En god beslutning

Jeg sov stort set ikke i nat, og har brugt hele morgenen på at spekulere. Da jeg kom på arbejde snakkede jeg først med et par stykker derinde, og de synes det lød meget mærkeligt. De havde aldrig hørt om sådan et krav, og kunne heller ikke gennemskue en gyldig undskyldning. Så snakkede jeg med DP (Dansk Psykologforening) og de sagde fuldstændig det sammen. Hun sagde; "Man køber en medarbejders arbejdskraft i et tidsrum. Man køber ikke en medarbejders liv".

Så ringede jeg og snakkede med dem der tilbød mig jobbet. Jeg tænkte at jeg var nødt til at høre rationalet bag deres udmelding om at jeg ikke måtte have klienter. De havde ikke noget argument som jeg kunne godtage.
Det var for ikke at have overlap.
Det var for at "passe på mig" (så jeg ikke blev overbelastet).
Det var for at sikre sig at jeg fik nok supervision (de kunne jo ikke garantere at jeg fik supervision på mine egne klienter).

Det er nogle mystiske argumenter, som slet ikke holder, så jeg sagde til dem at jobbet ingen interesse havde.

Det tror jeg er en rigtig god beslutning. Jeg begyndte lidt at føle at de lavede samme finte som mit gamle arbejde... pludselig stilte de så mange krav at jeg ikke måtte gøre noget som helst, uden deres godkendelse. Og det er ikke i orden.

Så jeg holder fast i de oprindelige planer, og arbejder videre med min forsking og min virksomhed.

Forvirret og frustreret

Åh altså... Jeg er helt rundt på gulvet og ved slet ikke hvad jeg skal mene om noget som helst.

I fredags startede jeg mit forskningsjob, og det er godt og spændende og sjovt. Jeg er som en fisk i vandet :o)

I tirsdags ringer min tlf så. Det var et sted hvor jeg søgte et job i december. Et job jeg rigtig, rigtig, rigtig gerne ville have!!! Et superfedt job med en masse udfrodringer, erfaringsmuligheder, efteruddannelser osv. Og et job jeg ikke fik.

Men nu vil de gerne tilbyde mig jobbet. I formiddags var jeg derinde og snakke med dem, og det lyder stadig til at være et super fedt job. Et job med mit navn skrevet all over it. De var sågar villige til at vente de 3 måneder på mig, indtil jeg er færdig med at forske. Det eneste problem de har, er min selvstændige virksomhed.

At jeg holder foredrag er fint. At jeg laver certificeringskurser osv er fint. Men det er ikke fint at jeg tager klienter. Ikke engang hvis jeg gør det i weekenden, så det ikke kommer til at indfluere på mit arbejde der.
Jeg har fået en mail her til aften, hvor de skriver at deres politik er, at jeg ikke må have klienter af nogen art, og at jeg kan tænke over det, og vende tilbage.

Fuck altså...

For det første forstår jeg ikke hvad problemet er. Vi kan indføre en klausul som siger at jeg ikke må tage klienter med den problemstilling som er på det sted. Det vil jeg være helt okay med!
Hvis det nu var fordi jeg var spejderleder og brugte al min fritid på at lave bål i skoven sammen med en røvfuld unger, kunne de jo ikke sige noget.

Jeg vil faktisk skide gerne have jobbet, men jeg bliver lidt provokeret over den udmelding.

Hvis jeg rent faktisk vælger at tage jobbet, og dermed droppe min selvstændige praksis, får det en række følger. For det første får jeg røven på komedie, rent økonomisk. Jeg har 6 mdrs opsigelse på mit terapilokale. Jeg har allerede lagt en del penge ud, for ting som så er ligegyldige. For det andet røvrender jeg lidt min veninde som jeg starter det sammen med.

Tager jeg jobbet får jeg en stilling som gør at jeg bliver autoriseret på no time. Det er en stilling som kommer til at udfordre mig på alle tænklige måder. Som giver mig nogle erfaringer som ellers er stort set umulige at få. Som kommer til at stille mig så super godt fremover. Og det er et job som jeg er ret sikker på, at jeg vil trives rigtig godt i.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet en mail til lederen om, at hun gerne lige må ringe mig op, da jeg har nogle spørgsmål. Jeg er nødt at høre hvad rationalet er, for den udmelding om, at jeg ikke må have klienter.

Brok... og lidt gode ting :o)

Jeg er ved at smide noget tungt ud gennem vinduet af raseri! Gør det ikke, for så ville jeg sikkert bare blive endnu mere sur. Men har lyst! Min a-kasse må nok være verdens mest forstyrret, kværulerende og misvisende a-kasse i verden! Jeg er SÅÅÅÅÅ træt af dem! Og grundet deres fejlagtige råd har jeg lige brugt unødige 600,- kr og er gået glip af tre ugers dagpenge. Jamen det gør da ingenting! Tag jer ikke af det! Banken er sikkert mægtig forstående over for, at der ikke er penge til huslejen i denne måned!

Jeg har også været nede for at lave min folder. Havde lavet en rigtig fin en og skulle bare have den trykt. Gik ned til et kopicenter og tænkte at det nok ikke var for svær en opgave for dem. Men det var det åbenbart, for da jeg så prøvekopien, løb jeg skrigende væk. Billedet var grumset og fuld af striber, teksten var utydelig, de havde vendt halvdelen af teksten på hovedet og den pris jeg havde fået i telefonen var pludselig ikke den pris de ville have. Så nu prøver Lækkerkæresten at lave et par hundrede foldere til mig, gennem sit arbejde. Det kommer bare til at tage lidt længere tid end beregnet, hvilket betyder at meget af mit reklamefremstød, også bliver forsinket. Vist meget godt at jeg har forskerjobbet, for der kommer vist til at gå lidt tid, før der kommer klienter i biksen...


Nu er det hele jo ikke dårligt (selv om jeg er MEGET utilfreds med a-kassen, og skifter ved første lejlighed). Der er også gode ting.

Fx har vi fået nyt komfur i dag. Det har vi trængt til! Det gamle (som jo altså ikke er ældre end 5 mdr) blev ved med at gå i baglås når det blev varmt. Og let's face it - det gør et komfur tit. Så lige så snart der var gang i mere end 2 plader, blev det så overophedet at man pludselig ikke kunne hverken skrue op eller ned på det. Så måtte man slukke ude på relæet og lade det køle ned, før man kunne fortsætte. Nå, det er nu blevet skiftet, så nu kan vi forhåbentlig lidt igen.

Jeg har også lige brugt en hyggelig formiddag sammen med Girlie-girl og hendes nuttede hundehvalp på en god café.

Senere skal jeg mødes med en bekendt som jeg skal snakke lidt forretning med. Måske kan hun give min virksomhed et ordentlig skub i den rigtige retning, så kryds lige fingre!

Dårlig timing

Jeg er så priviligerede at jeg liggger møgsyg.

Jeg har i går droppet en åbningsreception og en julefrokost. I dag er der linet en cocktailfest op og i morgen en fødselsdag, så det er virkelig et velvalgt tidspunkt at lægge sig syg på :o(

Til gengæld føler jeg mig svært underholdt af X Faktor og diverse soaps, har to katte på maven og en kop chokoladethe inden for rækkevidde, så helt skidt er det ikke. Lækkerkæresten er på skriveweekend i sommerhuset, så han nøjes med at sende støttende og trøstende smser, hvor lidt opvartning måske mere havde været på sin plads. Ikke at jeg er bitter ;o)

Nu som forsker :o)

Jeg er her endnu :o) Det er jo ikke just indlæggene der er flest af i denne periode, men det er der en grund til. Der sker simpelthen for meget!

Som den kvikke læser husker, er jeg ved at starte op som selvstændig. Der er mange ting der skal falde på plads, og faktisk også en del bekymring om hvorvidt det nu går eller ej. Helt optimalt ville jeg gerne have et deltid- eller fuldtidsjob i nogle måneder, så jeg var sikker på at der var penge nok til huslejen. Det tager nemlig et stykke tid at opbygge en klientportefølje, så regner ikke med at jeg kommer til at have så mange i starten.

Jeg har altså haft alle de her bekymringer om økonomien, og den dag det var allerværst, blev jeg pludselig ringet op og headhuntet til noget nær drømmejobbet. Jeg skal lave noget forskning. Og ikke bare en hvilken som helst forskning - nej, jeg skal lave forskning inden for netop min lille niche. Det er fuldtid i 3 mdr og derefter er der måske noget deltid. Det er simpelthen for vildt, og nogle gange kan jeg slet ikke begribe hvordan tingene bare falder i hak. Jeg er superspændt på at komme i gang. Så fra 1. feb skal jeg forske om dagen og have klienter om aftenen. Bliver hårdt, men sjovt :o)

Opstartstravlhed

Som jeg før har nævnt har jeg nye store karriereplaner. Jeg starter op som selvstændig psykolog, og der er mange ting der skal ordnes.
Ca. halvdelen af min tid vil jeg bruge på klienter. Primært klienter som har problemer der ligger inden for min lille niche, men også andre. Jeg har endelig fundet et godt terapilokale som jeg overtager d. 1. feb. Bliver superspændende!!! Nu begynder jeg så at få lidt stress over, at der jo altså skal falde en husleje. Så nu må klienterne godt begynde at fylde kalenderen. Ved godt at det tager flere måneder at få oparbejdet en klientportefølje, men det er lidt nervepirrende at vente.

Den anden halvdel af tiden skal jeg dels forske, dels undervise, dels holde foredrag og dels fungere som konsulent for forskellige store firmaer. Det er en del af arbejdet som jeg er ret spændt på, for her er jeg nødt til at gøre god reklame for mig selv. Jeg har et fantastisk netværk, og jeg er god til det jeg laver, så der er rent faktisk nogle fede muligheder som kommer faldende ned i skødet på mig. Men jeg føler stadig at jeg bruger meget tid på at reklamerer for mig selv, og det er jeg ikke vant til. Måske man skulle hyre en PR-agent :o)

I går fik jeg besøg af en fotograf. Han skulle tage billeder til mine foldere, visitkort og hjemmeside. Det er sq hårdt at være model! Men vi fik taget nogle rigtig, rigtig gode billeder og jeg var vildt imponerende over hvor dygtig han var. Nu skal de bedste så redigeres lidt, og så skal jeg vælge hvilke der skal bruges hvor.

Jeg synes jeg har travlt. Men det er en god og meget spændende travlhed, og det er vildt at se hvordan det store kaotiske puslespil, langsomt bliver mere og mere komplet. Jeg begynder at kunne se hvilket motiv der er på...

En gang imellem har man brug for at holde lidt fri fra alt den tralvhed. Derfor tager jeg min søster og mor under armen og drager et par dage til London. Den står på shopping, musical og hygge indtil mandag. Bliver dejligt :o)

A walk down memory lane

I går havde jeg to gamle venner på besøg. Vi mødtes da jeg var 11 og specielt den ene var en rigtig god ven i flere år. Vi har rejst en del sammen og oplevet en masse. Vi har mødt andre venner fra hele verden... og så har vi i øvrigt ikke set hinanden i 15 år.

Vi fik kontakt igen via facebook, og i går var de så til middag herhjemme. Det var super hyggeligt! Vi kiggede på billeder fra gamle rejser, af gamle venner, af os som 11-årige... Det sidste var godt nok ikke særlig kønt :-D Hvorfor var neonfarver så hipt dengang? Hvorfor var man bare så ustyrlig grim dengang?

Nå, det var altså en fed aften, og jeg glæder mig over at de igen er en del af mit liv :o)

Skruk!

Jeg er skruk! Hvalpeskruk...

Jeg vil have en hund igen. Jeg har store planer om at træne den op til at være terapihund, så den kan bruges i mit arbejde. Det er vist ikke noget der er normalt i Danmark, men en del gør det i USA. Bruger hunde i forbindelse med terapi. Specielt i arbejdet med depressioner, angst og selvværdsproblemer er der ret gode resultater, når man inddrager en terapihund.

Men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg også bare skruk efter at få en hundehvalp. En jeg kan gå lange ture med, lave pruttelyde på maven og knuselske. Jeg savner totalt min gamle hund nu for tiden. Måske fordi han elskede julen. Eller... Han elskede maden og at få lov til at makulerer gavepapir :o)

Lækkerkæresten har aldrig haft hund, og har en ide om at det ikke er andet end arbejde og problemer. Så første forhindring er at overbevise ham om, at det er en god ide at jeg får en hund...

En Nova Scotia Duck Tolling Retriever!! Den race har jeg forelsket mig ret meget i...

Drømmejuleaften og sørgelig juledag

Vi havde den mest fantastiske juleaften. Ting gik galt og der var lidt stress, men i det store hele var det fantastisk. Vi var omgivet af næsten hele familien, maden blev super (ænder i ovnen og flæskestege på grillen), træet var smukt og jeg fik nogle vilde gaver.

Af min elskede kæreste fik jeg den taske jeg har gået og drømt om så længe. En Elgin fra Mulberry! Vi bringer lige et billede (og den opmærksomme læser vil se at det er den samme taske som jeg har haft her på bloggen, ude i siden, siden bloggen startede):

Er den ikke smuk? Er den ikke bare fantastisk? Suk... jeg er så forelsket i den taske...

Nå, videre i gaveregnen. Jeg fik nemlig også en anden vild gave. Jeg fik en Krügerrand af min mormor og morfar. Min morfar havde købt den for mange år siden, og nu har de så sat et øje på og hængt den i en flot guldkæde. Jeg har aldrig haft sådan en i hænderne, men er du tosset hvor er den tung!! Vi smider også lige et billede af en Krügerrand:


Vi fik også en masse andre gaver. Bl.a. vinglas, sidste sæson af Lost, en Niketaske til træning, en stegepande, sengesæt, og en elkedel fra La Cafetiere. Den ser sådan ud, bare i rød:

Derudover gav min søster og jeg hinanden og vores mor, en rejse til London. Så anden weekend i januar skal vi et smut derover. Og jeg gav Lækkerkæresten en tur til Amsterdam, så til marts tager vi derned.

Julen har ikke kun været god. I går døde min svigerindes mor, så stemningen er noget lav lige nu. Hun har været syg af ALS et stykke tid, og havde det virkelig dårligt til sidst, så på en måde er det jo godt at det er slut nu. Men for pokker hvor har jeg bare ondt af min svigerinde. Kan slet ikke forestille mig hvordan det er at miste sin mor. Jeg skal til julefrokost hos mine forældre om lidt, og jeg ved ikke om min bror og svigerinde kommer. Men deres datter på 2 kommer nok til at være hos min mor og mig den næste uges tid, indtil de får styr på begravelse og bo osv.

Julen er over os

Og med den hyggen. Eller... Altså, det er også lidt stressende.

Vi holde jul her i morgen, og det kræver lidt forberedelse. Ikke mindst at få to stædige familiers forskellige juletraditioner til at gå op! Det er altså ikke for småbørn og vi havde vores forholds hidtil største krise da vi skulle blive enige om hvorvidt træet skulle være rødgran (lækkerkærestens ide om et rigtigt juletræ) eller ædelgran (det åbenlyst klogeste valg både hvad angår udseende og drysserate ;o) ).
Nu begynder der at være styr på det hele. Ædelgranen står fint og fylder i stuen og jeg har så til gengæld bøjet mig og erkendt at der ikke kommer lyskæde på træet, men kun levende lys. Jeg har dog holdt fast på at samtlige af mine kugler skal på træet! Også den lille frø der er klædt ud som blotter! Så må svigermor tænke hvad hun vil...

Om lidt kommer søs ind af døren og så står den på gaveindpakning. Og om et par timer går turen til brormands recidens. Vi skal ikke holde jul med ham og hans familie i morgen, så det må fejres i dag i stedet.


Tilbage er der vel så kun at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Jeg håber at I alle har mulighed for at fejre den med dem I har allerkærest. Og skulle der være nogle derude som mangler lidt kærlige julehilsner, så kan I hermed betragte dem som afsendt!

At glemme en fødselsdag

Ups... Det er lige gået op for mig at jeg har glemt en fødselsdag. Og så oven i købet fødselsdagen på en, som har lagt ører til mangt og meget gennem det sidste år.

I fredags fyldte bloggen 1 år. Tillykke Blogsie :o)

Nytårspanik

Ih altså!

Det er snart nytår, ing? Og så plejer man at feste og sådan, ing? Og det gider vi ikke. Vi ville tage op i sommerhuset og bare være nøgne og sammen og hygge og det der. God plan, vi var begge glade. Lige indtil Fru Svigermoder proklamerede at de tog op i deres andet sommerhus (som ligger temmelig tæt på), men så kunne vi da bare hygge os sammen.

Jo...

Altså...

Hvis jeg nu havde lyst til at fejre nytåret påklædt og i selskab med andre end min skønne mand, er jeg egentlig ret sikker på, at jeg hellere ville ha valgt nogle andre end svigerfoældrene. Lækkerkæresten mener ikke at vi kan tillade os at sige, at vi godt vil benytte deres sommerhus, men ikke gider at se dem, så nu har vi så lige en uges tid til enten at finde på noget andet, eller til at erkende at nytårsaften bliver brugt i selskab med svigerforældrene - bare os fire. Suuuuperhyggeligt!

Vi har et hav at festinvitationer, men ingen vi egentlig gider benytte os af.

Så hvad gør vi? Vi har prøvet at finde et sommerhus vi kan leje. Vi har kigget på hytter i Sverige vi kan leje. Vi har prøvet at komme på alternative muligheder. Vi vil egentlig helst bare være so to sammen, uden en masse andre mennesker. Og jeg er SÅ åben for forslag!!! Er der fx nogle derude der lige har et sommerhus eller en lækker hytte som er til leje nogle dage over nytår??

Blotterfrøen

I får lige et billede af min nye blotterfrø:


Han er fin, ikk?

Kaffe, kage og Christiania

Har været på tøsehyggetur hele dagen. Min mor kom herind og så tog vi ind til byen. Menneskemylder og kaos, men vi tog det med ro, så det var hyggeligt.

Vi tog ind på cafeen ved Royal Copenhagen, og fik kaffe og kage. Det var egentlig lækkert nok, men fuldstændig vildt stressende og slet ikke hyggeligt. Vi ventede 40 min på at få to kopper kaffe og to stykker tærte, som stod oppe på baren. Da der var gået 33 min, kom tjeneren ned og fortalte at den tærte vi gerne ville have, nu var udsolgt. Så måtte vi vælge en anden tærte, men så fik vi det altså også allerede 7 min senere... Man spiser godt nok kagen af kongeligt porcelæn, men når der går så lang tid og når man samtidig er nødt til at høre hysterisk techno, er det altså begrænset hvor behageligt det besøg er.

Efter den noget stressende cafetur, mødte min søster os, og vi drog mod Christiania. Her tog vi på julemarkedet. Min mor ved foruroligende meget om Staden!!! Og hun kender foruroligende mange mennesker derinde!!!
Efter at have købt noget helt fantastisk julepynt (jeg købte bl.a. en lyserød gris med kongekrone og en blotter-frø med lang frakke), tog vi op på Spiseloppen og spiste. Det var noget af det lækreste mad jeg nogensinde har fået!!! Hjortetykstegsfilet med rodfrugts mousse, Pommes Douchesse og vildt sauce med vanille. Det var simpelthen guddommeligt! Elsker det sted... Og vi fik lov til at sidde ved et Christianiabord... Så føler man sig næsten lidt indfødt... altså som en indfødt med lidt bedre stil (should I say so myself...) og en noget dyrere husleje.

Mit projekt

De sidste par måneder har en ide formet sig i hovedet på mig. Først som en flygtig tanke, der mest mindede om en drøm. Siden som noget der måske var inden for rækkevide, hvis jeg turde strække hånden ud.

Ved at sige mit job op, begyndte jeg at række hånden ud. Nu er jeg nået dertil hvor jeg strækker mig alt hvad jeg kan, for at nå. Og jeg tror jeg kan nå! Jeg kæmper i hvert fald alt hvad jeg kan, og jeg synes det er pragtfuldt :o)