Lejren er opført!

Et par timer i Roskilde og jeg har nu to armbånd om håndledet.

Heldigvis kunne vi kører bilen helt hen til medarbejdercampingen så vi skulle ikke slæbe telte, luftmadrasser og andet habengut så langt. Rimelig godt, da jeg med sædvanlig snilde havde iført mig stiletter. Hvilket ikke gør det nemt at gå på grusstier, knoldemarker og græsplæner.

Anywho, vi klarede den. Var ved at flippe over det der nye store kæmpetelt vi har købt, og som ingen vidste hvordan man satte op. Men som sædvanlig afvæbnede Lækkerkæresten mit raseriflip med et smil og et kys. Så nu står lejren der og jeg sidder med fusserne i blød hjemme på sofaen.

1. fordi man får kulsorte fødder af at bruge bare få minutter på Roskilde festivalen og
   
2. fordi vi først flytter ud i lejren når tre arbejdsdage er overstået.

Nu bruger vi så de næste tre dage på at krydse fingre for, at teltet stadig står på onsdag, at folk ikke har stjålet vores luftmadras eller andet og for at ingen opdager at vi rent faktisk har slået lejr op i det forkerte område.

Fremragende fredagsfilm

Så lige at 3+ sender de ultimativt fedeste 80'er film i aften; Nørder kommer! Og så også to'eren og tre'eren, som jo slet ikke når 1'eren til sokkeholderne, mens som jo skal ses alligevel.

Mon man lige skulle smutte på tanken og hente cola og skumfiduser...
Når man nu skal leve af øl og øl og øl, indtaget i et fugtigt telt eller siddende i en mudderpøl, den næste uges tid, kan man vist godt tillade sig at gufle lidt sukker i sig. Man skal jo have noget at stå imod med, ikk?

Hmmm....

Er det for længe siden man har lavet mad, hvis ens komfur er helt støvet??

Imponerende god læsning

Måske er det mig der er langsom, men jeg har først nu fået øjnene op for Salman Pax' Bagdad Bloggen.
En ung, irakisk, homoseksuel fyr som under Saddams regime havde en blog, hvor han dels beskriver hvordan det er at være ikke-religiøs, alkoholdrikkende bøsse i Irak, og dels kommenterer den fremskridende krig, hændelser i Bagdad, både Bush' og Saddams politik og al hvad der ellers optager ham.

Jeg købte bogen for adskilliger måneder siden og glemte alt om den. I morges fandt jeg den så på reolen og tænkte at jeg lige ville læse et kapitel og se om den var noget. Resten af dagen har den været inden for rækkevidde. Da jeg spiste morgenmad læste jeg. Da jeg solede mig på terrassen læste jeg. Da jeg var nødt til at fortrække ind i skyggen for ikke at få hedeslag læste jeg.

God bog!

Fantastisk film!

Jeg vrælede!

Glæder mig allerede til den kommer på dvd, så jeg kan sidde herhjemme i min røde sofa og skrue heeelt op for lyden!!!

Så ruller vi :o)

Jeg har en cykel. Den er rigtig fin og temmelig dyr. Men den er også skide irriterende og vildt ukomfortabel. Den har ingen gear (hvor dumt er det lige!?!) og så har den sådan en rigtig racersadel. En sadel som gør, at det mindste bump i vejen resulterer i at jeg hoster æggestokke. Av!!! De er altså ikke lavet til kvinder! Og som om sadel og mangel på gear ikke var nok, så er den også en forkert størrelse til mig, så jeg får ondt i ryggen.


Jeg har, grundet ovenstående smerter og irritation, gået og drømt om en ny cykel. Helst en af dem som jeg så alle de andre køre på (og så alligevel ikke, for min skal selvfølgelig være federe). En af dem man kunne sidde rank på, mens frakkebeskytteren sørgede for at den flagrende nederdel ikke røg ind i hjulet. En vaskeægte bedstemorcykel.
I dag gjorde jeg det så. Jeg købte en ny cykel. Nu er jeg jo lidt kræsen, så vidste at jeg ikke ville have en Kildemoes eller Centurion eller hvad de nu hedder. Nej, skal man have en bedstemor cykel, så skal den ondelyneme være retro.

Jeg har købt en lilla Van De Falk. Ville mægtig gerne smide et billede af den (hun er i dag blevet døbt Fanny... Fordi hun er så god mod min... I ved...), men der findes ingen billeder af den på nettet og jeg har ikke fået taget nogen endnu. Men den er SÅ fin, og jeg glæder mig til at køre afsted, rank som en prinsesse, mens jeg værdigt vinker til folket.

I dag og i morgen

I dag kan jeg nyde min kæreste i både tv og avis :o) Jeg er så stolt af ham. Og nu hvor jeg rent faktisk har fået lov til at læse mere af hvad han skriver, har jeg endnu mere respekt for ham og hans talent. Hold fast, hvor føler jeg mig heldig over at være sammen med ham :o)

I morgen kan jeg nyde det gode selskab fra de her fire piger:



Jeps. Jeg skal naturligvis til forpremiere på filmen. Glæder vi os? Det tror jeg nok vi gør!!!

Privatisering eller det at være anonym

Okay... Her kommer lige lidt brok.

Når man, som jeg, har en blog, må man jo regne med at nogen læser med. Hvilket jeg faktisk synes er ret sjovt. Men jeg har valgt at være anonym her på bloggen. Jeg ved godt at jeg ikke er fuldstændig anonym, for hvis man endelig ville finde ud af hvem jeg var, ville det så sandelig være muligt. Der er også et par venner der læser med.

Men jeg vil gerne være anonym på den måde, at jeg kan skrive hvad jeg har lyst til, uden pludselig at skulle stå til regnskab for det.

Jeg gider ikke finde ud af at nogle af mine venner eller familie faktisk læser med - og har gjort det i lang tid - uden nogensinde at have nævnt det for mig.

Jeg gider heller ikke blive ringet op af nogen af dem der kender mig og læser med, og blive afkrævet en forklaring eller uddybning på noget jeg har skrevet her på bloggen.

Derfor har jeg en bøn:

• Hvis I kender mig og læser med, så giv jer lige til kende. Det andet er faktisk lidt dårlig stil.
• Hvis I kender mig og læser med, så respekter at jeg bl.a. bruger bloggen til at læsse af. Og hvis ikke jeg har fortalt jer de ting der står på bloggen face to face eller i telefonen, så er det sq nok fordi jeg ikke mener at det er noget I skal vide. Respekter at det er sådan og lad være med at begynde at udfritte mig. I får de informationer (og i det tempo) som jeg mener I skal have. Hvis I er så heldige, at I igennem bloggen får lidt bonusinfo (ja, jeg hentyder til sidste indlæg) så accepter at I ikke får mere end det, før jeg af andre kanaler uddyber.

Nej, vi skal ikke giftes! Nej, jeg er ikke gravid! Og hvis jeg endelig var, skulle jeg sq da nok fortælle jer det! Kan man SÅ få noget ro!

Som det ser ud lige nu, går jeg dels og overvejer at lukke bloggen og dels udelukkende skrive upersonlige ting.

Jeg har ikke lyst til nogen af tingene, så få lige næsen ud af mit privatliv og giv mig lov til at fortælle tingene i mit eget tempo.