søndag den 1. juli 2007

Hvad jeg har lært de sidste 4 døgn

  1. Jeg bliver meget, meget glad når jeg ser at jeg kun mangler 4 sider af specialet, og størstedelen af det er indledning og metakommunikation.
  2. Jeg ser helt uforstående ud, når Mr. Mac fryser og må lukkes manuelt.
  3. Jeg bliver lettere panisk, når der dukker et blinkende spørgsmålstegn op ved genstart.
  4. Jeg bliver totalt panisk når jeg ikke kan gøre noget ved det.
  5. Jeg fatter minus af hvad svenskeren hos Apple hotline siger til mig.
  6. Jeg kunne voldkysse manden hos Humac, da han siger det nok kan løses.
  7. Jeg kunne smadre manden hos Humac, da han siger at det kan det vist ikke alligevel.
  8. Jeg kender faktisk en del der er selvudråbte mac-guruer som er overbevidste om at de kan hjælpe.
  9. Ingen af de selvudråbte mac-guruer kan hjælpe.
  10. Det kan de officielle mac-folk heller ikke, men de kan fortælle mig at harddisken er brændt sammen.
  11. Jeg græder som pisket da jeg finder ud af at jeg har mistet ca. 20 sider af specialet, fordi jeg ikke havde lavet back-up den sidste uge.
  12. Jeg får voldsom trang til at begå mord, når bedrevidende folk siger; "Ja, så må du jo lære at lave back-up."
  13. Jeg bliver hysterisk af magtesløshed da jeg finder ud af at garantien udløb for 10 dage siden.
  14. Jeg kommer ikke til at sove eller spise det næste stykke tid, hvis specialet skal nå at blive rekonstrueret.
  15. Jeg har mistet ustyrlige mængder mailadresser, billeder og musik.
  16. Jeg vræler stadig...

9 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Åh, nej, hvor træls.
Jeg håber det bedste for din Mac, dit speciale og dig.
Har sendt dig en mail.

mig selv sagde ...

Søde dygtige smukke kloge miss med de blå øjne, ville ønske at jeg havde en trylle hjælpe formular men kan kun sige at det nok skal GÅ !! det skal det faneme... prøv at se hvor langt du er nået.. det er du fordi du er pisse sej og dygtig og smuk og rar... og skynd dig så at åbne den mail fra ham der Sebastian han ser klog og rar ud og sådan nogle knægte de er tit lidt it nørdede...
lort og pis... det skal nok gå... jeg ved du klarer det

Anonym sagde ...

Åh nej!!! Jeg håber på et mirakel - det har du om nogen fortjent!

Zette sagde ...

Åhhh, nej, det er da på ingen måde rimeligt. Den slags må simplethen ikke ske, når man skriver speciale, det må der være en lov imod. Føler virkelig med dig og "drücke dir die Daumen" for at det går godt fra nu!

Miss Blue Eyes sagde ...

Tusind tak for alle de søde og trøstende ord - og tilbud om hjælp. Det er så sødt af jer. Jeg klør på med krum hals og skriver dag og nat. Jeg skal nok klare det til tiden, men får ikke tid til meget andet... det skulle da lige være Roskilde Festivalen... armbåndet sidder der i hvert fald.

Sebastian sagde ...

Nå ja forresten: får du brug for en korrekturlæser på dit speciale, så kan du jo også sige til.

Anonym sagde ...

SIKKE NOGET LORT !!!!
Håber du når det hele...også Roskilde. Puster masser af medvind herfra ;-)
Og så skift det Mac ud med noget ordentligt..tsk.tsk ;-)

Christina sagde ...

fuck fuck fuck!!!


håber det bedste for dig... positive, håbefulde og opmuntrende tanker herfra...

Anonym sagde ...

Hov, du blev også tagged- af mig:) Hvilket betyder, at du skal fortælle 8 ting om dig selv. 8 andre skal så “tagges”, og de skal så nævnes her på siden og oveni skrive en kommentar på deres blogs, at de er blevet “tagged af mig. De 8 “heldige” skal så skrive 8 vilkårlige ting og “tagge” 8 andre…. Let the show begin!!!