver smidt på mit bord pga samme.

Jamen er livet da ikke herligt...

Min strategi for at komme igennem dagen er, at ignorerer bunken af opgaver på bordet og i stedet bruge alt min tid med at surfe og lave overspringshandlinger.

mandag den 13. oktober 2008

Skide dygtig psykolog!

Havde fremragende gennembrud med klient i dag. Gennembrud som jeg virkelig har set frem til. Fordi jeg havde en ide om at det var lige om hjørnet og fordi det altid er faglig satisfaction ud over alle grænser. Fordi det er så overdrevent fedt at se en masse brikker falde på plads og klienten pludeselig få erkendelsens blik i øjnene.

I dag kom det så :o)
Jeg var god.
Hun var god.
Jeg dansede en lille glædesdans rent mentalt.

Nogle gange elsker jeg virkelig at være psykolog :o)

lørdag den 11. oktober 2008

Åh åh...

Lækkerkæresten har lige kommet og, med skinnende øjne proklameret, at han har noget til fælles med hende der Baronessen.

Støvsugning gør ham lykkelig!

Jamen det er da godt min skat. Så fortsæt du bare mens jeg sidder her i sofaen med macen og en kop the. Livet kan godt være helt okay på sådan en lørdag :o)

Kegle eller snøvsen?

Blev scannet her for et par dage siden. Ved ikke rigtig om jeg skal være urolig.

To hjernehalvdele: tjek!
Hjerneventrikler: tjek!
Øjne, arme og ben: tjek!
Hjerte der blinkede fint: tjek

Men det eneste jeg tænkte på var, at det lignede en blanding mellem en bowlingkegle og snøvsen...

tirsdag den 7. oktober 2008

Pisselort

Har haft en gennemført lortedag. Ballade med chefen, lang historie... Kan ikke finde ud af om jeg er nærtagende pga af hormoner der drøner rundt i kroppen, eller om jeg bare bliver behandlet temmelig unfair.

Havde lovet Lækkerkæresten at lave muffins i aften, men da jeg stod vrælende nede i Superbest fordi de ikke havde frosne hindbær (og fordi jeg på det tidspunkt var så træt og udmattet), ringede han og sagde at jeg skulle glemme alt om muffins og få røven hjem. Så her sidder jeg så... Godnat. Og sov godt.

mandag den 6. oktober 2008

Update

Okay, før mit sidste indlæg hvor jeg fortalte at jeg er gravid, er der en temmelig lang periode hvor jeg ikke har blogget. Og der er selvfølgelig sket en masse ting, både gode og dårlige.

Lad mig prøve at give en update på noget af sommeren.

Roskilde festivalen var fantastisk som sædvanlig. Den stod på sjove kollegaer, seriøse drukturer, orange spandexdragter, kamprøb, voldsomme redninger, høreskader og en del dårlig musik.

Resten af juli stod på masser af arbejde, ingen ferie, hedebølge, blå himmel set fra mit kontor , VIP-fester og et par gode kvalitetsdage med Lækkerskatten.

August stod på graviditet, træthed, konferencer, masser af arbejde, kvalme og vantro blikke.

September stod på min lille elskede frøs død. Pacman lå en eftermiddag i sit bur og var død. Ingen kunne sige hvorfor. Var simpelthen så ked af det, og anskaffer mig nok en Pacman 2 en dag, når jeg finder en ny hornfrø der er lige så sød.
I september var vi også på charterferie med hele familie for at fejre min fars 60 års fødselsdag. Rigtig hyggeligt, dejlig afslappende og kun lidt anstrengende. Når man ikke har nogen børn (endnu) er det altså lidt anstrengende at være omringet af en røvfuld små. Heldigvis var der masser af frihed til at tage afsted alene og nyde hinanden, så det gjorde vi et par gange. Mens vi var på ferie havde jeg også fødselsdag, og af Lækkerkæresten fik jeg den smukkeste ring og en tur til Paris. Så vi har besluttet os at fejre nytår i Paris. Bliver superskønt og glæder mig bare så meget.

fredag den 3. oktober 2008

She's back!!!

Det er adskillige måneder siden jeg har skrevet på bloggen. Det er der flere grunde til, som jeg ikke rigtig gider komme ind på. Men jeg har det got. Jeg har det faktisk rigtig godt!

Når man altså lige ser bort fra kvalme, træthed, lændesmerter, ømme bryster og en mave der mest af alt ligner en burgerdelle.
Jeg er nemlig gravid i 11. uge :o) Selv om vi ligesom var lidt forberedtepå at noget sådan kunne ske, måtte vi alligevel lige synke et par gange da jeg havde tisset på fem pinde og der fremkom ialt ti streger.

Nu har jeg efterhånden vænnet mig så meget til tanken at vi kan snakke om det. Alle har stort set også fået det at vide nu og både familie, venner og arbejdsplads har taget det godt. Selv er vi overlykkelige begge to, og det er vel et meget godt udgangspunkt :o)

Det er, ovenstående taget i betragtning, ikke utænkeligt, at der de næste par måneder på bloggen, vil blive vrøvlet en del om mave, udstyr og voldsomme hormonudladninger. For selv om jeg forsvor at det ville ske, så optager den slags, pludselig tankerne en del.

søndag den 29. juni 2008

Lejren er opført!

Et par timer i Roskilde og jeg har nu to armbånd om håndledet.

Heldigvis kunne vi kører bilen helt hen til medarbejdercampingen så vi skulle ikke slæbe telte, luftmadrasser og andet habengut så langt. Rimelig godt, da jeg med sædvanlig snilde havde iført mig stiletter. Hvilket ikke gør det nemt at gå på grusstier, knoldemarker og græsplæner.

Anywho, vi klarede den. Var ved at flippe over det der nye store kæmpetelt vi har købt, og som ingen vidste hvordan man satte op. Men som sædvanlig afvæbnede Lækkerkæresten mit raseriflip med et smil og et kys. Så nu står lejren der og jeg sidder med fusserne i blød hjemme på sofaen.
  1. fordi man får kulsorte fødder af at bruge bare få minutter på Roskilde festivalen og
  2. fordi vi først flytter ud i lejren når tre arbejdsdage er overstået.
Nu bruger vi så de næste tre dage på at krydse fingre for, at teltet stadig står på onsdag, at folk ikke har stjålet vores luftmadras eller andet og for at ingen opdager at vi rent faktisk har slået lejr op i det forkerte område.

fredag den 27. juni 2008

Fremragende fredagsfilm

Så lige at 3+ sender de ultimativt fedeste 80'er film i aften; Nørder kommer! Og så også to'eren og tre'eren, som jo slet ikke når 1'eren til sokkeholderne, mens som jo skal ses alligevel.



Mon man lige skulle smutte på tanken og hente cola og skumfiduser...
Når man nu skal leve af øl og øl og øl, indtaget i et fugtigt telt eller siddende i en mudderpøl, den næste uges tid, kan man vist godt tillade sig at gufle lidt sukker i sig. Man skal jo have noget at stå imod med, ikk?

Hmmm....

Er det for længe siden man har lavet mad, hvis ens komfur er helt støvet??

torsdag den 5. juni 2008

Imponerende god læsning

Måske er det mig der er langsom, men jeg har først nu fået øjnene op for Salman Pax' Bagdad Bloggen.
En ung, irakisk, homoseksuel fyr som under Saddams regime havde en blog, hvor han dels beskriver hvordan det er at være ikke-religiøs, alkoholdrikkende bøsse i Irak, og dels kommenterer den fremskridende krig, hændelser i Bagdad, både Bush' og Saddams politik og al hvad der ellers optager ham.

Jeg købte bogen for adskilliger måneder siden og glemte alt om den. I morges fandt jeg den så på reolen og tænkte at jeg lige ville læse et kapitel og se om den var noget. Resten af dagen har den været inden for rækkevidde. Da jeg spiste morgenmad læste jeg. Da jeg solede mig på terrassen læste jeg. Da jeg var nødt til at fortrække ind i skyggen for ikke at få hedeslag læste jeg.

God bog!

onsdag den 4. juni 2008

Fantastisk film!

Jeg vrælede!

Glæder mig allerede til den kommer på dvd, så jeg kan sidde herhjemme i min røde sofa og skrue heeelt op for lyden!!!