Så ligger man her...

Jeg har siden i går formiddags været... skal vi kalde det helbredsmæssigt udfordret.

Jeg er supergod til at være småsyg (I ved - syg nok til ikke at være på arbejde, men ikke for syg til at drikke cola, småsove og se serier hele dagen) i en dags tid. Men jeg er absolut ikke særlig god til at være møg syg i adskillige dage.
Jeg er nu gnaven, har det rigtig skidt og har ondt i min hånd. Ja, i min hånd. Jeg har vaskeægte influenza med feber og det hele. Jeg vurderede dog tidligere i dag, at et bad ville gøre mig godt. Mens jeg stod derude, besluttede feberen åbenbart at tage hævn over at blive ignoreret på den respektløse måde. Så jeg blev pludselig meget svimmel og var ved at falde om. Jeg slyngede hånden ud for at tage fat i bordet, men forregnede afstanden og knaldede tommelfingermusklen (den der tykke en...) lige ned i stenbordets kant.

Så oven i feber, ynk og hovedpine er min ene hånd altså også sådan lidt lammet og blå.
Jeg skulle i morgen til Århus og besøge min yndlingsbøsse og dennes kæreste. Den skulle stå på fest og fandango hele weekenden og i stedet ligger jeg her. Pisselort! Og som sædvanlig, når jeg er syg, er Lækkerkæresten ikke hjemme.

Hvis nogen synes at jeg lyder en kende bitter og fuld af selvmedlidenhed... så har de så ganske ret.

Om blogbot

Kender I Blogbot? Det er mit sædvanlige redskab når jeg skal læse blogs. Først tjekker jeg de blogs jeg altid læser og som jeg har som bookmarks (de samme som kan ses her på siden), og så smutter jeg forbi blogbot og ser om der er noget af interesse der.

Det har altid fungeret fint for mig. Nu er siden dog begyndt at miste lidt af det smarte for mig. Primært fordi de blogs der benytter steder, er blogs som jeg oftest overhovedet ike finder interessante. Der er fx uforholdsvis mange indlæg om fjerkræ...

Fjerkræ!
Seriøse indlæg om hvorledes et æg klækker og det der. Tror jeg. Jeg har faktisk aldrig læst dem. Og man skal ikke kaste med æg, når man selv er en gås. Fedt at fjerkræsentusiaster kan finde fælles grund der.

Et andet slags indlæg jeg til tider finder enormt mange af, er sider på spansk. Jeg taler ikke spansk. Blobgot er et dansk site. Hvorfor ligger der spanske indlæg? Jeg kan godt forstå at nogle af dem hedder noget med København og kan sådan nogenlunde rationerer mig frem til, at det sikkert er en spansktalende m/k der har et eller andet tilhørsforhold til Kbh.
Nå, men de indlæg springer jeg også over...

Så er der alle dem om håndarbejde. Jeg strikker, hækler, broderer eller væver ikke, og finder det ikke interessant at læse om. Videre.

Ind imellem alle disse indlæg om hæklede fjerkræ der taler spansk er der så pornoblogs. Og det er da trods alt noget jeg kan forstå fascinationen af. Så dem læser jeg! Aj... det passer ikke... tit er der ikke noget at læse, men kun film...

Men er det virkelig kun for at surfe hen over et par pornoblogs jeg benytter blogbot? Er der et alternativ som jeg ikke kender til, men som er bedre?

Og nu smider jeg lige det her indlæg på Blogbot!

Om at være kendt

Altså ikke om at være kendis-kendt, men om at være kendt af dem man omgiver sig med. Jeg går fx og bilder mig selv ind at folk omkring mig kender mig. Især bilder jeg mig ind at Lækkerkæresten, min familie og mine venner kender mig.

Derfor kom det gevaldigt bag på mig, da en veninde gennem ti år, som samme dag begyndte at arbejde samme sted som mig (rent faktisk som min assistent - oh, nepotismen længe leve!), i sidste uge ytrede; "MBE, jeg tror faktisk ikke du kan blive vred. Jeg har aldrig set dig sur eller vred. I mit hovede så er du sådan en blid, sød person."

Jeg var faktisk ret tæt på at dø lige der, for jeg drak kaffe imens hun sagde det, hvilket udløste et 20 min hosteanflad med tårerne sprøjtende ud af øjnene.

Da jeg havde fået luft igen, var jeg nødt til at høre hvad pokker hun mente. Af temmelig mange mennesker er jeg nemlig kendt for at være lidt af en rappenskralde, med et temperament som slår enhver rødtop med mange længder. Ondsindende tunge ville måske ligefrem gå så langt som til at kalde mig hysterisk i perioder.
Men sådan så hun mig altså slet ikke...




To dage efter sagde hun; "Jeg vil gerne trække det der tilbage.... nu synes jeg ikke længere at du er blid og sød, og du kan blive gal! Og jeg synes faktisk at du er vildt skræmmende."

Vil gerne lige sige at jeg faktisk overhovedet ikke havde været gal, og faktisk synes at jeg havde været ret sød de to dage. Forstår ingenting. Mon det er hende der er helt galt tunet, eller mig som gennem de sidste 30 år har misforstået betydningen af gal og blid?
Og det der med at være skræmmende.... Er det nu en dårlig ting? Man må da godt være lidt skræmmende overfor sin assistent, ikk? Jeg tog det positivt, da hun forklarede at hun mente at jeg var skræmmende, fordi jeg vidste så meget og var så klog (har hende mistænkt for at prøve at redde de andre udtalelser i land igen, men vælger at lade som om jeg tror det var det hun mente).

Invitationer sendt ud

Ja-ja, jeg kom sq da ikke ned og træne... Jeg var for mæt og Lækkerkæresten sad i bar røv og spillede guitar. Vurderede at jeg ville være bedre tjent med at blive hjemme og nyde synet.

Til gengæld fik jeg skrevet og sendt invitationer til forårets fest. D. 24. maj er der international finale i Melodi Grand Prix, og vanen tro holder vi fest.
Vi stemmer, kommenterer, griner, græder, danser, synger og drikker. Og så tager vi i byen. Gerne et af de steder hvor de andre festgængere (og djs) også nyder den slags musik. For den tungnemme læsers skyld kan jeg afsløre, at jeg vist er en af de eneste kvinder de steder, men eftersom en fest af den kaliber alligevel oftest bliver gæstet af den homoseksuelle del af vennekredsen, går det nok :o)

X Factor

Det mest fantastiske øjeblik i X Factors historie...

Jeg var simpelthen for overvældet de første 30 sekunder... Derefter tissede jeg i bukserne af grin. Jeg har SÅ meget respekt for folk der gøredet der...

Hvis nogen kender dem, er jeg faktisk en temmelig dygtig psykolog. Jeg giver X Factor rabat...

Kvaaaaalme....

Hvem pokker var det der fik den rædselsfulde ide at smide mig ind i et smukt rum, fyldt med fede kager????


Okay-okay, jeg kan vist ikke takker andre end mig selv her, men det var virkelig kvalmende! På den lækre måde... Vi åd! Der var specielt en chokoladekage som var så fantastisk at jeg var fristet til at lave en "Da Harry mødte Sally"-scene! Mundorgasme!!!!! Hindbærrouladen, appelsinkagen og creme brulee'en var også helt fantastisk. Til sidst havde vi det så dårligt, at vi ikke kunne holde ud at kigge på flere kager. Da manden i toget åbnede en Cocio var jeg ved at kaste op!


Jeg er rimelig sikker på at jeg har taget en 8 - 10 kg på, på ganske få timer. Tror jeg vil smide træningstasken over skulderen og slæbe mig ned i centret. Suk.... Støn....

Jeg er stadig meget mæt!! Har I medlidenhed med mig?

Kageorgie

I eftermiddag, mellem kl 15-17 indfinder jeg mig på D'Angleterre i København, sammen med tre andre kvindfolk.

Hver søndag holder Hotel D'Angleterre kagebord. Traditionen stammer tilbage fra tiden hvor Københavns bedre borgerskab nød deres eftermiddagste til tonerne fra et orkester i Palmehaven.

Hvorvidt vi er "Bedre borgerskab" kan måske diskuteres, men vi er glade for kager!!! Og de findes i alle afskygninger her!

Vi aflægger derfor etablisementet et besøg og ser om vi kan kæmpe os i bund (eller bare om vi kan nå at smage dem alle!).

Tanker om frieri

Jeg har tænkt på det at blive friet til i dag. Ikke fordi Lækkerkæresten har friet, men fordi vi har snakket om frieri på arbejdet.


For nogle år siden friede min ex-mand til mig og jeg sagde ja. Han friede på et tidspunkt hvor han vidste at jeg ville være overlykkelig*, fordi han så mente at chancen for at jeg sagde ja var større. Det synes jeg var ret sjovt dengang. Han havde ret...


I dag fortalte en kollega så om måden hendes mand havde friet på. Det havde været en kedelig grå tirsdag, de var kommet for sent fra arbejdet af, køen i Fakta havde været lang og langsom og de var blevet gennemblødte i regnen på vej hjem. Og da hun så stod der, med håret slasket ned over ansigtet og indkødsposerne ved fødderne, friede han til hende. For han mente, at hvis hun i dét øjeblik, elskede ham og deres liv nok til at sige ja til dem resten af livet, så måtte det være ægte kærlighed.

Det synes jeg er smukt. Havde min ex-mand friet til mig på sådan en dag, havde jeg nok ikke sagt ja...



*Jeg var lige kommet op fra et dyk med søkøer - mit absolutte yndlingsdyr. Jeg trak stort set ikke vejret hele dykket, fordi jeg var så overvældet af lykke over endelig at være så tæt på de store dyr.

Den skide svoger - eller klog af skade...

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke nogen stor fan af min svoger og har aldrig været det. Min holdning til ham blev dog betydelig bedre, da han en dag tilbød at lave hjemmesiden til vores nye praksis gratis. Det tog vi selvfølgelig imod, og fik også planlagt noget rigtig godt.

Han skulle være færdig d. 1. marts.

Han gik en uge over tid... og kom med gode undskyldninger.

Så gik han to uger over tid... og kom med halvdårlige undskyldinger.

Nu er han så gået næsten en måned over tid, og har åbenbart opgivet undskyldningerne. I hvert fald meddelte han os i dag, at han nok ikke kunne nå det alligevel, og nu tog han jo også en måned ud at rejse, og så havde han jo slet ikke tid.



Tak for røv, din spade!! Havde du meldt det klart ud fra starten, havde vi jo bare fundet en der kunne gøre det.



Nu ligger landet sådan, at jeg faktisk ikke er fuldstændig tabt bag en vogn når det kommer til sådan noget computer-noget. Så jeg meldte mig frivilligt til at prøve at flikke noget sammen. Og efter tre timer ligger der nu en ganske fin, enkel men absolut brugbar, hjemmeside på vores domæne.

Kors. At man ikke bare gjorde det fra starten af!

Påske i Amsterdam

I torsdags tog vi flyet til Amsterdam. Vi trængte seriøst til noget kvalitetstid oven på Lækkerkærestens specialeskriveri.

Det var en rigtig dejlig tur. Vejret var vist ikke stort bedre end herhjemme. Skiftevis snestorm og solskin. Vi fik hygget, slappet og shoppet. Spist en masse god mad. Ladet kærligheden flyde over alle breder. Så alt i alt har vi bare nydt hinanden :o)

Vi tog dog prisen af tumpethed i går, da vi præsterede at misse vores fly. Kan slet ikke forklare hvordan vi gjorde det*, men vi fandt altså os selv stuck i Amsterdam. Hvilket var rimelig kritisk, da Lækkerkæresten havde et vigtigt møde her til morgen. DA valget til sidst stod mellem en billet på business til €720 pr pers eller at leje en bil og køre hjem, faldt valget på Forden. Vi så derfor lidt mere af Holland end først beregnet og kom hjem en gang i nat.




*Nej, det havde ikke noget med en coffeeshop at gøre... men I er ikke de første der spørger!

Så skidt da...

Bliver lige nødt til at smide et pic af den nye ipod:

Den er fin, ikk?


Har jo i forvejen en iPod Video 60 GB, men jeg synes tit den er for stor at slæbe rundt på. Derfor den mindre, mere handy nyerhvervelse :o)

Travl og lykkelig

Det er 100 år siden, jeg ved det godt. Men altså... Blog er blevet nedprioriteret til fordel for alt muligt andet (skulle lige til at skrive "liv" men erkendte at det ville stemple mange mennesker... ego inkluderet).

Jeg elsker mit forskerjob. De er vildt søde. Emnet er vildt spændende. Og med alt beskedenhed: jeg er vildt god til det.
For et par uger siden spurgte de om jeg ikke har lyst til at skrive en ph.d. derinde. Og DET har jeg! Så nu er vi i gang med at søge financiering. Tør slet ikke tro på noget, før vi har fået svar.

Lækkerkæresten og jeg er stadig lykkelige sammen - grænsende til det kvalmende :o) Vi har selvfølgelig lidt op og nedture, men grundlæggende set; lykkelige!
I overmorgen tager vi til Amsterdam. Vi trænger til lidt kvalitetstid sammen efter Lækkerkærestens sidste specialeræs. Han afleverede i sidste uge, og afventer nu dommen.

Virksomheden går langsomt fremad. Lidt for langsomt efter min mening, men sådan er det når man også er afhængig af andre.



Det var den overordnede update. Så til hverdagen. Jeg sidder i skrivende stund med Mr Mac på på skødet. En stor kop kaffe er inden for rækkevidde. Den fede sorte kat ligger spindende ved min side. Den nye røde ipod er ved at lade op. På bordet står en kæmpe buket liljer og dufter. På det hvide tv kører et af de første afsnit af Beverly Hills (De så jo fantastiske ud dengang! :-D). Køkkenet flyder med snavsede vinglas. om halvanden time kommer Piloten til middag.
Og det leder tilbage til overskriften. Jeg har faktisk lidt travlt, men jeg er godt nok lykkelig :o)

En god beslutning

Jeg sov stort set ikke i nat, og har brugt hele morgenen på at spekulere. Da jeg kom på arbejde snakkede jeg først med et par stykker derinde, og de synes det lød meget mærkeligt. De havde aldrig hørt om sådan et krav, og kunne heller ikke gennemskue en gyldig undskyldning. Så snakkede jeg med DP (Dansk Psykologforening) og de sagde fuldstændig det sammen. Hun sagde; "Man køber en medarbejders arbejdskraft i et tidsrum. Man køber ikke en medarbejders liv".

Så ringede jeg og snakkede med dem der tilbød mig jobbet. Jeg tænkte at jeg var nødt til at høre rationalet bag deres udmelding om at jeg ikke måtte have klienter. De havde ikke noget argument som jeg kunne godtage.
Det var for ikke at have overlap.
Det var for at "passe på mig" (så jeg ikke blev overbelastet).
Det var for at sikre sig at jeg fik nok supervision (de kunne jo ikke garantere at jeg fik supervision på mine egne klienter).

Det er nogle mystiske argumenter, som slet ikke holder, så jeg sagde til dem at jobbet ingen interesse havde.

Det tror jeg er en rigtig god beslutning. Jeg begyndte lidt at føle at de lavede samme finte som mit gamle arbejde... pludselig stilte de så mange krav at jeg ikke måtte gøre noget som helst, uden deres godkendelse. Og det er ikke i orden.

Så jeg holder fast i de oprindelige planer, og arbejder videre med min forsking og min virksomhed.

Forvirret og frustreret

Åh altså... Jeg er helt rundt på gulvet og ved slet ikke hvad jeg skal mene om noget som helst.

I fredags startede jeg mit forskningsjob, og det er godt og spændende og sjovt. Jeg er som en fisk i vandet :o)

I tirsdags ringer min tlf så. Det var et sted hvor jeg søgte et job i december. Et job jeg rigtig, rigtig, rigtig gerne ville have!!! Et superfedt job med en masse udfrodringer, erfaringsmuligheder, efteruddannelser osv. Og et job jeg ikke fik.

Men nu vil de gerne tilbyde mig jobbet. I formiddags var jeg derinde og snakke med dem, og det lyder stadig til at være et super fedt job. Et job med mit navn skrevet all over it. De var sågar villige til at vente de 3 måneder på mig, indtil jeg er færdig med at forske. Det eneste problem de har, er min selvstændige virksomhed.

At jeg holder foredrag er fint. At jeg laver certificeringskurser osv er fint. Men det er ikke fint at jeg tager klienter. Ikke engang hvis jeg gør det i weekenden, så det ikke kommer til at indfluere på mit arbejde der.
Jeg har fået en mail her til aften, hvor de skriver at deres politik er, at jeg ikke må have klienter af nogen art, og at jeg kan tænke over det, og vende tilbage.

Fuck altså...

For det første forstår jeg ikke hvad problemet er. Vi kan indføre en klausul som siger at jeg ikke må tage klienter med den problemstilling som er på det sted. Det vil jeg være helt okay med!
Hvis det nu var fordi jeg var spejderleder og brugte al min fritid på at lave bål i skoven sammen med en røvfuld unger, kunne de jo ikke sige noget.

Jeg vil faktisk skide gerne have jobbet, men jeg bliver lidt provokeret over den udmelding.

Hvis jeg rent faktisk vælger at tage jobbet, og dermed droppe min selvstændige praksis, får det en række følger. For det første får jeg røven på komedie, rent økonomisk. Jeg har 6 mdrs opsigelse på mit terapilokale. Jeg har allerede lagt en del penge ud, for ting som så er ligegyldige. For det andet røvrender jeg lidt min veninde som jeg starter det sammen med.

Tager jeg jobbet får jeg en stilling som gør at jeg bliver autoriseret på no time. Det er en stilling som kommer til at udfordre mig på alle tænklige måder. Som giver mig nogle erfaringer som ellers er stort set umulige at få. Som kommer til at stille mig så super godt fremover. Og det er et job som jeg er ret sikker på, at jeg vil trives rigtig godt i.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet en mail til lederen om, at hun gerne lige må ringe mig op, da jeg har nogle spørgsmål. Jeg er nødt at høre hvad rationalet er, for den udmelding om, at jeg ikke må have klienter.

Brok... og lidt gode ting :o)

Jeg er ved at smide noget tungt ud gennem vinduet af raseri! Gør det ikke, for så ville jeg sikkert bare blive endnu mere sur. Men har lyst! Min a-kasse må nok være verdens mest forstyrret, kværulerende og misvisende a-kasse i verden! Jeg er SÅÅÅÅÅ træt af dem! Og grundet deres fejlagtige råd har jeg lige brugt unødige 600,- kr og er gået glip af tre ugers dagpenge. Jamen det gør da ingenting! Tag jer ikke af det! Banken er sikkert mægtig forstående over for, at der ikke er penge til huslejen i denne måned!

Jeg har også været nede for at lave min folder. Havde lavet en rigtig fin en og skulle bare have den trykt. Gik ned til et kopicenter og tænkte at det nok ikke var for svær en opgave for dem. Men det var det åbenbart, for da jeg så prøvekopien, løb jeg skrigende væk. Billedet var grumset og fuld af striber, teksten var utydelig, de havde vendt halvdelen af teksten på hovedet og den pris jeg havde fået i telefonen var pludselig ikke den pris de ville have. Så nu prøver Lækkerkæresten at lave et par hundrede foldere til mig, gennem sit arbejde. Det kommer bare til at tage lidt længere tid end beregnet, hvilket betyder at meget af mit reklamefremstød, også bliver forsinket. Vist meget godt at jeg har forskerjobbet, for der kommer vist til at gå lidt tid, før der kommer klienter i biksen...


Nu er det hele jo ikke dårligt (selv om jeg er MEGET utilfreds med a-kassen, og skifter ved første lejlighed). Der er også gode ting.

Fx har vi fået nyt komfur i dag. Det har vi trængt til! Det gamle (som jo altså ikke er ældre end 5 mdr) blev ved med at gå i baglås når det blev varmt. Og let's face it - det gør et komfur tit. Så lige så snart der var gang i mere end 2 plader, blev det så overophedet at man pludselig ikke kunne hverken skrue op eller ned på det. Så måtte man slukke ude på relæet og lade det køle ned, før man kunne fortsætte. Nå, det er nu blevet skiftet, så nu kan vi forhåbentlig lidt igen.

Jeg har også lige brugt en hyggelig formiddag sammen med Girlie-girl og hendes nuttede hundehvalp på en god café.

Senere skal jeg mødes med en bekendt som jeg skal snakke lidt forretning med. Måske kan hun give min virksomhed et ordentlig skub i den rigtige retning, så kryds lige fingre!