En god beslutning

Jeg sov stort set ikke i nat, og har brugt hele morgenen på at spekulere. Da jeg kom på arbejde snakkede jeg først med et par stykker derinde, og de synes det lød meget mærkeligt. De havde aldrig hørt om sådan et krav, og kunne heller ikke gennemskue en gyldig undskyldning. Så snakkede jeg med DP (Dansk Psykologforening) og de sagde fuldstændig det sammen. Hun sagde; "Man køber en medarbejders arbejdskraft i et tidsrum. Man køber ikke en medarbejders liv".

Så ringede jeg og snakkede med dem der tilbød mig jobbet. Jeg tænkte at jeg var nødt til at høre rationalet bag deres udmelding om at jeg ikke måtte have klienter. De havde ikke noget argument som jeg kunne godtage.
Det var for ikke at have overlap.
Det var for at "passe på mig" (så jeg ikke blev overbelastet).
Det var for at sikre sig at jeg fik nok supervision (de kunne jo ikke garantere at jeg fik supervision på mine egne klienter).

Det er nogle mystiske argumenter, som slet ikke holder, så jeg sagde til dem at jobbet ingen interesse havde.

Det tror jeg er en rigtig god beslutning. Jeg begyndte lidt at føle at de lavede samme finte som mit gamle arbejde... pludselig stilte de så mange krav at jeg ikke måtte gøre noget som helst, uden deres godkendelse. Og det er ikke i orden.

Så jeg holder fast i de oprindelige planer, og arbejder videre med min forsking og min virksomhed.