søndag den 30. marts 2008

Invitationer sendt ud

Ja-ja, jeg kom sq da ikke ned og træne... Jeg var for mæt og Lækkerkæresten sad i bar røv og spillede guitar. Vurderede at jeg ville være bedre tjent med at blive hjemme og nyde synet.

Til gengæld fik jeg skrevet og sendt invitationer til forårets fest. D. 24. maj er der international finale i Melodi Grand Prix, og vanen tro holder vi fest.
Vi stemmer, kommenterer, griner, græder, danser, synger og drikker. Og så tager vi i byen. Gerne et af de steder hvor de andre festgængere (og djs) også nyder den slags musik. For den tungnemme læsers skyld kan jeg afsløre, at jeg vist er en af de eneste kvinder de steder, men eftersom en fest af den kaliber alligevel oftest bliver gæstet af den homoseksuelle del af vennekredsen, går det nok :o)


X Factor

Det mest fantastiske øjeblik i X Factors historie...

Jeg var simpelthen for overvældet de første 30 sekunder... Derefter tissede jeg i bukserne af grin. Jeg har SÅ meget respekt for folk der gøredet der...

Hvis nogen kender dem, er jeg faktisk en temmelig dygtig psykolog. Jeg giver X Factor rabat...

Kvaaaaalme....

Hvem pokker var det der fik den rædselsfulde ide at smide mig ind i et smukt rum, fyldt med fede kager????


Okay-okay, jeg kan vist ikke takker andre end mig selv her, men det var virkelig kvalmende! På den lækre måde... Vi åd! Der var specielt en chokoladekage som var så fantastisk at jeg var fristet til at lave en "Da Harry mødte Sally"-scene! Mundorgasme!!!!! Hindbærrouladen, appelsinkagen og creme brulee'en var også helt fantastisk. Til sidst havde vi det så dårligt, at vi ikke kunne holde ud at kigge på flere kager. Da manden i toget åbnede en Cocio var jeg ved at kaste op!


Jeg er rimelig sikker på at jeg har taget en 8 - 10 kg på, på ganske få timer. Tror jeg vil smide træningstasken over skulderen og slæbe mig ned i centret. Suk.... Støn....

Jeg er stadig meget mæt!! Har I medlidenhed med mig?

Kageorgie

I eftermiddag, mellem kl 15-17 indfinder jeg mig på D'Angleterre i København, sammen med tre andre kvindfolk.

Hver søndag holder Hotel D'Angleterre kagebord. Traditionen stammer tilbage fra tiden hvor Københavns bedre borgerskab nød deres eftermiddagste til tonerne fra et orkester i Palmehaven.
Hvorvidt vi er "Bedre borgerskab" kan måske diskuteres, men vi er glade for kager!!! Og de findes i alle afskygninger her!
Vi aflægger derfor etablisementet et besøg og ser om vi kan kæmpe os i bund (eller bare om vi kan nå at smage dem alle!).

torsdag den 27. marts 2008

Tanker om frieri

Jeg har tænkt på det at blive friet til i dag. Ikke fordi Lækkerkæresten har friet, men fordi vi har snakket om frieri på arbejdet.


For nogle år siden friede min ex-mand til mig og jeg sagde ja. Han friede på et tidspunkt hvor han vidste at jeg ville være overlykkelig*, fordi han så mente at chancen for at jeg sagde ja var større. Det synes jeg var ret sjovt dengang. Han havde ret...


I dag fortalte en kollega så om måden hendes mand havde friet på. Det havde været en kedelig grå tirsdag, de var kommet for sent fra arbejdet af, køen i Fakta havde været lang og langsom og de var blevet gennemblødte i regnen på vej hjem. Og da hun så stod der, med håret slasket ned over ansigtet og indkødsposerne ved fødderne, friede han til hende. For han mente, at hvis hun i dét øjeblik, elskede ham og deres liv nok til at sige ja til dem resten af livet, så måtte det være ægte kærlighed.

Det synes jeg er smukt. Havde min ex-mand friet til mig på sådan en dag, havde jeg nok ikke sagt ja...



*Jeg var lige kommet op fra et dyk med søkøer - mit absolutte yndlingsdyr. Jeg trak stort set ikke vejret hele dykket, fordi jeg var så overvældet af lykke over endelig at være så tæt på de store dyr.

tirsdag den 25. marts 2008

Den skide svoger - eller klog af skade...

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke nogen stor fan af min svoger og har aldrig været det. Min holdning til ham blev dog betydelig bedre, da han en dag tilbød at lave hjemmesiden til vores nye praksis gratis. Det tog vi selvfølgelig imod, og fik også planlagt noget rigtig godt.

Han skulle være færdig d. 1. marts.

Han gik en uge over tid... og kom med gode undskyldninger.

Så gik han to uger over tid... og kom med halvdårlige undskyldinger.

Nu er han så gået næsten en måned over tid, og har åbenbart opgivet undskyldningerne. I hvert fald meddelte han os i dag, at han nok ikke kunne nå det alligevel, og nu tog han jo også en måned ud at rejse, og så havde han jo slet ikke tid.



Tak for røv, din spade!! Havde du meldt det klart ud fra starten, havde vi jo bare fundet en der kunne gøre det.



Nu ligger landet sådan, at jeg faktisk ikke er fuldstændig tabt bag en vogn når det kommer til sådan noget computer-noget. Så jeg meldte mig frivilligt til at prøve at flikke noget sammen. Og efter tre timer ligger der nu en ganske fin, enkel men absolut brugbar, hjemmeside på vores domæne.

Kors. At man ikke bare gjorde det fra starten af!

Påske i Amsterdam

I torsdags tog vi flyet til Amsterdam. Vi trængte seriøst til noget kvalitetstid oven på Lækkerkærestens specialeskriveri.

Det var en rigtig dejlig tur. Vejret var vist ikke stort bedre end herhjemme. Skiftevis snestorm og solskin. Vi fik hygget, slappet og shoppet. Spist en masse god mad. Ladet kærligheden flyde over alle breder. Så alt i alt har vi bare nydt hinanden :o)

Vi tog dog prisen af tumpethed i går, da vi præsterede at misse vores fly. Kan slet ikke forklare hvordan vi gjorde det*, men vi fandt altså os selv stuck i Amsterdam. Hvilket var rimelig kritisk, da Lækkerkæresten havde et vigtigt møde her til morgen. DA valget til sidst stod mellem en billet på business til €720 pr pers eller at leje en bil og køre hjem, faldt valget på Forden. Vi så derfor lidt mere af Holland end først beregnet og kom hjem en gang i nat.




*Nej, det havde ikke noget med en coffeeshop at gøre... men I er ikke de første der spørger!

tirsdag den 18. marts 2008

Så skidt da...

Bliver lige nødt til at smide et pic af den nye ipod:

Den er fin, ikk?


Har jo i forvejen en iPod Video 60 GB, men jeg synes tit den er for stor at slæbe rundt på. Derfor den mindre, mere handy nyerhvervelse :o)

Travl og lykkelig

Det er 100 år siden, jeg ved det godt. Men altså... Blog er blevet nedprioriteret til fordel for alt muligt andet (skulle lige til at skrive "liv" men erkendte at det ville stemple mange mennesker... ego inkluderet).

Jeg elsker mit forskerjob. De er vildt søde. Emnet er vildt spændende. Og med alt beskedenhed: jeg er vildt god til det.
For et par uger siden spurgte de om jeg ikke har lyst til at skrive en ph.d. derinde. Og DET har jeg! Så nu er vi i gang med at søge financiering. Tør slet ikke tro på noget, før vi har fået svar.

Lækkerkæresten og jeg er stadig lykkelige sammen - grænsende til det kvalmende :o) Vi har selvfølgelig lidt op og nedture, men grundlæggende set; lykkelige!
I overmorgen tager vi til Amsterdam. Vi trænger til lidt kvalitetstid sammen efter Lækkerkærestens sidste specialeræs. Han afleverede i sidste uge, og afventer nu dommen.

Virksomheden går langsomt fremad. Lidt for langsomt efter min mening, men sådan er det når man også er afhængig af andre.



Det var den overordnede update. Så til hverdagen. Jeg sidder i skrivende stund med Mr Mac på på skødet. En stor kop kaffe er inden for rækkevidde. Den fede sorte kat ligger spindende ved min side. Den nye røde ipod er ved at lade op. På bordet står en kæmpe buket liljer og dufter. På det hvide tv kører et af de første afsnit af Beverly Hills (De så jo fantastiske ud dengang! :-D). Køkkenet flyder med snavsede vinglas. om halvanden time kommer Piloten til middag.
Og det leder tilbage til overskriften. Jeg har faktisk lidt travlt, men jeg er godt nok lykkelig :o)

fredag den 8. februar 2008

En god beslutning

Jeg sov stort set ikke i nat, og har brugt hele morgenen på at spekulere. Da jeg kom på arbejde snakkede jeg først med et par stykker derinde, og de synes det lød meget mærkeligt. De havde aldrig hørt om sådan et krav, og kunne heller ikke gennemskue en gyldig undskyldning. Så snakkede jeg med DP (Dansk Psykologforening) og de sagde fuldstændig det sammen. Hun sagde; "Man køber en medarbejders arbejdskraft i et tidsrum. Man køber ikke en medarbejders liv".
Så ringede jeg og snakkede med dem der tilbød mig jobbet. Jeg tænkte at jeg var nødt til at høre rationalet bag deres udmelding om at jeg ikke måtte have klienter. De havde ikke noget argument som jeg kunne godtage.
Det var for ikke at have overlap.
Det var for at "passe på mig" (så jeg ikke blev overbelastet).
Det var for at sikre sig at jeg fik nok supervision (de kunne jo ikke garantere at jeg fik supervision på mine egne klienter).

Det er nogle mystiske argumenter, som slet ikke holder, så jeg sagde til dem at jobbet ingen interesse havde.
Det tror jeg er en rigtig god beslutning. Jeg begyndte lidt at føle at de lavede samme finte som mit gamle arbejde... pludselig stilte de så mange krav at jeg ikke måtte gøre noget som helst, uden deres godkendelse. Og det er ikke i orden.

Så jeg holder fast i de oprindelige planer, og arbejder videre med min forsking og min virksomhed.

torsdag den 7. februar 2008

Forvirret og frustreret

Åh altså... Jeg er helt rundt på gulvet og ved slet ikke hvad jeg skal mene om noget som helst.

I fredags startede jeg mit forskningsjob, og det er godt og spændende og sjovt. Jeg er som en fisk i vandet :o)

I tirsdags ringer min tlf så. Det var et sted hvor jeg søgte et job i december. Et job jeg rigtig, rigtig, rigtig gerne ville have!!! Et superfedt job med en masse udfrodringer, erfaringsmuligheder, efteruddannelser osv. Og et job jeg ikke fik.

Men nu vil de gerne tilbyde mig jobbet. I formiddags var jeg derinde og snakke med dem, og det lyder stadig til at være et super fedt job. Et job med mit navn skrevet all over it. De var sågar villige til at vente de 3 måneder på mig, indtil jeg er færdig med at forske. Det eneste problem de har, er min selvstændige virksomhed.

At jeg holder foredrag er fint. At jeg laver certificeringskurser osv er fint. Men det er ikke fint at jeg tager klienter. Ikke engang hvis jeg gør det i weekenden, så det ikke kommer til at indfluere på mit arbejde der.
Jeg har fået en mail her til aften, hvor de skriver at deres politik er, at jeg ikke må have klienter af nogen art, og at jeg kan tænke over det, og vende tilbage.

Fuck altså...

For det første forstår jeg ikke hvad problemet er. Vi kan indføre en klausul som siger at jeg ikke må tage klienter med den problemstilling som er på det sted. Det vil jeg være helt okay med!
Hvis det nu var fordi jeg var spejderleder og brugte al min fritid på at lave bål i skoven sammen med en røvfuld unger, kunne de jo ikke sige noget.

Jeg vil faktisk skide gerne have jobbet, men jeg bliver lidt provokeret over den udmelding.

Hvis jeg rent faktisk vælger at tage jobbet, og dermed droppe min selvstændige praksis, får det en række følger. For det første får jeg røven på komedie, rent økonomisk. Jeg har 6 mdrs opsigelse på mit terapilokale. Jeg har allerede lagt en del penge ud, for ting som så er ligegyldige. For det andet røvrender jeg lidt min veninde som jeg starter det sammen med.

Tager jeg jobbet får jeg en stilling som gør at jeg bliver autoriseret på no time. Det er en stilling som kommer til at udfordre mig på alle tænklige måder. Som giver mig nogle erfaringer som ellers er stort set umulige at få. Som kommer til at stille mig så super godt fremover. Og det er et job som jeg er ret sikker på, at jeg vil trives rigtig godt i.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet en mail til lederen om, at hun gerne lige må ringe mig op, da jeg har nogle spørgsmål. Jeg er nødt at høre hvad rationalet er, for den udmelding om, at jeg ikke må have klienter.

tirsdag den 29. januar 2008

Brok... og lidt gode ting :o)

Jeg er ved at smide noget tungt ud gennem vinduet af raseri! Gør det ikke, for så ville jeg sikkert bare blive endnu mere sur. Men har lyst! Min a-kasse må nok være verdens mest forstyrret, kværulerende og misvisende a-kasse i verden! Jeg er SÅÅÅÅÅ træt af dem! Og grundet deres fejlagtige råd har jeg lige brugt unødige 600,- kr og er gået glip af tre ugers dagpenge. Jamen det gør da ingenting! Tag jer ikke af det! Banken er sikkert mægtig forstående over for, at der ikke er penge til huslejen i denne måned!

Jeg har også været nede for at lave min folder. Havde lavet en rigtig fin en og skulle bare have den trykt. Gik ned til et kopicenter og tænkte at det nok ikke var for svær en opgave for dem. Men det var det åbenbart, for da jeg så prøvekopien, løb jeg skrigende væk. Billedet var grumset og fuld af striber, teksten var utydelig, de havde vendt halvdelen af teksten på hovedet og den pris jeg havde fået i telefonen var pludselig ikke den pris de ville have. Så nu prøver Lækkerkæresten at lave et par hundrede foldere til mig, gennem sit arbejde. Det kommer bare til at tage lidt længere tid end beregnet, hvilket betyder at meget af mit reklamefremstød, også bliver forsinket. Vist meget godt at jeg har forskerjobbet, for der kommer vist til at gå lidt tid, før der kommer klienter i biksen...


Nu er det hele jo ikke dårligt (selv om jeg er MEGET utilfreds med a-kassen, og skifter ved første lejlighed). Der er også gode ting.

Fx har vi fået nyt komfur i dag. Det har vi trængt til! Det gamle (som jo altså ikke er ældre end 5 mdr) blev ved med at gå i baglås når det blev varmt. Og let's face it - det gør et komfur tit. Så lige så snart der var gang i mere end 2 plader, blev det så overophedet at man pludselig ikke kunne hverken skrue op eller ned på det. Så måtte man slukke ude på relæet og lade det køle ned, før man kunne fortsætte. Nå, det er nu blevet skiftet, så nu kan vi forhåbentlig lidt igen.

Jeg har også lige brugt en hyggelig formiddag sammen med Girlie-girl og hendes nuttede hundehvalp på en god café.

Senere skal jeg mødes med en bekendt som jeg skal snakke lidt forretning med. Måske kan hun give min virksomhed et ordentlig skub i den rigtige retning, så kryds lige fingre!

lørdag den 26. januar 2008

Dårlig timing

Jeg er så priviligerede at jeg liggger møgsyg.

Jeg har i går droppet en åbningsreception og en julefrokost. I dag er der linet en cocktailfest op og i morgen en fødselsdag, så det er virkelig et velvalgt tidspunkt at lægge sig syg på :o(

Til gengæld føler jeg mig svært underholdt af X Faktor og diverse soaps, har to katte på maven og en kop chokoladethe inden for rækkevidde, så helt skidt er det ikke. Lækkerkæresten er på skriveweekend i sommerhuset, så han nøjes med at sende støttende og trøstende smser, hvor lidt opvartning måske mere havde været på sin plads. Ikke at jeg er bitter ;o)

onsdag den 23. januar 2008

Nu som forsker :o)

Jeg er her endnu :o) Det er jo ikke just indlæggene der er flest af i denne periode, men det er der en grund til. Der sker simpelthen for meget!

Som den kvikke læser husker, er jeg ved at starte op som selvstændig. Der er mange ting der skal falde på plads, og faktisk også en del bekymring om hvorvidt det nu går eller ej. Helt optimalt ville jeg gerne have et deltid- eller fuldtidsjob i nogle måneder, så jeg var sikker på at der var penge nok til huslejen. Det tager nemlig et stykke tid at opbygge en klientportefølje, så regner ikke med at jeg kommer til at have så mange i starten.

Jeg har altså haft alle de her bekymringer om økonomien, og den dag det var allerværst, blev jeg pludselig ringet op og headhuntet til noget nær drømmejobbet. Jeg skal lave noget forskning. Og ikke bare en hvilken som helst forskning - nej, jeg skal lave forskning inden for netop min lille niche. Det er fuldtid i 3 mdr og derefter er der måske noget deltid. Det er simpelthen for vildt, og nogle gange kan jeg slet ikke begribe hvordan tingene bare falder i hak. Jeg er superspændt på at komme i gang. Så fra 1. feb skal jeg forske om dagen og have klienter om aftenen. Bliver hårdt, men sjovt :o)

torsdag den 10. januar 2008

Opstartstravlhed

Som jeg før har nævnt har jeg nye store karriereplaner. Jeg starter op som selvstændig psykolog, og der er mange ting der skal ordnes.
Ca. halvdelen af min tid vil jeg bruge på klienter. Primært klienter som har problemer der ligger inden for min lille niche, men også andre. Jeg har endelig fundet et godt terapilokale som jeg overtager d. 1. feb. Bliver superspændende!!! Nu begynder jeg så at få lidt stress over, at der jo altså skal falde en husleje. Så nu må klienterne godt begynde at fylde kalenderen. Ved godt at det tager flere måneder at få oparbejdet en klientportefølje, men det er lidt nervepirrende at vente.

Den anden halvdel af tiden skal jeg dels forske, dels undervise, dels holde foredrag og dels fungere som konsulent for forskellige store firmaer. Det er en del af arbejdet som jeg er ret spændt på, for her er jeg nødt til at gøre god reklame for mig selv. Jeg har et fantastisk netværk, og jeg er god til det jeg laver, så der er rent faktisk nogle fede muligheder som kommer faldende ned i skødet på mig. Men jeg føler stadig at jeg bruger meget tid på at reklamerer for mig selv, og det er jeg ikke vant til. Måske man skulle hyre en PR-agent :o)

I går fik jeg besøg af en fotograf. Han skulle tage billeder til mine foldere, visitkort og hjemmeside. Det er sq hårdt at være model! Men vi fik taget nogle rigtig, rigtig gode billeder og jeg var vildt imponerende over hvor dygtig han var. Nu skal de bedste så redigeres lidt, og så skal jeg vælge hvilke der skal bruges hvor.

Jeg synes jeg har travlt. Men det er en god og meget spændende travlhed, og det er vildt at se hvordan det store kaotiske puslespil, langsomt bliver mere og mere komplet. Jeg begynder at kunne se hvilket motiv der er på...

En gang imellem har man brug for at holde lidt fri fra alt den tralvhed. Derfor tager jeg min søster og mor under armen og drager et par dage til London. Den står på shopping, musical og hygge indtil mandag. Bliver dejligt :o)