En god beslutning

Jeg sov stort set ikke i nat, og har brugt hele morgenen på at spekulere. Da jeg kom på arbejde snakkede jeg først med et par stykker derinde, og de synes det lød meget mærkeligt. De havde aldrig hørt om sådan et krav, og kunne heller ikke gennemskue en gyldig undskyldning. Så snakkede jeg med DP (Dansk Psykologforening) og de sagde fuldstændig det sammen. Hun sagde; "Man køber en medarbejders arbejdskraft i et tidsrum. Man køber ikke en medarbejders liv".

Så ringede jeg og snakkede med dem der tilbød mig jobbet. Jeg tænkte at jeg var nødt til at høre rationalet bag deres udmelding om at jeg ikke måtte have klienter. De havde ikke noget argument som jeg kunne godtage.
Det var for ikke at have overlap.
Det var for at "passe på mig" (så jeg ikke blev overbelastet).
Det var for at sikre sig at jeg fik nok supervision (de kunne jo ikke garantere at jeg fik supervision på mine egne klienter).

Det er nogle mystiske argumenter, som slet ikke holder, så jeg sagde til dem at jobbet ingen interesse havde.

Det tror jeg er en rigtig god beslutning. Jeg begyndte lidt at føle at de lavede samme finte som mit gamle arbejde... pludselig stilte de så mange krav at jeg ikke måtte gøre noget som helst, uden deres godkendelse. Og det er ikke i orden.

Så jeg holder fast i de oprindelige planer, og arbejder videre med min forsking og min virksomhed.

Forvirret og frustreret

Åh altså... Jeg er helt rundt på gulvet og ved slet ikke hvad jeg skal mene om noget som helst.

I fredags startede jeg mit forskningsjob, og det er godt og spændende og sjovt. Jeg er som en fisk i vandet :o)

I tirsdags ringer min tlf så. Det var et sted hvor jeg søgte et job i december. Et job jeg rigtig, rigtig, rigtig gerne ville have!!! Et superfedt job med en masse udfrodringer, erfaringsmuligheder, efteruddannelser osv. Og et job jeg ikke fik.

Men nu vil de gerne tilbyde mig jobbet. I formiddags var jeg derinde og snakke med dem, og det lyder stadig til at være et super fedt job. Et job med mit navn skrevet all over it. De var sågar villige til at vente de 3 måneder på mig, indtil jeg er færdig med at forske. Det eneste problem de har, er min selvstændige virksomhed.

At jeg holder foredrag er fint. At jeg laver certificeringskurser osv er fint. Men det er ikke fint at jeg tager klienter. Ikke engang hvis jeg gør det i weekenden, så det ikke kommer til at indfluere på mit arbejde der.
Jeg har fået en mail her til aften, hvor de skriver at deres politik er, at jeg ikke må have klienter af nogen art, og at jeg kan tænke over det, og vende tilbage.

Fuck altså...

For det første forstår jeg ikke hvad problemet er. Vi kan indføre en klausul som siger at jeg ikke må tage klienter med den problemstilling som er på det sted. Det vil jeg være helt okay med!
Hvis det nu var fordi jeg var spejderleder og brugte al min fritid på at lave bål i skoven sammen med en røvfuld unger, kunne de jo ikke sige noget.

Jeg vil faktisk skide gerne have jobbet, men jeg bliver lidt provokeret over den udmelding.

Hvis jeg rent faktisk vælger at tage jobbet, og dermed droppe min selvstændige praksis, får det en række følger. For det første får jeg røven på komedie, rent økonomisk. Jeg har 6 mdrs opsigelse på mit terapilokale. Jeg har allerede lagt en del penge ud, for ting som så er ligegyldige. For det andet røvrender jeg lidt min veninde som jeg starter det sammen med.

Tager jeg jobbet får jeg en stilling som gør at jeg bliver autoriseret på no time. Det er en stilling som kommer til at udfordre mig på alle tænklige måder. Som giver mig nogle erfaringer som ellers er stort set umulige at få. Som kommer til at stille mig så super godt fremover. Og det er et job som jeg er ret sikker på, at jeg vil trives rigtig godt i.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet en mail til lederen om, at hun gerne lige må ringe mig op, da jeg har nogle spørgsmål. Jeg er nødt at høre hvad rationalet er, for den udmelding om, at jeg ikke må have klienter.