Hold fast, hvor er det længe siden. Jeg har ikke glemt bloggen, overhovedet ikke, men der har simpelthen været for meget gang i den. Og ikke på den fede måde!
Kort fortalt, er jeg ikke ubetinget imponeret over det hersens voksenliv. Kapitalpensioner, erfamøder og fredagskage på arbejdet kan jeg leve med. Det er faktisk ganske hyggeligt. Men 50-60 timers arbejde som ikke siger mig en skid - det er knap så hyggeligt. Jeg bliver udfordret på daglig basis. Jeg knokler røven ud af bukserne. Jeg finder mig i bindegal chef. Men jeg røvkeder mig rent fagligt. Jeg synes ikke der er en skid psykologi i mit arbejde, og jeg savner mit fag af helvede til.
Nu har jeg taget konsekvensen og går og kigger mig omkring. Den første stilling jeg søgte, for et par uger siden, fik jeg tilbudt, men det virkede ikke som et sted jeg ville føle mig godt tilpas, så jeg afslog. Eftersom jeg kommer til at gå omkring 10.000,- kr ned i løn om måneden, vil jeg altså først skifte når jeg finder et sted hvor jeg tænker "Wauw! Her virker fedt!". Her til aften har jeg haft besøg af min veninde, og vi har fået vendt en masse ting. Mange ting er blevet lagt på bordet, vendt, drejet og forkastet igen. Til sidst kom vi frem til noget, som bestemt kræver nogle grundige overvejelser. Jeg vil ikke løfte sløret for hvad det drejer sig om endnu, men hvis det kan lade sig gøre, tror jeg det kunne være super fedt.
De sidste par uger har jeg også fundet nogle gamle venner. Venner jeg ikke har set i 18 år. Venner fra hele verden. Det er helt vildt, lige pludselig at se de navne og ansigter igen. Jeg mailer frem og tilbage med dem dagligt, og vi går og snakker om at samle alle de gamle hoveder i Egypten i løbet af næste år.
Det går stadig helt fantastisk med Lækkerkæresten. Han er min klippe, min sol og min himmel. Og det bliver bare bedre og vildere for hver dag der går.
Det ser ud til at der kommer lidt mere luft og overskud fremover, så jeg tror nok jeg vender tilbage til bloggen... hvis I vil have mig :o)
Opslag
